Videnskabet: Fordi jeg må ...

En mand er nødt til at få opfyldt sit behov for sex. Hvis det er umuligt for ham at lokke en kvinde med i seng på andre måder, kan han blive tvunget til at betale en prostitueret for at tage trykket.

Og hvis der ikke fandtes prostituerede var der stor risiko for at han valgte voldtægt som udvej for at få tilfredsstillet dette tvingende behov.

Dette er et meget almindeligt syn på fænomenet prostitutionskunder og høres jævnligt som argument for det gavnlige i at der findes prostitution.

Men virkeligheden er noget mere nuanceret. For eksempel er den typiske prostitutionskunde ikke socialt, seksuelt eller fysisk handicappet, men tværtimod en på alle andre områder helt almindelig mand der er i fast forhold og derudover sagtens kan skaffe sig seksuelle kontakter på anden vis.

Det er ikke ofte at man hører om prostitutionskunden. Han har stort set været usynlig, både i den politiske debat og i prostitutionsforskningen herhjemme.

Og det på trods af at der er tale om langt den største aktør på prostitutionens scene. Kunden leverer efterspørgslen og dermed selve grundlaget for prostitutionen.

Og alt tyder på at mindst hver syvende danske mand har erfaringer med at købe sex. Der findes også kvinder som har den slags erfaringer, ligesom mænd sommetider køber sex af mænd, men langt den mest almindelige form for prostitution er når en mand køber sig til sex med en kvinde, og den type beskæftiger jeg mig med her.

Jeg har i forbindelse med mit afsluttende speciale som sociolog sat mig for at undersøge hvad der ligger bag disse mænds køb af sex. Hvad er deres motiver for at gøre det, hvad er deres holdning egentlig til deres egne handlinger som prostitutionskunder, og hvordan spiller disse sammen med holdningerne i samfundet generelt?

For at finde ud af dette har jeg blandt andet interviewet 17 mænd med sådanne erfaringer, og jeg har forholdt deres fortællinger til holdningerne i samfundet generelt, for at finde ud af hvad det er i vores samfund der gør det muligt at tage dette valg.

Udover dette støtter mine resultater sig også til anden skandinavisk prostitutionsforskning samt interviews med prostituerede.

Motiver
Den typiske kunde hos en prostitueret er som sagt hverken pukkelrygget eller sygeligt, genert. De fleste mænd der går til prostituerede, kunne altså lige så godt gå i byen eller på nettet og finde seksuelle oplevelser der – hvad en del af dem da også gør ‘ved siden af’.

Men der er altså noget der trækker ved at betale for at have sex med en kvinde. For det første er det nemt fordi de prostituerede er så let tilgængelige. Det er bare et spørgsmål om at vælge en ud, og det eneste man skal gøre for at gøre sig fortjent til at tage tøjet af hende, er at betale det hun forlanger. Man kan endda uden det store besvær komme i seng med en purung og billedskøn pige som det ville være rigtig svært at få til at værdige sig et blik hvis hun ikke var prostitueret.

For det andet synes mange at det er spændende at gå til en prostitueret. Og sidst men ikke mindst er det uforpligtende. Man forventes ikke at give noget af sig selv hos en prostitueret.

Man lover hende ikke noget og involverer sig ikke følelsesmæssigt med alle de komplikationer det kan medføre, for eksempel for parforholdet derhjemme. Og måske derfor er det også nemmere at bede hende om at gøre ting, som man ikke kan få sig selv til at bede andre om at gøre.

Men på trods af alt dette er de fleste faktisk utilfredse med de oplevelser de får hos de prostituerede. Det hænger sammen med at det som er til salg hos en prostitueret, ikke svarer helt til det kunderne gerne ville købe.

Godt nok er det nemt at komme i seng med en prostitueret. Og det er meget uforpligtende – man kan godt være helt sikker på at hun ikke begynder at ringe og forlange blomster og bryllupsdrømme.

Men på den anden side hænger sex for de fleste sammen med en gensidighed og en varme som de meget sjældent oplever at kunne købe hos en prostitueret. De fleste ville gerne føle at kvinden nød at være sammen med dem.

Og at der eksisterede en intimitet og nærhed mellem dem når de var i seng sammen.

Nogle af dem har faktisk oplevet at få varmere følelser for en prostitueret. Og andre benytter bevidste strategier for at undgå at få det som fx aldrig at være sammen med den samme flere gange.

