Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Visionen om det grønne universitet

Københavns Universitets nyeste studenterforening Grøn Agenda har en vision: KU skal være verdens grønneste universitet

Miljø- og klimaproblemer er oppe i tiden. Tidligere amerikanske vicepræsidenter spinder guld på den globale opvarmning, og i Danmark er der stor begejstring for at FN har valgt at afholde sin store klimakonference i 2009 her i landet. Miljø og klima er in og måske de eneste politiske problemer der for alvor kan få alle de vestlige landes befolkninger op af lænestolene.

Derfor er det kun naturligt at universiteterne indtager en offensiv rolle i disse spørgsmål. Det mener KU’s nystartede studenterforening Grøn Agenda. I deres nys offentliggjorte visionspapir opfordrer foreningen til at bæredygtighed og miljøbevidsthed indskrives på alle niveauer af den strategi for Københavns Universitet, der i disse dage er under endelig udarbejdelse. »I forbindelse med KU’s nye strategi spurgte vi os selv hvilket universitet vi godt kunne tænke os at gå på. Svaret var: det bæredygtige universitet. Så det besluttede vi os for at gøre noget ved,« siger de to statskundskabsstuderende Casper Mølck og Frederik Noltenius Busck, to af initiativtagerne til foreningen der har eksisteret siden november 2006.

Grøn drift og forskning
Hvis KU for alvor skal blive et grønt universitet, må universitetet ifølge Grøn Agenda satse på to områder: Det driftsmæssige og det forskningsmæssige. Driftsmæssigt skal ressourcebesparende initiativer og eksperimenter indføres på hele universitetet – dels for deres konkrete miljøvenligheds skyld, dels for at vise omverdenen at man tager miljøudfordringerne alvorligt og ikke bare taler om dem. Forskningsmæssigt skal universitetet investere ressourcer i oprettelsen af nye kreative, tværfaglige centre og institutter der skal forske i hvordan miljø- og klimaproblemer indvirker på samfundet.

Men hvorfor mener Grøn Agenda at universiteter generelt og KU i særdeleshed er særlig egnet til at løse disse problemer? For det første har universitetet et særligt etisk ansvar for at gøre noget ved store samfundsmæssige problemer, fortæller Casper Mølck. Universitetet er traditionelt et sted hvor man genererer løsninger og arbejder videnskabeligt med komplekse problemstillinger.

For det andet står KU netop nu i en unik situation med fusionsproces og campusplaner. Miljø- og klimaproblemer kan nemlig kun løses hvis man bryder med de gængse faggrænser, siger Frederik Noltenius Busck. Det kræver samarbejde på tværs af studier og fakulteter og nytænkning, fx i oprettelsen af tværfaglige forskningsenheder som Institut for Bæredygtighed eller Center for Demokrati og Bæredygtighed.

Endelig vil en markant satsning på en grøn profil også give studerende og ansatte en stærk fælles identitet ved at være tilknyttet KU. »De branding-reklamer der har kørt for nylig, fokuserer på hvad KU har gjort. Men der skal jo også ske noget frem i tiden. Og er der noget der kan skabe samhørighed, er det en fælles vej fremad,« siger Frederik Noltenius Busck.

Kigger mod Yale
Grøn Agendas visioner og ideer er ikke hentet ud af den blå luft. De store inspirationskilder er KU’s IARU-partnere ETH i Zürich og Yale University i USA der allerede nu er i gang med flere af de tiltag Grøn Agenda håber KU vil påbegynde inden for den nærmeste fremtid. På Yale vedtog man således i 2005 at nedbringe udledningen af de såkaldte drivhusgasser til ti procent under 1990-niveauet inden 2020 hvilket i forhold til 2005-niveauet svarer til en reducering på 45 procent. Det er en stor udfordring, ikke mindst fordi Yale på samme tid står overfor en markant udvidelse af sin campus.

Men det er netop et universitets opgave at gå forrest i løsningen af disse spørgsmål, mener Yales præsident Richard C. Levin.
»Vi kan sætte et stærkt eksempel for den næste generation af ledere og vise at det er muligt at reducere udledningen af drivhusgasser dramatisk mens man samtidig sikrer den fortsatte vækst og udvikling af vores campus,« siger Levin. Udover nedsættelsen af drivhusgasser er der etableret understudy-, master- og doktorgrader i miljøstudier såvel som tværfaglige uddannelser der udnytter Yales forskellige fakulteter.

Målet er at gøre Yale University til USA’s grønneste universitet, et mål der også har vakt stor begejstring hos de studerende og ansatte på Yale. »Vi har fået en fænomenal respons. Vores lærestab, studerende og alumner er alle stolte over hvad vi foretager os,« siger Richard C. Levin.

Meget energi i grøn campus
Prorektor Lykke Friis er netop hjemvendt fra IARU-topmødet i Australien. Her var grøn campus et af de helt store temaer, fortæller hun. Ja, der er nærmest udbrudt en international konkurrence om at være det grønneste universitet på verdensplan. »Universiteterne er stærkt bevidste om at de kan bidrage på to fronter: ved at forske i bl.a. klimaforandring og ny energi – og ved at indrette campus mere miljørigtigt. Uden tvivl er evnen til at agere grønt blevet et konkurrenceparameter for at kunne tiltrække studerende og ansatte,« siger Lykke Friis der endda kan berette om personlige tiltag fra nogle af sine prorektorkolleger: »En prorektorkollega fra ETH i Zürich havde sågar solgt sin BMW og erstattet den med en miljørigtig LUPO.«

Ambitionen om at KU skal tænke grønt kom forholdsvis sent ind i KU’s strategi, og ikke mindst efter ønske fra de studerende, fortæller Lykke Friis. Derfor vil hun i de kommende måneder undersøge hvordan man bedst muligt implementerer visionen om at gøre KU til et af de grønneste campusområder i Europa. Det er folkene i Grøn Agenda glade for. Efter ønske fra dem ændrede rektoratet nemlig KU’s vision fra at være det grønneste universitet i Danmark til et af de grønneste universiteter i Europa. »I disse spørgsmål nytter det nemlig ikke at tænke nationalt. Vi skal sammenligne os med universiteter som ETH og Yale og ikke låse os fast i en national sammenhæng,« siger Frederik Noltenius Busck.

Det er Lykke Friis enig i. Hun mener at KU igennem sit IARU-medlemskab har en gylden mulighed for at lære af de bedste. Hun har haft stor glæde af at læse Grøn Agendas visionsudspil, fortæller hun og glæder sig til rigtig mange grønne tiltag på KU. »Der er bogstaveligt talt meget energi i den her sag,« siger Lykke Friis.

Seneste