Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Kultur
FILMSAMTALE - »Filmen er god til at binde bestemte detaljer og stemninger ind i scenerne, som i kombination med den overordnede fortælling, gør filmen både stærk og interessant« siger i psykolog Anja Marschall, der forsker i børn og familierelationer, om filmen Drengen med cyklen.
Drengen med Cyklen er en fortælling om 12 år gamle Cyril. Han bor på et børnehjem, men forsøger konstant at flygte. Missionen er klar: han vil genforenes med sin far og finde den cykel, faren forærede ham, inden han valgte at frasige sig ansvaret for sin søn. Da det endelig lykkes Cyril, for en kort stund at rømme, løber han (bogstavelig talt) til det boligbyggeri, hvor han tilsyneladende boede med sin far. Lejligheden står tom, men Cyril støder ind i Samantha, en kvinde, der på finurlig vis ser drengen. En vis kemi får grobund, og efter korte besøg på børnehjemmet, arrangeres det, at Cyril kan bo hos Samantha i weekenderne.
Og herfra starter både mulighederne og udfordringerne at tegne sig sideløbende.
Ikke alle film er lige nemme at sætte ord på, umiddelbart efter at man har set dem. De skal fordøjes lidt i kroppen og falde på plads i hovedet, inden man får greb om dem. Ikke nødvendigvis fordi de er specielt avancerede, men måske fordi de mestrer det geniale i at gøre små fortællinger til store.
Drengen med Cyklen er sådan en film. Og mens Anja Marschall og jeg sætter os tilrette i den endnu tomme cafe i Grandteatret, hersker der en tænksom stilhed.
Jeg føler mig forvisset om, at vi begge har haft en god oplevelse i biografmørket, så uden frygt for den store uenighed, tager jeg hul på samtalen med skuespilkortet i hånden.
For hovedkarakteren Cyril spilles overbevisende og med en nærværende intensitet, der upåagtet bærer filmens fortælling. Marschall er begejstret:
»Cyril er både troværdig og gribende. Jeg har arbejdet rigtig meget med børn som ham, og det blik han har i sine øjne, den pause han holder inden han skal sige noget, det er som taget ud af virkeligheden,« siger Marschall og tilføjer:
»Han mindede mig om et tumling-legetøj. En der væltes omkuld, men som straks rejser sig igen.«
Marschall har bemærket det evindelige drive, der ligger bag alle Cyrils handlinger.
»Når det ene mål forsvinder, så finder han et andet. Det er konstant noget, der driver ham,« siger hun.
Cyrils energi er ikke ualmindelig for en dreng i hans alder og situation, mener Marschall, men hans målrettethed får Cyril til at skille sig ud:
»Det er en velkendt type, de her drenge, der har så meget i sig, men som ikke altid ved, hvor de skal få udløb for det. Cyril er anderledes på den måde, at han er rigtig god til at finde en udløbskanal, og dermed komme videre. Cyklen er et godt og håndgribeligt eksempel på dette,« siger Marschall, der har mange års erfaring med at arbejde på institutioner for børn.
Filmen tager udgangspunkt i Cyrils skelsættende oplevelse af, at faren vælger ham fra. Det virker stærkt, men også uforståeligt for undertegnede, at man som forælder overhovedet er i stand til det. Men hvad gør det ved et barn? spørger jeg psykologen:
»At miste sine forældre er at få en del af sig selv skåret af. De to mennesker der har bragt én til livet, er det, der udgør det centrale holdepunkt i et barns liv.«
Uden forældre skal Cyril finde sig selv igen, siger Marschall, og hun ser derfor filmen som en slags coming-of-age-historie:
»Det er en identitetssøgen der bringer Cyril ud på sin rejse. Tabet af faren tvinger ham ud i spørgsmål som: hvor kommer jeg egentlig fra og hvem har jeg lyst til at være?« siger psykologen.
Cyril er på ingen måde en indadvendt dreng. Han tackler de udfordringer, der ligger i hans tilværelse med fokuseret handlekraft. Dette er et billede, Marschall genkender:
»Børn er forskellige, men generelt oplever jeg dem som gode til at handle i forhold til de præmisser, de får sat. Og jeg synes filmen skildrer godt, hvordan det at blive forladt af sin far, bliver en præmis for Cyril, som han formår at handle videre ud fra og som giver ham muligheder, han er i stand til at udnytte.«
Psykologen nævner relationen til Samantha som en af de muligheder, Cyril formår at gribe, måske særlig i kraft af, at bruddet til faren bliver verbaliseret ved hendes hjælp. Åbningen findes i det, der lukkes.
Cyklen spiller en dobbelt rolle i filmen. Den giver Cyril fremdrift i bogstavelig forstand og er samtidig et slags visuelt symbol på, den udviklingsproces han gennemgår psykisk; ’fra at starte der, er jeg nu her – og jeg fortsætter’.
»Det er cyklen, der binder hele historien sammen. Den bliver emblematisk for Cyrils frihed; den kan transportere ham væk fra det sted, han ikke vil være og videre til det, han søger. For Cyril vil i første omgang tilbage, men når han erkender umuligheden af dette, så retter han fokus fremad – mod det nye, mod det andet. Cyklen giver ham samtidig et nødvendigt udløb for den energi, han er fyldt med,« siger Marschall.
Cyril på sin cykel bliver på denne måde viljestyrke og handlekraft smeltet sammen i drengens intense træden på pedalerne og i den bevægelse, der gør nutid til fortid.
Cyril er en stærk dreng og filmen er, i modsætning til mange af Dardenne-brødrenes tidligere film, meget opløftende.
»Dette er ikke en film, der vil, at vi skal have medlidenhed med børn, der bliver forladt af deres forældre. Det er en film, der vil have os til at se, hvordan børn kan være handlende i deres eget liv,« siger Marschall og afslutter:
»Børn har handlepotentiale. De gør noget ved deres liv og for at redde sig selv ud af svære situationer. Det er livsbekræftende.«
Og det gør Drengen med Cyklen til en seværdig film, der både giver stof til eftertanke og samtidig en tro på ’surviveren’ i mennesket.
Line.hjorth@adm.ku.dk