Videnskabet: Militærhistorie opruster

Militærhistorien er på det seneste blevet lidt af et tilløbsstykke, og det er ikke så underligt, for krig er et historisk faktum af beklagelig aktualitet.

Af og til ser den nærmest ud til at være et af menneskets mest grundlæggende eksistensvilkår, og blot at vende sig bort i væmmelse – som der i en årrække var en tilbøjelighed til i den danske akademiske verden – får ikke ondet til at gå væk.

Ikke mindst i en tid hvor man – for en kort stund forhåbentlig – kunne få en fornemmelse af at en tredje verdenskrig var under udvikling i Mellemøsten, er fænomenet alvorligt nok til at fortjene seriøs bevågenhed.

I disse år er interessen for dette område da også i hastig forandring og vækst blandt de studerende. Kurset
‘Krigshistorie og -teorier’ der gennemførtes på historiestudiets kandidatuddannelse i efterårssemestret 2005, havde en tilmelding på 41 studerende hvoraf de 25 var så interesserede at de fortsatte hele semestret igennem, og 23 bestod ved januareksamen i år.

Et andet militærhistorisk kursus, ‘Den stolteste stund? Anden Verdenskrig med en militærhistorisk tilgang’, blev gennemført i forårssemestret 2006 med nogenlunde samme tilslutning.

Her var de studerendes interesse endda gået så vidt at de for egen regning foranstaltede en studietur til Normandiet med kyndig vejledning fra såvel Saxo-Instituttet som Forsvarsakademiet.

Yderligere vil der med støtte fra Forskerskolen for Historie i foråret 2007 blive gennemført et ph.d.-seminar på KUA. Seminaret ventes at få deltagelse af ph.d.-studerende og forskere fra de nordiske lande, Storbritannien, Canada og Tyskland og få nogle af disse landes mest højtprofilerede militærhistorikere som oplægsholdere.

Studieturen til Normandiet og det nævnte seminar er således de første mere iøjnefaldende resultater af det samarbejde mellem Saxo-Instituttet og Forsvarsakademiet der indledtes sidste efterår.

Et yderligere og ikke mindre nybrydende resultat af dette samarbejde er den internationale konference i foråret 2008 Military and Textiles der for tiden er under forberedelse på Saxo-Instituttet og vil få økonomisk støtte og videnskabelige bidrag fra NATO.

Fra slagmarken til samfundet
Militærhistorie – og krigsstudier i det hele taget – har i perioder næsten udelukkende været dyrket af forsvarets professionelle som fordybelse i krigens blodigste og mest militære detaljer.

Men da genstandsområdet for historie i det 20. århundrede har været under stadig udvidelse, er det vel næppe i det lange løb holdbart ikke også at inddrage militærhistorien i historiestudiet.

Historie drejer sig i dag ikke blot om lande og nationers identitetshistorie, men tillige udviklingen inden for erhverv, økonomi, samfundsindretning, internationalt samarbejde, krig og meget andet.

I hele perioden hvor denne ekspansion er foregået, er det imidlertid som om en del militærhistorikere har miskrediteret deres del af helet ved at isolere sig snarere end at følge med.

Derfor har krigshistorien i al for vid udstrækning været overladt til de militære professionelle. Den er således blevet reduceret til studiet af militære operationer, og den har, kunne man tilføje, ikke været genstand for en dybere kritisk analyse af politiske, psykologiske, økonomiske og sociale sammenhænge, som jo var og er fuldt så essentielle som de operative detaljer når det gælder forståelsen og beherskelsen af krigen som fænomen og som instrument.

Hvis man overhovedet tør vove den påstand at krig kun skulle være aktiviteterne på slagmarken og deres nærmest relaterede områder, så gælder det i hvert fald kun ‘konventionskrig’ – krig der følger de skrevne eller blot alment accepterede regler.

Men krig er jo langt mere omfattende end som så, og navnlig siden 11. september 2001 rækker den jo langt ud over det konventionelle begreb.

I sin bredeste betydning berører krigen alle aspekter af menneskelivet, og den er for alvorlig en sag til en så begrænset en behandling som den militære verden selv er i stand til at præstere.

Krigen bør studeres med militærhistorien som omdrejningspunkt, men den må inddrage viden og metoder fra flere akademiske retninger som bl.a. psykologi, statsvidenskab, etnologi m.v. For krig er i stigende grad hele samfundet og ikke blot en i tid, rum og deltagelse afgrænset aktivitet, som man mod betaling kan isolere og derpå ignorere.

