Vind penge for din opgave

Det er en tradition, der kan dateres helt tilbage til 1700-tallet.

Hvert år i november udskriver alle fakulteter på Københavns Universitet en række prisopgaver, som kan besvares af studerende eller folk, der har afsluttet deres universitetsuddannelse inden for de sidste tre år (dog ikke hvis de er blevet ansat som adjunkt, lektor eller i en tilsvarende stilling på et universitet).

Vinderne af guld- og sølvmedaljer bliver hyldet ved årsfesten i november

Som den årvågne læser nok har luret, kan man vinde noget. De bedste opgaver præmieres med guld- og sølvmedaljer, og med hæderen følger også et mindre pengebeløb (5.000 for en guldmedalje, 2.500 for en sølvmedalje) og et rejselegat fra direktør Ib Henriksens Fond.

Deadlinen er lang: De netop udskrevne prisopgaver har aflevering 15. januar 2020 – og ideen er da også, at prisopgaven kan tælle som et speciale. Eller som der står i Videnskabsministeriets bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser af 24. juni 2012: »Universitetet kan for den enkelte uddannelse fastsætte, at en prisopgave kan konverteres til et speciale. En prisopgave, der har fået guldmedalje, konverteres til karakteren 12.«

Vinderne af guld- og sølvmedaljer bliver hyldet ved årsfesten i november – hvor næste runde af prisopgaver også annonceres.

Flest prisopgaver på Humaniora

Det er de akademiske råd på fakulteterne, der bestemmer, hvilke prisopgaver der skal udskrives. I år er der udskrevet 31 prisopgaver – størstedelen (18) på Det Humanistiske Fakultet.

Her kan man blandt andet svare på spørgsmålet »Hvad er der galt med tyskundervisningen i Danmark? En diagnose og et koncept til en elektronisk støttet systematisk sprogundervisning« i en opgave udskrevet på Institut for Engelsk Germansk. På Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ønsker Center for kønsforskning »en undersøgelse af affekt køn og kropslighed som tema i nyere dansk litteratur« – og på Saxo-instituttet vil Europæisk etnologi gerne have opgaver om »hvordan digitale teknologier og medier er med til at forme hverdagslivet på nye måder, fx blandt børnefamilier, unge eller ældre.«

Det samfundsvidenskabelige fakultet har annonceret fem prisopgaver. Blandt andet vil Institut for Statskundskab have et svar på to temmelig store spørgsmål, nemlig »Hvad er vor tids største udfordring til demokratiet, og hvad bør svaret til denne udfordring være?«. Pluspoint fra Uniavisen og en stor procentdel af verdenslederne til dem, der nailer den udfordring.

Prisopgaverne har mistet betydning

På de våde fakulteter er prisopgaverne mindre anvendt. SUND ønsker »en undersøgelse af, hvilken rolle øget digitalisering og ændret brug af data kommer til at spille for fremtidens sundhed?« og SCIENCE stiller også kun en enkelt opgave med en beskrivelse, der til gengæld er knap så enkel:

»Grundet glykosyleringsreaktionens vigtighed i medicinalkemi, er der igennem tiden udviklet utallige metoder til dannelsen af glykosidbindinger. Flere populære metoder involverer tilsætning af adskillige ækvivalenter korrosive eller miljøskadelige reagenser, hvilket begrænser potentialet af disse. Derfor er der efterspørgsel for mere miljø- og industrivenlige, katalytiske såvel som selvpromoverede glykosyleringsmetoder. Denne prisopgave skal så vidt muligt præsentere egne eksperimentelle data og diskutere begrænsninger/muligheder i de nuværende metoder.«

Jura og Teologi har begge udskrevet tre prisopgaver. Du kan se alle årets opgaver her.

Historisk set har prisopgaverne haft stor betydning og været set som springbræt for studerendes akademiske karrierer – men med indførslen af forskeruddannelsen i 1980’erne (ph.d.’en) har betydningen været faldende, fortæller universitetshistorie.ku.dk.