Videnskabet - Migration på dagsordenen

Globaliseringen har på flere måder været med til at stimulere den internationale migration. Informationer om mulighederne i andre dele af verden er blevet mere tilgængelige, og rejseomkostningerne er faldet. Det skaber incitamenter til at rejse ud, hvad enten det er som veluddannede eller lavt uddannede arbejdsmigranter, flygtninge, asylsøgere, eller med henblik på at opnå familiesammenføring.

I vesten er der samtidig en stigende erkendelse af, at immigration er nødvendigt for at imødekomme fremtidige behov på arbejdsmarkedet, især i lyset af den såkaldte ’ældrebyrde’. Det betyder blandt andet, at restriktive immigrationspolitikker i stigende grad erstattes af mere åbne politikker og migration management.

Den internationale migration rejser en lang række spørgsmål, blandt andet hvad angår omfanget og kriterierne for immigration, og hvordan man skal håndtere den situation, at en stigende del af befolkningen adskiller sig fra majoriteten hvad angår forhold som etnicitet, kultur og religion. Det er desuden spørgsmål, som forskningen kan bidrage til en kvalificeret stillingtagen til.

Der er i den forbindelse brug for empirisk forskning, der kortlægger konsekvenserne for både afsender og modtagerlande, herunder brain-drain, bevægelserne i migrationsstrømmene, og på hvilke måder immigranter integreres på arbejdspladser, i skoler og i det politiske liv. Ligeledes er der brug for viden om de mekanismer, der fører til eksklusion og sågar radikalisering.

Forskningen kan derudover også bidrage til en kvalificering af debatten i forhold til en række af de normative problemstillinger som den hviler på. Det skorter således ikke på opfordringer til ’anstændighed’ eller en ’stram men fair’-udlændingepolitik, men det præciseres sjældent, hvad vi her skal forstå ved anstændighed, eller hvad det er, der gør den stramme politik fair. Her kan overvejelser over, hvad liberale kerneværdier som frihed og lighed egentlig indebærer for udlændingepolitikken bidrage til en kvalificering.

Den magiske sammenhængskraft

I de senere år er ’sammenhængskraft’ blevet lidt af et buzzword i forhold til udlændingedebatten, både i Danmark, EU og resten af den vestlige verden. Tanken er groft sagt, at immigration udgør en potentiel trussel for den sociale lim, der binder borgerne i samfundet sammen. Sammenhængskraften er endvidere af samfundsforskere blevet beskrevet som en forudsætning for en lang række politiske, sociale og personlige goder, herunder politisk deltagelse, lighed og social omfordeling, folkelig organisering, samt sociale relationer i lokalsamfundet.

I Danmark er den høje grad af sammenhængskraft desuden blevet beskrevet som forudsætningen for det danske ’økonomiske mirakel’, hvor høje mindstelønninger og sociale ydelser kombineres med en høj konkurrenceevne.

Præcis hvad sammenhængen er mellem diversitet og sammenhængskraft er imidlertid et særdeles omstridt spørgsmål. Nogle samfundsforskere, for eksempel den amerikanske politolog Robert Putnam, mener at kunne vise, at den stigende etniske diversitet har ført til lavere sammenhængskraft i det amerikanske samfund, blandt andet i form af, at folk har fået mindre tillid til hinanden.

Andre forskere har imidlertid argumenteret for, at det ikke er diversiteten i sig selv, der fører til mindre tillid, og at man under alle omstændigheder skal passe på med at overføre resultater fra amerikanske undersøgelser på andre lande, hvor race og diversitet har spillet en anden rolle, historisk set. Den sidste pointe underbygges desuden i et nyt studie foretaget i 28 europæiske lande, hvor forskere satte sig for at afprøve Putnams teser i Europa, men ikke kunne finde tilsvarende sammenhænge her.

Et interessant aspekt af diskussionen af sammenhængskraft er, at den bruges som argument af stort set alle parter i den politiske debat. Hvor nogle således ser immigration som en trussel mod de nationale værdier, der binder danskerne sammen, ser andre holdningen om, at alle borgere i landet skal dele disse værdier som noget, der i sig selv er med til at undergrave sammenhængskraften, fordi det fører til eksklusion og marginalisering af minoriteter.

Denne forskel i synet på, hvad der genererer sammenhængskraft afspejler sig desuden i en lang række konkrete politiske uenigheder, for eksempel angående muslimske tørklæder og burkaer på arbejdspladser og i det offentlige rum, kristendomsundervisning over for religionsundervisning i skolerne, og kriterierne for at opnå statsborgerskab (herunder brugen af diverse test).

Disse uenigheder afspejler desuden på et mere principielt niveau forskellige syn på, hvilke former for fællesskab sammenhængskraften kan eller bør funderes i. De forskellige muligheder kan her beskrives som et spektrum, med nationale kulturelle værdier i den ene ende, og basale liberale friheds- og lighedsværdier i den anden. I modsætning til førstnævnte indebærer sidstnævnte ikke, at borgerne deler kulturelle værdier, men kun de mest basale politiske værdier, der ligger til grund for det liberale demokrati.

KU og migrationsforskningen

Netop spørgsmålet om, hvordan man på det nationale niveau tackler den stigende kulturelle diversitet er temaet for dette års internationale Metropolis-konference, der afholdes i Bella Centeret i København 14.-18. september. Konferencen, der er den største af sin art og typisk tiltrækker omkring 1.000 deltagere fra hele verden, arrangeres i år af Akademiet for Migrationsstudier i Danmark (AMID) med støtte fra blandt andet Københavns Universitet.

På konferencen mødes forskere, embedsmænd, NGOer og andre relevante aktører med henblik på at udvikle og udveksle policy-relevant forskning om migration, samt facilitere anvendelsen af denne forskning af offentlige såvel som ikke-offentlige institutioner og organisationer.

Konferencen vil i år særligt fokusere på betydningen af policies med hensyn til, hvad de samfundsmæssige konsekvenser af den internationale migration er, og på hvilke måder immigranter bidrager til de forskellige typer af samfund som de migrerer til. Formålet er blandt andet at sikre en bedre forståelse af, hvilke betingelser stater, kommuner mv. er underlagt – og hvilke muligheder de har – i udformningen af udlændingepolitikken, og på hvilke måder forskellige politikker tjener til at inkludere eller ekskludere immigranter og deres religiøse, kulturelle og etniske forskelligheder. Blandt hovedtalerne er Christian Dustmann, Andrew Geddes, Nina Glick-Schiller og Orvar Löfgren.

Foruden Metropolis konferencen er der også mulighed for at stifte bekendtskab med migrationsforskningen ved de seminarer, som løbende afholdes af Migrationsinitiativet på Københavns Universitet. Endelig afholder Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme 9.-12. september en international konference med titlen The Politics of Social Cohesion. Nogle af hovedtalerne er her Keith Banting, Christian Joppke og Eric Uslaner. Den kommende tid giver således rig lejlighed til at pleje sin interesse for migrationsforskningen. Og der er masser af muligheder for at øge sin viden om migrationens betydning og konsekvenser.