Det brede krigsbegreb
Mange krigshistorikere og -teoretikere har i lighed med Clausewitz i århundreder ladet sig nøje med at filosofere over de faser af krigen der vedrørte de militære slag, teknikken og organisationen – med andre ord hele den aktive væbnede kamp og blodsudgydelsen.

Men begrebet krig rækker udover denne snævre horisont. Rækkevidden manifesterer sig i kinesisk krigsfilosofi som den kommer til udtryk hos blandt andet Sun Tzu hvor krigen omfatter et spektrum der spænder i intensitet fra mindre uoverensstemmelser til eksistenskamp og i virkemidler fra diplomati over trusler, blokade og handelskrig til militær konfrontation. Og krigsbegrebet kan og bør udvides til udover ‘konventionskrig’ at omfatte næsten al form for organiseret vold som fx terrorisme, privatkrige, grænseoverskridende kriminalitet med videre.

Allerede disse omstændigheder forbyder en for snæver definition af krigsstudierne, og det må være i alles interesse at skabe solidt kvalificerede og alsidige forskningsmiljøer på militærhistoriens og krigsstudiets områder, for de gælder menneskets eksistensvilkår og overlevelse – moralsk såvel som praktisk – i lige så høj grad som stamcelleforskning og computerteknologi gør det.

Det er vigtigt for et samfund i det 21. århundrede at etablere og opretholde en videnskabelig tilgang til de krigsteoretiske, militære og sikkerhedspolitiske spørgsmål som med god grund optager politikere og videnskabsfolk såvel som borgere i al almindelighed.

Danske universiteter har ikke hidtil dyrket militærhistorien og beslægtede emner systematisk i særskilte studier der kunne have givet mulighed for fordybelse og specialisering inden for alle aspekter af fænomenet krig.

Alligevel befinder denne forskningsgren sig ikke i ubetinget glemsel. Der er igennem årene skrevet specialer og disputatser med forsvars- og militærpolitiske elementer, og forskere ved flere danske universiteter har gransket emnet.

Et studium som det War Studies, der dyrkes ved britiske, amerikanske og visse andre landes universiteter er dog endnu ikke oprettet ved nogen dansk højere læreanstalt – end ikke ved Forsvarsakademiet.

Krigens evige aktualitet
Det 21. århundrede er en tid hvor netop forståelsen og evnen til stringent analyse af militære forhold er blevet mere, snarere end mindre, nødvendig som kamphandlingerne i Irak og Libanon understreger.

Krigen i dag er ikke et eksklusivt militært studieobjekt, men genstand for hele samfundets opmærksomhed og derfor også et naturligt interessefelt for forskere med baggrund i historie, politologi, psykologi og så videre.

Krig er en aktivitet der afspejler og påvirker den aktuelle politiske ramme, den sociale struktur, de moralske normer og de overleverede værdisæt.

Og krige er medvirkende årsager til samfundsmæssige ændringer inden for mange områder. Militærhistorie er grundlæggende for forståelsen af krigen, men på længere sigt burde mere omfattende krigsstudier komme til at omfatte flere akademiske forskningfelter og sammensættes på tværs af eksisterende fakulteter og institutter, således som det sker i lande hvor War Studies er en veletableret studieretning.

En sådan forskningsmæssig nyorientering ville byde på flere erkendelsesmæssige og metodiske udfordringer. Fordybelsen i emnet ‘krig’ må gå ud over de clausewitzke abstraktioner vedrørende voldens potentialer for eskalation og blandt andet gøre forsøg på at forstå krigens væsen i lyset af forhold som etnisk identitet, økonomiske processer, imperiebygning og statsdannelsesprocesser.

Da krig endnu ikke helt er noget overstået kapitel i menneskehedens historie og tilsyneladende aldrig bliver det, må det være af interesse for alle der er eller kunne risikere at blive berørt, at være så præcist som muligt underrettet om konfliktpotentialer, risici, og forligsmuligheder; så omkostningerne – både i menneskeliv, materielle ressourcer og politisk troværdighed – bliver de mindst mulige.

Den indsigt opnår det danske såvel som andre samfund ved seriøs og målrettet forskning på universiteterne og andre højere læreanstalter.

De seneste års voldsomme stigning i interessen for militærhistorie opmuntrer til at søge videre ad dette spor.

Kjeld Hald Galster er ph.d.-studerende på SAXO-Instituttet, russiskuddannet sprogofficer og har gennemgået det danske forsvars generalstabsuddannelse, og cand.mag. Jakob Sørensen er ph.d. på SAXO-Instituttet, Københavns Universitet.