Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
VIDENSKABSGALLA - Årets Videnskabsgalla på Geologisk Museum bød på indblik i alt fra isbjørnens historie til og dna-baseret naturovervågning formidlet af scenevante forskere. Folk lyttede interesserede, mens de nippede til deres champagne. Hvorfor er Videnskabsgalla så populært?
En skarp duft af liljer fylder det ovale rum ved siden af foredragssalen på det Geologiske Museum. Det er aftenen for årets Videnskabsgalla, og på det store, runde bord i midten af lokalet glimter de mange champagneglas om kap med lysekronen. Jakker rystes fri af regnvand, og folk tager for sig. For meget skal man dog nok ikke sløve sine hjerneceller, for om lidt skal de fodres med en ordentlig omgang naturvidenskab.
Vin & Videnskab blev lanceret i 2008 og afholdes hver onsdag i det smukke, gamle auditorium på Geologisk Museum. Her kan man i selskab med prominente personligheder og eksperter blive ajour med den nyeste forskning og samtidig nyde et godt glas vin.
Videnskabsgalla er det sidste i dette års foredragsrække: På ti minutter hver gør 11 naturvidenskabelige forskere rede for det forgangne års studier, og det er bare om at følge med.
»Tænk, at folks ældgamle dna er i vores drikkevand,« siger en ældre kvinde på vej til pausen efter fem hæsblæsende foredrag om blandt andet plantesystematik, kvartærzoologi og dna-baseret naturovervågning.
»Ja, tænk lige over det, næste gang du tager en tår vand!« svarer hendes veninde, mens de skyller informationerne ned med champagne. Kvinderne er pensionerede, forhenværende psykologer og nysgerrige:
»Jeg har givet min veninde denne aften i fødselsdagsgave. Vi er ikke direkte tilknyttet den naturvidenskabelige forskning – men vi er interesserede i, hvad der foregår!«
Interesserede er de to kvinder ikke ene om at være. Siden Vin & Videnskab–arrangementerne så dagens lys, er deres popularitet vokset støt, og i dag bliver næsten alle foredragene udsolgt.
»Det har at gøre med formidlingens form,« siger Hanne Strager, udstillings- og formidlingschef for Geologisk Museum.
»Vi fik at vide, at man ikke kunne formidle videnskab i en underholdende form, men det er netop stemningen ved disse arrangementer der gør, at folk kommer. Det er lidt ligesom at gå i teatret.«
Netop de scenevante formidlere er denne aften bemærkelsesværdige, og eventuelle fordomme om den nørdede, indelukkede forskertype bliver i den grad manet til jorden. Langt de fleste af de 11 oplægsholdere får med selvironiske og kærlige videnskabsvittigheder flere gange salen til at runge af grin. Om det også skyldes vinen skal stå hen i det uvisse, men det er i hvert fald sikkert, at den gode stemning er en del af aftenens appel.
På Syddansk Universitet har man forsket i forskningsformidling og fundet ud af, at der ligger et stort potentiale i at få forskerne selv til at formidle deres viden. Mimo Anatbi, informationsmedarbejder og centerkoordinator på Center for Kunst og Videnskab, fortæller, at centret eksperimenterer med at udnytte forskernes troværdighed og begejstring i formidlingen:
»Når forskerne selv formidler, sikrer man autenticiteten. Forskernes egen begejstring og entusiasme smitter og skaber et nærvær. Den journalistiske formidling bliver nogle gange for meget på journalistikkens præmisser – kort og resultatorienteret. Det kan blive lidt kedeligt.«
Center for Kunst og Videnskab sigter på at gøre viden til oplevelse, og fx arbejder de tæt sammen med teaterinstruktører. Flere gange har Syddansk Universitet afholdt forskningens svar på XFactor: »Stjerner med hjerner”. Her øver ph.d.-studerende sig i at formidle deres viden på tre minutter og bliver herefter bedømt på deres performance. Ifølge Antabi kan man ved at gøre forskningsformidlingen underholdende øge den almene interesse for videnskab.
Hanne Strager afviser, at de ved tilrettelæggelsen af Vin & Videnskabs-aftenerne har talt med teatermennesker eller på anden måde lånt fra teaterverdenen.
»Forskerne skal kunne holde et godt foredrag,« siger hun. »Vi er jo et museum, der skal kunne formidle vores viden.«
Under alle omstændigheder er Vin & Videnskab forbilledlig, når man taler om forskningsformidling. Hvad enten denne aftens foredragsholdere har været en tur igennem ’Stjerner med hjerner’- programmet eller fra naturens hånd er begavede med Xfactor, virker det, de gør.
»Vi kommer bestemt igen,« siger de to pensionerede psykologer med store smil på læberne og viser et klippekort frem, som giver adgang til tre af de næste arrangementer i 2013.
»Folk er jo også interesserede, fordi det er relevant for dem. Videnskab er noget, der påvirker vores hverdag og er relevant for mange ting,« siger Hanne Strager. Af den grund er Vin & Videnskabs foredrag heller ikke snævre. For eksempel handlede det ved et af dette års foredrag ikke blot om en ekspedition ned ad Congo-floden, men også om borgerkrigen i Congo, fortæller Hanne Strager.
Skal man bedømme ud fra denne aften og Vin & Videnskab-projektet generelt, er der masser af mennesker, der interesserer sig for den aktuelle naturvidenskab. Og dette arrangements underholdende formidlingsform er noget, der tiltrækker.
I aften har vi blandt andet lært, at man i bare et snapseglas vand kan finde dna fra samtlige et havs dyrearter, og at isbjørnes farve til dels stammer fra den store mængde hvalspæk, de indtager. Vi har grinet, vi har drukket vin, og vi er blevet klogere.
Da publikum bevæger sig udenfor i den lette aftenregn, er den røde løber uden for museet blevet fugtig. Faklerne, som flankerer den, brænder dog stadig ligesom ørerne, der nok er trætte efter at have lyttet intenst i tre timer.