Videnskabet: The computer didn?t do it!

I 1981 gennemførte IBM en iøjnefaldende reklamekampagne i amerikanske medier. Formålet var dengang ikke så meget at sælge flere computere, men at fremstille computeren som sådan i et positivt lys.

Temaet var the computer didn’t do it – at computere ikke kan begå forbrydelser selv om nogle mennesker anvender computere til kriminelle formål.

I reklamerne så man en line-up af mistænkte som det kendes fra kriminalfilm og tv-serier med computeren side om side med fire forretningsmænd.

I begyndelsen af 1980’erne var det stadig kun et mindretal af befolkningen i USA, Danmark og andre industrilande der brugte computere til daglig.

Alligevel var computeren godt på vej til at blive et tidens tegn – et nyt symbol for gammelkendte utopier og dystopier.

Lige som andre teknologier har computeren kunnet stimulere drømme om mere frihed og fritid såvel som mareridt om mere fremmedgørelse og kontrol.

Internettets hastige udbredelse fra slutningen af 1990’erne bidrog yderligere til forestillinger om computeren som en enten god eller ond kraft i samfundet og verden.

Det var den slags forestillinger som IBM allerede i 1980’erne forsøgte at imødegå – naturligvis i egen interesse.

Og IBM havde delvis ret: Computere kan ikke noget i sig selv. Men IBM tog fejl, når man antog at det så måtte være en enkelt af de andre, tilsyneladende pæne mennesker i jakkesæt, som ‘gjorde det’.

Pointen er at mennesker og maskiner tilsammen bliver i stand til at gøre noget som de ellers ikke ville kunne gøre – og som de nogle gange burde lade være med at gøre.

Computere og andre medier overskrider tid og rum og muliggør nye former for samfund, politik, økonomi og kultur – for better or worse.

Netværkssamfundet
Forskningsprogrammet MODINET (Center for Medier og Demokrati under Københavns Universitet) har siden 2002 undersøgt forholdet mellem medier og demokrati i netværkssamfundet.

Omkring 50 forskere fra alle danske universiteter og flere andre forskningsinstitutioner har gennem en lang række delprojekter undersøgt hvorledes medierne er med til at forme politik og hverdagsliv.

Netværkssamfundet henviser til en udbredt opfattelse inden for både forskning og offentlig debat: Kampen om magt, ære og rigdom foregår i dag i stigende grad på tværs af eller uden om samfundets velkendte og veletablerede institutioner.

Politik bedrives i såvel traditionelt organiserede partier som løst koblede græsrodsorganisationer. Og stat, kommuner og erhvervsliv indgår i alliancer på tværs af de klassiske skel mellem offentligt og privat, politik og økonomi, om udvikling af fx it-baserede ressourcer til videndeling eller principper for etisk lederskab.

Men netværkssamfundet indebærer ikke i sig selv mere lighed eller åbenhed: Netværk kan også være hierarkiske, og samfundet bliver under alle omstændigheder styret.

Medier sikrer demokrati
Medierne er en fast, men omdiskuteret bestanddel af moderne samfund. Ofte bliver ikke mindst nyhedsmedierne kritiseret for at fordreje begivenheder og synspunkter.

Nogle gange synes kritikerne nærmest at mene at det er medierne der er problemet, når tidens store spørgsmål skal drøftes.

Men medierne er først og fremmest et vilkår for politik og andre fælles anliggender. Uanset deres mangler og begrænsninger er det medierne som er kilden til det meste af hvad vi hver især ved om aktuel politik og økonomi.

Det er også medierne der udgør den centrale arena for definitionen af problemerne og debatten om de uundgåelige valg. Medierne formidler samfundets netværk. Uden medier, intet demokrati i moderne forstand. Det var ikke medierne, der gjorde det!

Demokrati har i løbet af de seneste årtier fået en række nye bibetydninger. Demokratiet udspiller sig ikke kun i og omkring de formelle politiske institutioner, i partiforeninger, i offentligheden op til valgene og i Folketingets samlinger.

At vælge hvilke fødevarer man sætter til livs, og at ytre sig om sine valg, kan forstås som en måde at udøve sine demokratiske rettigheder – forbrugeren er blevet politisk.

At engagere sig i musik og andre kulturelle aktiviteter både i og uden for medierne er en måde at bidrage til en fælles fantasi der måske engang kan blive til noget – kulturelle udtryk foregriber politisk stillingtagen.

Internet og hverdagen
MODINETs forskere har koncentreret kræfterne om fem temaer. Tilsammen dækker temaerne såvel de nye mediers potentialer som de gamle mediers forandrede funktioner for demokratiet.

Netværkssamfundet er ikke noget helt og aldeles nyt. Også i tidligere historiske perioder har samfundet bestået af forskellige former for netværk, men de sociale netværk understøttes og omformes af skiftende medieteknologier. Netværkene er blevet kablet.

Internettet og demokratiet: Internettet udgør en ny platform for politisk aktivitet fra det lokale til det globale niveau. Internettet er med til at udviske skellet mellem det lokale og det globale. Et af MODINETs projekter beskriver hvordan danske kommuner sammen med søsterkommuner i andre lande deltager i internationale netværk der nogle gange kan levere globale løsninger på lokale problemer.

Et andet projekt har kortlagt ‘en typisk dansk kommune’ med Odder som eksempel, og udforsket hvorledes kontakten mellem borgere og kommune konkret formidles gennem diverse medier.

