VM i fodbold: Blandt sydafrikanske healere og medicinplanter

Epilepsi, depression og hukommelsesproblemer som Alzheimers er nogle af de sygdomme især i centralnervesystemet, som Anna Jäger, ph.d., arbejder med at undersøge sydafrikansk naturmedicins virkninger for, på Københavns Universitet (KU).

Hun fortæller, at mange af planterne allerede har vist sig at have en dokumenteret effekt på dyr, selvom når det gælder om at finde frem til ny medicin via sydafrikansk naturmedicin, så er de kulturelle forskelle til vestlig tankegang noget af en udfordring.

»For depression har jeg identificeret 70 planter i Sydafrika, som i den traditionelle medicin bliver anvendt til noget, der kunne være depression, men ordet depression findes slet ikke på zulusproget. Forfædrenes ånder kan i stedet have gjort noget ved én, så man ikke har det så godt, og så har vi sagt, at det kunne være en depression, og derfor taget planterne med,« fortæller Anna K. Jäger.

Har selv boet i zuluernes land

Hun har sin viden om, hvordan zuluerne og andre sydafrikanere selv traditionelt bruger naturmedicin, fra da hun i 1993 flyttede til University of KwaZulu-Natal i Pietermaritzburg i hjertet af zululand for at bo der i ni år. I Sydafrika bor der cirka syv millioner zuluer, og ifølge Anna Jäger anvender cirka 80 procent af dem stadigvæk naturmedicin som en form for traditionel medicin ved sygdom.

Selv foretrækker Anna Jäger at bruge ordet healer i stedet for ord som medicinmand, heksedoktor eller shaman.

»Ordet healer er et bredt og neutralt udtryk,« fortæller Anna Jäger, også selvom hun mener, det måske alligevel ikke er det mest betegnende. For eksempel er ordet shaman den mest almindelige betegnelse om healerne hos nordamerikanske indianere samt hos eskimoiske og sibiriske folk, men den sydafrikanske healer arbejder faktisk efter traditioner, der mest af alt minder om shamanismens.

Healere hjælper fodboldhold

Et sydafrikansk fodboldhold kan hyre en af landets 300.000 healere til at arbejde for sig med at hjælpe holdet til sejr. Healeren kan bringe lykke til eget hold; men også kaste en forbandelse på modstanderens hold, så modstanderne for ekempel ikke kan ramme målet med bolden.

Den tyske avis Der Spiegel havde den 11. juni 2010 en artikel om healere og afrikanske fodboldhold, fortæller Anna Jäger for de, der selv vil læse mere på engelsk.

LÆS artikel i Der Spiegel: The Witchdoctors of African Football

Der Spiegel bruger ordet heksedoktor (engelsk: witchdoctor) om healerne. Artiklen indeholder flere, for folk i Vesten formentlig meget anderledes, betragtninger om, hvordan et fodboldhold kan føres til sejr og har også et billedgalleri af afrikanske healere.

Forbud mod healere til fodboldhold

Dog står der i Der Spiegels artikel, at Afrikas forening for Fodbold (the Confederation of African Football) nu har fået nok og har forbudt heksedoktori ved fodboldkampe. Der må ikke længere sprinkles mystiske pulvere ud over banen og healerne må ikke længere sidde på fodboldholdenes bænke.

Og the Botswana Sports Magazine har følt sig nødsaget til at gøre det helt klart ved at skrive: ‘Der er ikke noget bevis for, at fodboldkampe kan blive vundet ved heksedoktori alene’.

Anne Jäger siger, at selvom beskrivelserne af den udbredte brug af magi hos afrikanske fodboldhold i artiklen i Der Spiegel er hende bekendt fra hendes ophold i Sydafrika, så har hun ingen sikker viden om, hvorvidt sydafrikanske fodboldholds healere bruger traditionel urtemedicin til at forbedre holdenes præstationer. For hende er planternes og urtemedicinen et rent videnskabeligt anliggende – og hendes speciale.

Fundet mange planter med aktive stoffer

På Københavns Universitet har Anna Jäger fundet frem til, at når det gælder depression, så har cirka 10 planter ud af oprindeligt 70 mulige en virkning mod depression, da de blev testet i petriskåle. De 10 planter er testet videre i dyreforsøg, og fire af dem har en virkning mod depression hos dyr. Nu går arbejdet videre med at finde ud af, hvilke stoffer der er aktive i de fire planter.

