Vilje til forandring eller en sludder for en sladder?

Det skal være slut med at tænke fra ‘forskning til faktura’ på de danske universiteter, annoncerer uddannelsesminister Morten Østergaard (R). Han mener, at »universitetet både skal kunne rumme at uddanne til – og forske for og med – et erhversliv og et samfund og samtidig sikre de meste fordelagtige vilkår for at dyrke de klassiske dyder, eksempelvis inden for de humanistiske grene.«

Det lyder så smukt. Men kan det lade sig gøre?

Konkrete forslag, tak

Studenterrådsformand Bjarke Lindemann Jepsen er glad for, at Morten Østergaard sætter fokus på den debat, men han efterspørger konkrete forslag:

»Vi vil rigtig gerne tale om kvaliteten af uddannelserne; vi vil rigtig gerne tale om flere undervisningstimer til de studerende og at alle forskere skal forpligtes til at undervise, men vi har brug for nogle konkrete forslag og ikke en sludder for en sladder,« siger Lindemann Jepsen.

Substantielle forslag har Studenterrådet masser af, siger formanden, så hvis ministeriet ikke selv kan stykke et oplæg sammen, indbyder de studerende til dialog med kvalificeret input.

Underbemanding hovedårsag til frikøb

Fællestillidsrepræsentant og medlem af KU’s bestyrelse Leif Søndergaard hæfter sig ved, at det langt hen ad vejen er en selvmodsigende, når ministeren opfordrer til, at alle forskere skal undervise samtidig med at regeringen skærer i basismidlerne, så det går ud over staben af fastansatte på universiteterne.

»Årsagen til, at forskere gerne vil frikøbes fra undervisning på Det Humanistiske Fakultet er, at de er underbemandet i forhold til antallet af studerende. Al den debat om hvor mange undervisningstimer de studerende kan få, handler ikke om manglende vilje til at undervise, problemet er snarere, at der ikke er ret mange ansatte,« siger Leif Søndergaard.

Han tilføjer, at man tidligere har brugt timeansatte og eksterne lektorer til at undervise, men de er alle afskediget efterhånden som universitetet har måttet spare. Det medfører en øget arbejdsbyrde til de fastansatte, der skal klare flere undervisningstimer.

»Hvis de fastansatte har fået penge til et forskningsprojekt, som de skal lave færdig, så bliver de simpelthen nødt til at frikøbe sig fra undervisning,« siger Søndergaard.

Flere basismidler, tak

Leif Søndergaard har et forslag til Østergaard, hvis ministeren vil dæmme op for at forskere ikke har tid til at undervise:

»En mulighed er, at regeringen laver nogle taxametre der gør det muligt at fastansætte tilstrækkeligt mange til at man kan opretholde en ordentlig undervisning. En anden mulighed er, at gelejde nogle af de midler, som den forrige regering lavede om til konkurrencemidler, tilbage som basismidler, så man får mulighed for, at fastansætte flere.«

Søndergaard påpeger det karakteristiske i, at der næsten ikke ansættes adjunkter mere, men i stedet postdocs, der er ansat på tidsbegrænsede eksterne midler og som ikke har undervisningnspligt.

Ministerens visioner stemmer overens med KU’s

Vicedirektør for uddannelse Hanne Harmsen synes det er rigtig positivt, at vi har fået en minister som lægger så stor vægt på uddannelse. Hun har hæftet sig ved, at de ting Østergaard retter fokus mod i sin kronik, flugter godt overens med de ting som Københavns Universitet selv har valgt at lægge vægt på i de kommende år.

»Ministerens ambition om, at få nyttiggjort forskningen i uddannelserne og at få åbnet uddannelserne i et arbejdsmarkedsperspektiv, er fuldstændigt i overensstemmelse med hvad der står i KU’s nye strategi 2016.«

Hanne Harmsen mener Københavns Universitet står stærkt indenfor en tradition, der har handlet rigtig meget om dannelse og fordybelse, og mindre har drejet sig om arbejdsmarkedsorientering og karriereovervejelser. Derfor tror hun sagtens universitetet kan tage nogle skridt i den retning, uden at det af den grund behøver true de traditionelle værdier.

Brutalt at nægte frikøb

Når det kommer til Østergaards forslag om, at ingen forskere skal frikøbes fra undervisning, så mener Harmsen det er vigtigt, at forskningen skal ind i undervisningen. Hun understreger samtidig behovet for, at forskere skal have lov til, at frikøbe sig fra undervisning en gang i mellem.

»Det er vigtigt at vi kigger på forskningen som et langt liv på et universitet, og i et sådant perspektiv er det brutalt at sige, at man aldrig må have nogen former for frikøb. Det vi ikke skal have, er et universitet som er delt op i dem, der forsker og dem, der underviser.« siger Harmsen.

»Vi skal sørge for at alle har undervisning en gang i mellem, men det er ikke det samme som, at man aldrig må have frikøb.« afslutter vicedirektøren.