»Virker forhastet og uovervejet.« Sådan lyder reaktionerne på nyt reformudspil

»Har #dkpol intet lært af miseren med folkeskolereformen?«

Sådan lyder én blandt mange reaktioner, der er kommet fra aktører i både universitetsverdenen og erhvervslivet, efter regeringen præsenterede sin nye reformplan for kandidatuddannelserne tidligere i dag.

Her lød målsætningerne blandt andet, at op mod halvdelen af de nuværende toårige kandidatuddannelser skal forkortes til nye kandidatuddannelser på ét år og tre måneder, at erhvervskandidatordningen skal udbredes markant, og at de danske universiteter skal huse flere internationale studerende.

Fra Københavns Universitet lyder meldingen, at de danske universiteter ikke i tilstrækkelig grad er blevet taget med på råd i den nye reform.

Vi risikerer at svække de studerendes tilknytning til erhvervslivet og gøre Danmark fattigere.

Brian Bech Nielsen, formand for Danske Universiteter

»Selvfølgelig kan man tvinge os til at klippe et år af kandidatuddannelsen. Men hvorfor ikke inddrage de universiteter tidligt, som kommer til at bære ansvaret for udførslen? Virker forhaster og uovervejet. Har #dkpol intet lært af miseren med folkeskolereformen?,« skriver Henrik C. Wegener, rektor ved Københavns Universitet, på Twitter.

Også de studerende har fra start været kritiske over for regeringens planer om blandt andet at forkorte landets kandidatuddannelser, og kritikken består, efter reformudspillet er blevet præsenteret.

»#stopenhalv lad os lige tænke os lidt bedre om, i stedet for bare at kaste vores uddannelsessystem ud i et stort eksperiment!,« skriver Esben Bjørn Salmonsen, som er forperson i Danske Studerendes Fællesråd, på Twitter.

Hos interesseorganisationen Danske Universiteter savner man argumenter for forkortelsen af universitetsuddannelserne.

»Det forringer den faglige kvalitet af uddannelserne, og vi risikerer at svække de studerendes tilknytning til erhvervslivet og gøre Danmark fattigere,« skriver Brian Bech Nielsen, formand for Danske Universiteter.

Erhvervsorganisationer er positive

Uddannelsesområdet var blandt de hotteste emner, da der skulle dannes ny regering i efteråret 2022, og uenigheder på netop dette område var en af grundene til, at Radikale Venstre trak sig fra regeringsforhandlingerne i sidste øjeblik. Og efter regeringens reformudspil er partiet ikke blevet mere positivt stemt.

»Regeringen mener tilsyneladende, at de bedst styrker vores uddannelser ved først at slagte dem. For @radikale er afkortning af universitetsuddannelserne ikke en forudsætning for at kunne investere i dem!,« skriver uddannelsesordfører Katrine Robsøe (R).

Verden er under konstant forandring, og det er helt afgørende for samfundet, at vores uddannelser følger med tiden.

Administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri

I erhvervslivet er modtagelsen dog anderledes positiv. I følge Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i erhvervsorganisation Dansk Industri, kan reformen markere både nytænkning og et kvalitetsløft af kandidatuddannelserne.

»Verden er under konstant forandring, og det er helt afgørende for samfundet, at vores uddannelser følger med tiden. Derfor fortjener regeringen ros for store ambitioner, der skal ruste de studerende til fremtidens arbejdsmarked. Vi har længe peget på en bedre kobling mellem lange videregående uddannelser og erhvervslivet, og det leveres der på nu, ligesom der for alvor sættes gang i læring gennem hele livet,« lyder det fra Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse fra Dansk Industri.

Også erhvervsorganisationen Dansk Erhverv tager positivt imod planen:

»Det er et spændende udspil, som regeringen er kommet med. I Dansk Erhverv mener vi, at det er helt afgørende, at en ny reform øger kvaliteten af vores uddannelser. Vi går derfor positivt og konstruktivt ind i forhandlingerne, som vi altid gør, når det kommer til reformer, der også kan skabe øget arbejdsudbud,« skriver Brian Mikkelsen, som er administrerende direktør i Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.