Uniavisen
Uafhængig af ledelsen

Debat

Vist er Højesterets dom skelsættende

DEBAT - Professor Jens Kristiansen svarer på kritik fra Anders Trebbien Daugaard.

Anders Trebbien Daugaard har en række kritiske bemærkninger til en kronik, jeg fik bragt i
Jyllands-Posten den 30. december 2016 med titlen ”Da Højesteret undsagde EU-Domstolen”.

Daugaard synes ikke, at udtrykket ”skelsættende” er en passende karakteristik af den dom fra Højesteret, jeg behandler i kronikken. I mine øjne er det imidlertid skelsættende, at Højesteret for første gang ikke fandt det muligt at indrette sig efter de anvisninger, den havde modtaget fra EU-Domstolen. Dommen indeholder samtidig nogle væsentlige retningslinjer for forholdet mellem dansk ret og EU-ret.

Han synes tillige, at jeg med urette beskylder EU-Domstolen for at blande sig i fortolkningen af dansk ret. Højesteret havde i sin forelæggelse for EU-Domstolen konstateret, at det ikke var muligt at fortolke den omstridte dagældende regel i funktionærloven i overensstemmelse med et EU-forbud mod aldersdiskrimination på grund af en fast retspraksis. Alligevel udtalte EU-Domstolen, at Højesteret ikke kunne undlade at foretage en EU-konform fortolkning af bestemmelsen alene på grund af en fast retspraksis. Højesteret fastholdt sin forståelse af bestemmelsen med en udbygget begrundelse.

Som jeg anfører i kronikken, er der sikkert nogle, der vil være uenige i Højesterets resultat, men jeg mener, at det er rigtigt.

Han mener også, at jeg – vist nok som en del af ”et afgående juridisk parnas” – mangler forståelse for EU-Domstolens ”evne til at tænke i principper og rettigheder”. EU-Domstolens praksis om den direkte virkning af det uskrevne ligebehandlingsprincip over for private har imidlertid mødt kritik fra mange kanter, også uden for Danmarks grænser. Mest opsigtsvækkende er det måske, at nogle af dens egne generaladvokater har peget på, at den savner et sikkert fundament i EU-traktaterne, og at den antaster private virksomheders retssikkerhed.

Højesteret anfægter i øvrigt ikke i sin dom, at EU-Domstolen efter EU-retten kan udvikle generelle retsprincipper. Ifølge Højesteret er det imidlertid ikke muligt efter dansk ret (tiltrædelsesloven) at anvende disse uskrevne principper umiddelbart over for private i Danmark med den virkning, at de er afskåret fra at støtte ret på en lovregel. Det resultat støttede Højesteret på skiftende ministres tilkendegivelser over for Folketinget i forbindelse med gennemførelsen af især Maastricht- og Lissabon-traktaterne i Danmark. Som jeg anfører i kronikken, er der sikkert nogle, der vil være uenige i Højesterets resultat, men jeg mener, at det er rigtigt.

Jeg er enig med Daugaard i, at der også er et hensyn at tage til de lønmodtagere, som ikke har opnået den ret til fratrædelsesgodtgørelse, de har efter EU-retten. I kronikken peger jeg på, at nogle af lønmodtagerne formentlig vil rette et erstatningskrav mod den danske stat for det tab, de har lidt som følge af den dagældende EU-stridige regel i funktionærloven. Hvordan det i givet fald vil gå med et sådant erstatningskrav må tiden vise.

uni-avis@adm.ku.dk

0 Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste