Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Vilkårlige danskkrav bremser udenlandske studerende

SPROGFORBISTRING - Russiske Svetlana Mikkelsen undrer sig over de vidt forskellige danskkrav, hun er blevet mødt med på Det Humanistiske Fakultet. I et fag var mindre grammatiske fejl nok til at få en dårlig karakter, mens hun i et andet fag derimod blev bedømt på indholdet af sin opgave og fik en god karakter. Hun efterlyser en fælles sprogpolitik på universitetet og en større sproglig tolerance.

For fleste studerende er det nervepirrende at gå til eksamen, men for Svetlana Mikkelsen føltes det som at spille russisk roulette med sin akademiske fremtid.

Altafgørende for, om hun fik en dårlig eller god karakter, var nemlig hvem hun fik som underviser og censor, da hun studerede på henholdsvis Dansk, Pædagogik og Minoritetsstudier på Humaniora.

Hun stammer fra Rusland og skriver et ikke helt perfekt, men dog fuldt ud forståeligt dansk. Hun vidste derfor, at det ville blive en kamp, hvis hun fik en underviser, der gik op i, at opgaven skulle være skrevet på et fuldstændig sprogligt og grammatisk korrekt dansk.

Hvis vedkommende derimod var sproglig tolerant og så igennem med sproglige fejl og vurderede indholdet af opgaven i stedet, lå vejen åben for en god karakter.

»Man burde vurdere den studerendes kompetencer som helhed i stedet for at hænge fast i formelle grammatiske krav. Hvis KU virkelighed har ambitioner om at tiltrække flere talentfulde, kreative og dygtige unge, må underviserne forstå, at de udenlandske studerende har nogle begrænsninger og udfordringer, når de skriver opgaver på dansk. Jeg manglede anerkendelse af mine sproglige kompetencer og forståelse for, at jeg skrev på et fremmedsprog og derfor kæmpede en ulige kamp i forhold til de danske studerende,« siger Svetlana Mikkelsen.

Hun har boet i Danmark siden 1997 og har bestået Studieprøven, der giver adgang til at læse på en videregående uddannelse i Danmark, så hendes danskkundskaber er altså blevet vurderet og fundet gode nok af myndighederne.

Klare linjer mangler

Hun blev også færdig som bachelor i dansk med tilvalg i pædagogik og kandidat i pædagogik med tilvalg i minoritetsstudier fra Det Humanistiske Fakultet (Hum) på Københavns Universitet i september sidste år.

Hun har en datter, der taler både dansk og russisk, og er derfor meget interesseret i tosprogede børns udvikling, hvilket var grunden til, at hun valgte at læse på Humaniora. Hun fik karakteren syv for sit speciale om folkeskolens udfordringer i forhold til etniske minoritetselever og deres forældre, samt disses udfordringer med folkeskolens dannelses og opdragelses ideal.

Af hensyn til andre studerende, der står i samme situation, som hun gjorde, efterlyser hun nu klare retningslinjer for, hvordan studerende med en anden baggrund end dansk kan forvente at blive bedømt for deres skriftlige opgaver på Hum.

Hvilke krav kan underviserne realistisk set have til deres sproglige evner og færdigheder og burde man i virkeligheden tage hensyn til, at det er umuligt at lære at skrive 100 procent grammatisk og ortografisk korrekt på et sprog, der ikke er ens modersmål, spørger Svetlana Mikkelsen.

Hun synes det er underligt, at man godt kan tage hensyn til ordblinde og også til skandinaviske studerende, der trods alt taler og skriver et sprog, der ligger tæt på dansk, men ikke til udlændinge fra andre sprogområder.

Spørgsmål kan gøre ondt

Hun er flere gange blevet såret over, hvad hun oplevede som manglende forståelse for sine sproglige udfordringer fra undervisernes side.

En vejleder kunne finde på at spørge, hvorfor hun ikke bare valgte at skrive på engelsk i stedet.

Hun følte det som en nedvurdering af sine danskkundskaber og som manglende anerkendelse af, at hun havde knoklet for at lære sproget. Desuden er hun meget bedre til at skrive på dansk end engelsk.

Hun er også flere gange blevet opfordret til at finde en korrekturlæser.

Hun har en stor omgangskreds, der kunne hjælpe, så hun har ikke selv brugt ret mange penge på at få rettet sine opgaver, men det var en belastning hele tiden at være på udkig efter en god korrekturlæser til den næste store skriftlig opgave.

Hun kender dog andre, der har brugt adskillige hundrede kroner hvert semester på at betale for korrekturlæsning, og hun har hørt, at det kan koste mellem 3.000 og 5.000 kroner at få rettet sit speciale.

Mister gejsten

Svetlana Mikkelsen har forståelse for, at det er nødvendigt at opretholde et højt akademisk niveau, også når det gælder dansk, men hun mener alligevel, at de vilkårlige og høje sprogkrav er et problem for Danmark som samfund, hvis man vil gøre alvor af at satse på at leve af viden og innovation i fremtiden.

Hun kender nogle med en udenlandsk herkomst, der er blevet skræmt fra at studere på Humaniora på grund af de høje sprogkrav, eller som har givet op undervejs i studierne, fordi de hele tiden blev korrekset og måtte kæmpe for at overvinde den ene forhindring efter den anden.

»Det er mennesker med lange videregående uddannelser fra deres hjemlande, der kunne være til gavn for Danmark, hvis de bare kunne få lov til at opgradere deres uddannelser på de danske universiteter. At være en god forsker er ikke lig med at skrive korrekt dansk, så der er ingen grund til at risikere at miste nogle talenter med unikke, kreative ideer på grund af de høje sprogkrav til skriftlige opgaver, som nogle undervisere stiller,« siger Svetlana Mikkelsen, der også selv havde en lang videregående uddannelse med sig fra Rusland.

clba@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste