Videnskabet - Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Det er ingen nyhed at der er social ulighed i sundhed. Der findes masser af dokumentation herom fra de sidste hundrede år, fra Danmark og mange andre lande.

Hovedbudskabet er at dødeligheden og sygeligheden stiger med faldende indkomst, uddannelse og erhvervsmæssig placering. Et eksempel fra Danmark er den forventede restlevetid for 30-årige.

Der er meget stor forskel mellem højt- og lavtuddannede, omkring 8 år for mænd og omkring 5 år for kvinder. Og ikke nok med at de lavtuddannede dør tidligst, de må også døje med dårligt helbred i mange flere af deres leveår.

Equalization In Youth

I de sidste par årtier er der kommet opmuntrende budskaber fra nye undersøgelser i Finland, Holland, Skotland og Sverige om at social ulighed i sundhed blandt børn og unge er på retur.

Der er en forestilling om at i det postmoderne velfærdssamfund er sundhedstilstanden blandt børn og unge ikke længere afhængig af det traditionelle samfunds inddelinger i sociale grupper ud fra uddannelse, erhverv og indkomst.

En af hovedteserne er at unge menneskers muligheder i det postmoderne samfund formes mere af sociale netværk end af traditionelle inddelinger i høje og lave socialgrupper.

Denne position har fået navnet ‘equalization in youth’.Ud fra et velfærdssynspunkt og ud fra et folkesundhedssynspunkt er det et glædeligt budskab fordi det antyder at velfærdssamfundet kan få bugt med urimelige uligheder i børn og unge menneskers livsmuligheder på dette område. Men holder hypotesen?

Holder hypotesen?

Nitten børnesundhedsforskere fra Københavns Universitet, Statens Institut for Folkesundhed, og Danmarks Pædagogiske Universitet satte sig for at undersøge om man også kan observere ‘equalization in youth’ i Danmark.

Forskergruppen var under ledelse af statistikeren Mette Madsen, tidligere Statens Institut for Folkesundhed, nu institutleder ved Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Forskergruppen har rådighed over en lang række store grundige databaser om børn og unges sundhed, fx data fra registre, fra skadestuer, skolelæger, sygehusindlæggelser, surveyundersøgelser med selvrapporterede data fra forældre og børn.

Det betyder at vi har kunnet studere omfanget af social ulighed i mange facetter af børn og unges sundhed, fx fødselsvægt, medfødte misdannelser, ulykker, langvarige sygdomme, overvægt, symptombelastning, trivsel og sundhedsadfærd såsom spise-, motions-, ryge- og drikkevaner.

Med disse data har vi så at sige kunnet tegne et atlas over social ulighed i sundhed blandt børn og unge.

Ingen tegn på Equalization In Youth i Danmark

Da gruppen for nyligt fremlagde sit vidnesbyrd var konklusionen klar: Der er fortsat betydelig social ulighed i sundhed blandt børn og unge. Der er ingen tydelige tegn til equalization in youth.

Børn og unge hvis forældre er lavtuddannede, har betydelig forhøjet risiko for at blive født for tidligt, for at blive født med medfødte misdannelser, for at dø i første leveår, for at komme til skade, for at have helbredsproblemer der medfører betydelig funktionsbegrænsning, for at have mange symptomer, for at mistrives, og for at være overvægtige.

Ulighederne ses også i livsstilen: Unge hvis forældre er lavtuddannede har en betydeligt forhøjet risiko for at være fysisk inaktive, for at spise alt for lidt frugt og grønt, for at blive rygere, og for at bruge lægemidler hvis de har hovedpine.

De omtalte sociale uligheder kan være betydelige, ofte med en dobbelt så høj forekomst af sundhedsproblemer blandt børn og unge fra hjem med lavt uddannede forældre sammenlignet med børn og unge fra hjem med højt uddannede forældre.

Og de sociale uligheder viser sig uanset om man inddeler børnene efter forældres uddannelse eller forældres erhvervsbestemte socialgruppe.

Men der er også undtagelser og variationer: I nogle tilfælde findes de sociale uligheder kun hos det ene køn, eller kun i visse aldersgrupper. Desuden er der sundhedsproblemer helt uden social slagside, fx forekomsten af astma og et heftigt alkoholforbrug.

Hvad er forklaringen?

Dokumentationen for social ulighed i sundhed er omfattende, men det er svært at forklare hvordan den opstår. Adgangen til ressourcer og sundhedsfremmende aktiviteter er alt i alt lettere for børn og unge fra ressourcestærke hjem.

Men forklaringer af denne type kan let blive så almene at de ikke giver megen ny indsigt. Meget tyder på at der er specifikke forklaringer for de forskellige sundhedsproblemer. De sociale forskelle i fødselsvægt kan delvis forklares ved en stigende andel af rygere blandt gravide med faldende uddannelse.

De sociale forskelle i risikoadfærd kan måske i nogen grad modificeres af det der sker i skolen, og sociale forskelle i symptombelastning kan forklares ved at børn og unge fra lavere socialgrupper har større forekomst af problemer med elev-skole-hjem relationerne.

Blandt de store børn og unge kan forklaringen være at unge fra velsituerede hjem har flere kompetencer og oplevelsen af at kontrollere deres eget liv.

De samfundsmæssige perspektiver

Mange professionelle og politikere opfatter social ulighed i sundhed som uacceptabelt blandt andet fordi det er i modstrid med samfundets humanistiske idealer og velfærdsstatens indsats for at skabe et retfærdigt samfund.

Derfor har det også været et mål i skiftende regeringers folkesundhedsprogrammer i de sidste par årtier at reducere social ulighed i sundhed.

En reduktion af social ulighed i sundhed kan være et af de mest effektive skridt til en generel forbedring af folkesundheden.

Det er ingen nem opgave at reducere social ulighed i sundhed blandt børn og unge blandt andet fordi de mekanismer der skaber den er så utydelige.

Der er dog flere undersøgelser der antyder veje at gå: Forebyggende og sundhedsfremmende ordninger for børn og unge har ofte god effekt på børn og unge fra hjem med lavtuddannede og socialt lavt placerede forældre.

Der er antydninger af at velfungerende skoler kan være med til at mindske social ulighed i sundhed, fx ved at give gode muligheder for fysisk udfoldelse, gode muligheder for at spise sundt, gode muligheder for at skabe et støttende og positivt miljø for alle eleverne, uanset deres sociale baggrund.

Rigtigt grebet an kan hele fritidssektoren give tilbud til alle børn og unge som kan reducere social ulighed i helbred. Mange forskere fra Københavns Universitet er dybt involverede i projekter som giver indsigt i baggrunden for den omtalte sociale ulighed, en indsigt som giver muligheder for at skabe den omtalte equalization in youth.

Nordea Danmark fonden har netop givet en bevilling på 15 millioner kroner til Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed ved Københavns Universitet til en styrkelse af forskningen om disse emner.

Den tilgrundliggende forskning er publiceret i en række internationale tidsskriftartikler og danske forskningsrapporter. En sammenfatning af forskningen er publiceret i bogen: Johansen A, Holstein BE, Nybo Andersen A-M, red. Social ulighed i sundhed blandt børn og unge. København: Statens Institut for Folkesundhed, december 2007.