I øvrigt har tilsvarende projekter fra Hals, Søllerød og Nørrebro givet mulighed for at sammenligne hvordan danskerne tiltales og serviceres i forskellige dele af landet.

Medierne i hverdagen: Det er i hverdagen at den enkelte borger møder demokratiet, og det sker ikke mindst gennem medier som tv, dagblade og websites.

Flere af MODINETs projekter har set nærmere på world wide web som det seneste medie der henvender sig til den samlede offentlighed med et tilbud om ikke bare information, men også interaktivitet og dermed deltagelse.

En af analyserne drejer sig om Det Kgl. Bibliotek der med en interaktiv hjemmeside vil give danskerne mulighed for at bidrage med oplysninger om deres eget lokalområde og dermed (om)skrive Danmarkshistorien.

En anden analyse påviser hvorledes store danske virksomheder præsenterer og promoverer sig selv på webben som etisk ansvarlige ‘medborgere’.

Jornalistik og public service
Journalistik: Blandt mediernes mange forskellige tilbud om information og underholdning, fakta og fiktion, har journalistikken traditionelt spillet en særlig rolle for demokratiet.

Og sammen med det voksende antal medierådgivere har journalister i de seneste år været udsat for megen kritik for at lave den politiske proces om til enkeltsager og ‘spin’.

For at nuancere dette billede har MODINET belyst selve vilkårene for det journalistiske arbejde og vurderet kvaliteten af det samlede
resultat. Netværkene mellem journalister og deres kilder er blevet undersøgt nærmere, og internettets betydning som et arbejdsredskab der øger nyhedernes omsætningshastighed, er blevet belyst.

MODINET har også stået bag to øjebliksbilleder af journalistikkens tilstand i Danmark: mediernes dækning af Irak-krigen og af Folketingsvalget 2005.

Public service: En af de største udfordringer i dansk mediepolitik i øjeblikket er fremtiden for public service-medierne. DR og TV 2 har fået flere kommercielle konkurrenter. Men først og fremmest bliver de udfordret af teknologiske forandringer og EU-jura.

Digitaliseringen af både produktion og distribution betyder at radio og tv i princippet blot kan streames via internettet og modtages, når det passer brugerne. På den juridiske front lægger regler og domme fra EU-systemet blandt andet derfor op til at radio og tv ikke mere er ‘noget særligt’ med bestemte kulturelle og nationale forpligtelser.

MODINET-projekterne om public service gør status over både tv og det ofte overhørte radiomedie som med digitaliseringen har fået noget af en renæssance via internettet.

Og et projekt om samspillet mellem tv-programmer og deres tilknyttede websites viser hvorledes stationerne allerede er i færd med at gentænke public service på digitale vilkår.

Nye offentligheder: Det er stadig almindeligt at henvise til ‘offentligheden’ i bestemt form ental. Men nyere medieforskning og politologi påpeger at det i mange sammenhænge er nødvendigt at forholde sig til flere forskellige og nogle gange uforenelige offentligheder.

Eksempelvis taler Attac-bevægelsen og det parlamentariske demokrati ikke med, men imod eller måske forbi hinanden.

Og hackerbevægelsen beskriver sig selv som garanter, eller ligefrem frihedskæmpere, for en stabil og sikker medieteknologi uanset straf og stempling fra samfundets side.

Projekterne under MODINET undersøger hvordan teknologiske, økonomiske og kulturelle forandringer tilsammen har bidraget til nye offentligheder og til nye forestillinger om offentlighed.

Kulturel infrastruktur
I 1981 – samme år som image-reklamen om den uskyldige computer – markedsførte IBM sin første personlige computer – IBM PC.

I 1984 fulgte Apples Macintosh der betød et gennembrud for den personlige computer blandt almindelige brugere.

I modsætning til tidligere tiders komplicerede kommandoer skulle brugeren nu blot pege, klikke og vælge direkte på skærmen.

Apple markedsførte ligefrem computeren som en ny demokratisk rettighed. Tidligere var princippet: en person, en stemme. Nu kunne man tilføje: en person, en computer.

Siden da har en stor del af overvejelserne om computeren som medie for politik og kultur drejet sig om individet: Får den enkelte borger adgang til mere og bedre information? Kan han eller hun indgå i væsentlige og nuancerede dialoger?

Og før eller senere kommer spørgsmålet: Kunne vi ikke klare det hele via computer og net, inklusive stemmeafgivning og måske flere folkeafstemninger?

MODINETs forskellige undersøgelser er en påmindelse om at hverken computeren eller den enkelte bruger kan stå alene. Hvis man vil forstå (og måske forbedre) vilkårene for deltagelse og demokrati, er det helt afgørende at inddrage et bredt felt af politiske, økonomiske og kulturelle faktorer i undersøgelserne – de er med til at forme både teknologierne og enkeltindividerne.

Nok kan medierne gøre os opmærksomme på bestemte emner og i et vist omfang også påvirke os til at mene bestemte ting.

Men medierne er først og fremmest en fælles kulturel infrastruktur der sætter partier og bevægelser, virksomheder og statsinstitutioner, i stand til at
orientere sig i forhold til hinanden og handle politisk. The computer didn’t do it!

Klaus Bruhn Jensen er professor, dr.phil. på Institut for
Medier, Erkendelse og Kommunikation og leder af MODINET-projektet, www.modinet.dk.