For hukommelsesproblemer, herunder Alzheimers, havde de oprindeligt 10 mulige planter til rådighed fra Sydafrika, som er undersøgt i petriskåle, men ingen af dem er prøvet af på dyr endnu. Til gengæld er der lavet et større forskningsprojekt omkring dem, fortæller Anna Jäger. Det har nemlig vist sig, at en enkelt plantefamilie indeholder et stof, alkaloider, der er aktive. Lige nu går jagten på at finde alkaloider i den plantefamilie over hele verden.

Når det gælder epilepsi, var udgangspunktet 40 planter fra Sydafrika, der alle er undersøgt i petriskåle. En plante arbejder de nu videre med for at isolere de aktive stoffer i planten, der også har været prøvet af i dyreforsøg. Planten virker mod epilepsi i dyreforsøg.

Jagten på planterne

For i første omgang at kunne finde frem til planterne med mulige medicinske virkninger, arbejder Anna Jäger sammen med det universitet i zuluernes land i Pietermaritzburg, hvor hun opholdt sig i 1993.

»Man skal have viden om, hvad det er for nogle planter. Viden kan man også få fra healerne. Desuden er der allerede beskrevet en hel del om planterne i artikler og bøger,« fortæller hun.

Endelig skal man have en botaniker, der går ud og finder planterne og sikrer, at det er den rigtige planteart.

Forsigtig med plantenavne

Til Uniavisen.dk vil hun sådan set gerne oplyse om planternes navne anvendt i hendes forsøg, men hun siger i samme åndedrag, at hun er forsigtig med at sige ‘for meget’ om planternes navne:

»Jeg vil helst ikke have, at du lister navnene op. Det kræver mange flere farmakologiske studier og toksikologiske undersøgelser, før vi kan anbefale nogle planter. Det er altid ret farligt, hvis vi siger, at ’den her plante virker mod den og den sygdom’. For selvom vi måske godt kan få den til at virke i dyreforsøg, så kan der i planten stadigvæk være stoffer i, der er giftige for mennesker. Derfor går jeg helst ikke ud og siger, om en plante virker, fordi lige pludselig kommer der en eller anden historie i Ekstra Bladet om, at folk nu skal købe de der planter.«

Derfor ingen navne på planter her i artiklen.

Meget rituelt

Til gengæld kan hun frit dele ud af sine egne erfaringer fra Sydafrika omkring brugen af traditionel medicin.

»Der er to klasser af healere. Den første klasse kommer man i efter at have haft en sygdom, vi i Vesten ville kalde psykosomatisk, men som man ikke kan helbrede i det vestlige behandlingssystem; den første klasse er for de healere, der har kontakt med ånderne og tilser patienterne. Den anden klasse er for dem, der bliver trænet i plantemedicin og arbejder som en slags apotekere bagefter,« fortæller hun.

Klasse et består næsten udelukkende af kvinder, mens den anden klasse oftest arves fra far til søn og derfor mest består af mænd.

»Klasse et er man udvalgt til af forfædrene. Man kan ikke vælge den klasse selv. Efter at have været syg kommer man i træning i fra cirka et til syv år med nogle specielle medicinplanter, og det hele er meget rituelt bundet op,« fortæller Anna Jäger.

Zuluer foretrækker selv traditionel medicin

Der er i det hele taget meget tradition i forbindelse med naturmedicinen, og blandt zuluer vælger befolkningen oftest selv den traditionelle medicin, også selvom sundhedsvæsnet er gratis for alle, også for den sorte befolkning. Sådan var det også under apartheid, fortæller Anna Jäger.

»Det er lidt interessant, ikke sandt?« siger hun, der også fortæller, at der i zululand er betydeligt flere healere end vestligt uddannede læger, og det er dyrere at gå til en healer end til en læge.

»Nogle sygdomme mener man, at den traditionelle healer kan behandle bedre end det vestlige system, og patienten skal altid selv gøre nogle ting. Det kan for eksempel være at vaske alle karme af i huset, hvor patienten bor, for at fjerne onde ånder, eller at ofre til ånderne, og så vil man dertil få noget plantemedicin,« fortæller Anna Jäger.

»Der er virkelig tale om, at folk vælger selv, men det er nok også vigtigt at forstå, at en af grundene til, at traditionel medicin trods alt hjælper, er, at der er hele det psykologiske aspekt med. Hvis folk tror på, at det virker, så er det placeboeffekten, der gør, at det trods alt virker,« siger Anna Jäger.

Anna Jäger kom med på KU´s liste over forskere, der ved noget om VM i Sydafrika og relaterede emner, fordi en kommunikationsarbejder på KU vidste, at hun havde arbejdet i Sydafrika i en del år. Kommunikationsmedarbejderen ringede selv og spurgte, om Anna Jäger ville med på forskerlisten, i fald nogen skulle have brug for baggrundsinformationer om Sydafrika.

anfj@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.