De er udmærket klar over at disse følelser ikke har store chancer for at blive gengældt. Og lige så vel er de klar over at det er sjældent at sex med en prostitueret indebærer gensidig sanselig nydelse.

På den ene side forudsætter god sex altså nærhed og gensidighed, og på den anden side ønsker de at undgå at blive følelsesmæssigt forpligtede. Dette følelsesmæssige paradoks gør at mange bliver ved med at opsøge prostituerede igen og igen samtidig med at de egentlig aldrig er tilfredse med det de oplever hos dem.

Og spændingen er det faktisk også så som så med efter nogle gange – man ved jo hvad man kommer efter, og man får det man beder om. Men det nemme og uforpligtende trækker alligevel, så kunderne forsøger – med et vist held – at opfylde behovene for spænding og gensidighed med fantasiens hjælp.

De arbejder aktivt på mere eller mindre bevidst at opretholde nogle illusioner omkring deres sexkøb. De fleste ved fx godt at det er usandsynligt at en prostitueret finder nydelse med den ene fremmede mand efter den anden.

Men alligevel forestiller den enkelte prostitutionskunde sig gerne at lige netop han er i stand til at bringe hende sanselig nydelse. På samme måde forestiller han sig at lige netop med ham tager hun ikke skade på sjæl og legeme af at sælge sig selv.

Moralsk handlende mænd
For også i en anden retning er det nødvendigt for kunderne at yde en aktiv indsats i forbindelse med deres køb af sex – nemlig når det gælder om at legitimere det de gør.

Meget få af dem snakker nogen sinde med andre om deres prostitutionserfaringer, men de fleste har et stærkt behov for at fremstå som moralsk handlende individer.

Et vigtigt spørgsmål i moralsk henseende er hvorvidt de prostituerede oplever psykisk og fysisk negative konsekvenser på grund af mændenes køb af sex.

Ligesom med den sanselige nydelse er der generelt en bevidsthed om at det ofte er tilfældet samtidig med at kunderne personligt forestiller sig at det ikke er tilfældet netop med dem.

I det hele taget bygger mændene deres selvbillede som kunder op omkring en forestilling om andre kunder der i kontrast til dem selv handler umoralsk i forhold til prostitutionen. De føler sig selv på moralsk sikker grund fordi de overholder en række normer som går ud på at opføre sig ordentligt, være ren og holde sig fra udenlandske – potentielt traffickede – prostituerede og ‘narko-ludere’.

Valget om at prostituere sig anses for disse kvinders vedkommende at kunne være tvungent, henholdsvis af trang til stof og af de bagmænd som handler med kvinder på tværs af grænser.

Jeg skal ikke kunne sige om der findes en sådan gruppe umoralske kunder som jeg blot ikke har mødt nogen af, men det er sikkert at på trods af at der blandt dem jeg har snakket med lægges stor vægt på at det er umoralsk at benytte sig af ‘ufrivilligt’ prostituerede, har mange af dem faktisk været hos både udenlandske og gade-prostituerede.

Dette dilemma hænger sammen med at det vigtige for disse kunder egentlig ikke ligger i at tage hensyn til kvinderne, men i langt højere grad i at fremstå på en acceptabel måde.

For mændenes indgangsvinkel til at købe sex er basalt set egoistisk og handler først og fremmest om en tilfredsstillelse af deres egne personlige behov.

Et af disse behov er imidlertid at kunne opfatte sig selv som moralsk handlende. Meget få af disse mænd ville benytte sig af prostituerede hvis ikke de kunne forsvare det over for sig selv hvorfor de har brug for moralsk acceptable forklaringer på deres handlinger.

Voldsom seksualitet
Prostitutionskunder er jo også en del af samfundet, og derfor trækker de på samme normer som alle os andre når de skal forsvare deres handlinger. Nemlig dem som er almindeligt accepterede i samfundet. Det drejer sig om to forskellige normer – eller diskurser som jeg vil kalde dem.

For det første handler det om en seksualitetsdiskurs der indebærer en forestilling om mænds seksualitet som bygget på et basalt og uomgængeligt behov for seksuel tilfredsstillelse i modsætning til kvinders der er nærmest ikke-eksisterende.

Dette er en gammelkendt forestilling der har været under skarp kritik de sidste mange år, men som ikke desto mindre dukker vedholdende op når talen falder på prostitution.

Med denne opfattelse kan prostitution ses som ganske nødvendig og som forebyggende voldtægter. Den ses tydeligt i folketingsdebatter hvor der ikke stilles spørgsmålstegn ved eksistensen af prostitutionskunder, men næsten udelukkende diskuteres hvorfor nogle kvinder dog vælger at blive prostituerede.

Mens den er ubehagelig for de prostituerede der stemples som afvigende stakler, er den ganske bekvem for prostitutionskunderne som jo dermed kan se sig selv som blotte ofre for deres voldsomme seksualitet.

At mænd, i modsætning til kvinder, ikke skulle være i stand til at styre deres seksualitet er dog en tvivlsom sandhed. Ingen af dem jeg har interviewet kunne på nogen måde forestille sig selv at begå voldtægt i tilfælde af at der ikke fandtes prostitution eller andre muligheder for sex.

Og denne forklaring hænger da også dårligt sammen med at den typiske kunde godt kan opnå sex på anden vis – blot koster det måske en lidt større indsats fra hans side.

Men dette overses altså uden besvær når det gælder om at forsvare sine handlinger som prostitutionskunde fordi det stadig i dag er en almindelig opfattelse i samfundet.

Sex på markedet
For det andet trækker kunderne på en liberal markedsdiskurs der gør det muligt at anskue sex som en uforpligtende markedsrelation.

På markedet kan man ikke udnytte andre end køberen – sælgeren kunne jo bare lade være med at sælge sin vare hvis hun ikke ville.

Hvis man ser prostitutionsrelationen som en handel på et frit marked, så behøver kunden ikke at tage ansvaret for de negative følger det eventuelt har for kvinden at sælge sin krop. For ifølge markedsdiskursen kan en frivillig handel ikke være udnyttende eller undertrykkende.

For at kunne benytte markedsdiskursen i forbindelse med prostitution, er det altså vigtigt at kunne gå ud fra at der ikke findes strukturer som virker tvingende i kvinders valg om at prostituere sig.

Det er i en anden undersøgelse af Vibeke Hansen og Stinne Jensen fra deres speciale i 2004 ved Sociologisk institut blevet påvist at der i Danmark (i modsætning til i Sverige) eksisterer en forestilling om at kønsmæssig og økonomisk lighed er en opnået realitet i samfundet, hvilket har indflydelse på diskussionerne om prostitution blandt andet i de politiske debatter.

Der er al mulig grund til at stille sig kritisk over for denne forestilling om lighed og ligestilling i det danske samfund, men den kritiske stillingtagen til frivillighedsbegrebet kommer ikke til at stamme fra prostitutionskunderne. For hvis fattigdom og undertrykkelse anses som mulige grunde til at kvinder føler sig tvunget til at prostituere sig, så kan kunderne pludselig ikke forsvare deres køb af sex og de negative konsekvenser de kan have for de prostituerede med at kvinderne sælger sig selv frivilligt. Eller rettere sagt, så ville de blive nødt til at forsøge at forsvare sig.

For tilstedeværelsen af markedets love, i samarbejde med forestillingen om den mandlige seksualitets kategoriske imperativ, fratager dem nemlig det moralske ansvar for deres handlinger.

Køb af sex har med andre ord, på grund af de herskende normer i samfundet, ikke nogen moralske konsekvenser for kunderne. Og nogle mænd føler sig så tiltrukket af det nemme og uforpligtende ved at købe sig til sex at de benytter sig af denne mulighed.

Kun hvis holdningen i samfundet ændrer sig i en retning hvor man ikke kan lægge ansvaret for sine handlinger fra sig med henvisning til en forældet opfattelse af seksualiteten og det frie markeds kræfter, så ville der være begrundet håb om at færre mænd ville købe sex.

Prostitutionskunder køber sex fordi de må. Ikke i den ansvarsforflygtigende forstand de selv fremlægger det som – at deres ustyrlige drifter gør at de bare må have seksuel tilfredsstillelse.

Men simpelthen fordi de på samfundsplan rådende diskurser – omkring seksualitet og ikke mindst markedsliberalisme – gør det muligt for mænd at købe sex og samtidig føle sig som moralsk handlende individer.
De må gerne.

Mette-Lise Sørensen blev cand.scient.soc. fra Københavns Universitet i 2004 og arbejder nu som forskningsassistent på Socialforskningsinstituttet.