Ville verden være bedre uden Facebook?

Har Facebook et samfundsforandrende potentiale, eller er ideen om den verdensomspændende digitale platform som græsrodsredskab blot en romantisk undskyldning, vi bruger for at legitimere regulært tidsfordriv i bedste fald og social eksklusion i værste?

Det var temaet for et debatarrangement på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek torsdag den 24. oktober.

Et panel bestående af cand.mag. og radiovært Olav Hesseldahl, cand.psyk. Lars Lundmann, lektor Bjarki Valtysson og kunstakademi-studerende Anna Ørberg var indbudt til at forsøge at svare på spørgsmålet: Er du ven med Facebook?.

En tidsrøver

Det er mange, viser de nøgne tal.

En undersøgelse fra Göteborg Universitet fra sidste år viser således, at gennemsnitsbrugeren af Facebook er på i 75 minutter om dagen.

70 procent logger på som det første, når de tænder computeren.

Hele 26 procent får det decideret ubehageligt, hvis de er afskåret fra at logge på Facebook med jævne mellemrum.

»Facebook koloniserer os«

Spørger man lektor på Moderne Kultur Bjarki Valtysson er det en alt andet end en uskyldig trend.

»Facebook regulerer os og gør os på nogle måder viljesløse. Det virker kolonialiserende og vikler os ind i skjulte policies, vi umuligt kan have overblik over – hvilket netop er formålet.«

Alligevel lagde han ikke lægge skjul på, at han selv er på Facebook.

»Ja hvorfor er jeg egentlig det,« spurgte han sig selv i en afsluttende bemærkning – tydeligvis forundret.

Et sofistikeret bedrag

Når Facebook har været i stand til at fastholde sin gigantiske succes igennem en længere årrække, skal svaret findes i psykologien.

Lars Lundmann slog fast, at det er vores søgen efter anerkendelse, som udgør brugernes drivkraft og dermed Facebooks motor, og at ’like’-funktionen i den forbindelse får en afgørende betydning:

»Man kan ikke dislike på Facebook, for Facebook er i udgangspunktet et positivt medie. Problemet er dog, at man kun opnår likes for ekstraordinære og specielle ting. Det vil sige, at den anerkendelse vi opnår på Facebook ikke gælder hele vores personlighed men kun få udvalgte sider af vores identitet.«

Facebook kan altså, ifølge Lundmann, ikke tilbyde den anerkendelse, vi som mennesker reelt har behov for men er et slags sofistikeret psykologisk bedrag.

Virker ekskluderende

Derudover er Facebook, i Anna Ørbergs optik, problematisk, fordi mediet forstærker kategorier, som virker opdelende og ekskluderende frem for fællesskabsfremmende såsom køn, nationalitet, civilstatus og uddannelsesniveau.

Ørberg bemærkede, at hun ville ønske, det var muligt at »tie Facebook ihjel.«

Dog var hun ikke bleg for at indrømme, at hun med sin egen tilstedeværelse på sitet ikke kan siges at bidrage til en sådan udvikling.

Effektivt redskab

Olav Hesseldahl fremstillede Facebook som et medie, der godt nok kan afstedkomme stormvejr i vandglas, men på den anden side også af og til viser sig som et effektivt redskab til organisering og mobilisering af ’sofa’ individer.

Dermed forstået mennesker som ikke ville engagere sig, var det ikke for platforme som Facebook. Og denne gruppe er meget stor, særligt blandt unge, var hans påstand:

»Facebook når ud til masserne, og heri ligger dets potentiale.«

Det vigtige er dog, hvad masserne vælger at benytte denne mulighed til, så en verden uden mediet vi lkun være bedre, hvis Facebook bruges på ligegyldige og eller ligefrem destruktive ting, lød konklusionen.

Uni-avis@adm.ku.dk