Voldtægt – en kompleks affære

Voldtægtssager er ikke så simple, som de umiddelbart tager sig ud. Sociolog Marie Bruvik Heinskou har læst 95 sager om anmeldte voldtægter, og i sin ph.d.-afhandling skriver hun, at rollerne som offer og krænker i sagerne er mere flydende, end man skulle tro.

Hendes studier giver indblik i et seksuelt spil, hvor mænd og kvinder paradoksalt nok er både aktive og sårbare. Kvinderne over for volden, og mændene over for de falske anmeldelser.

De fleste sager er i en gråzone

»Jeg fik benene slået væk under mig, da jeg dykkede ned i de her sager. Jeg forventede at se mange overfaldsvoldtægter, og jeg troede at rollerne som gerningsmand og offer ville være entydige.«

»Men langt de fleste sager befinder sig i en gråzone, og mange af de involverede unge lever i forvejen et liv i en slags gråzone,« siger den 35-årige sociolog.

Det var sådan set ikke de seksuelle spil, overgrebene eller volden, der ramte hende hårdest, fortæller hun, men det detaljerede indblik i, hvor svært det er for mange unge at finde sig til rette med tilværelsens mange muligheder og risici.

»Jeg læste politirapporterne over samtlige anmeldte voldtægter i København i 2003, og billedet var uhyre komplekst.«

Vold i parentes

I voldtægtssager er vi automatisk optaget af skyldsspørgsmålet. Men Marie Bruvik Heinskou har lavet en fænomenologisk analyse af de anmeldte voldtægter, og det betyder, at hun er lige loyal over for den anmeldte gerningsmand og anmelderen. Hun tager alle beskrivelser og fortællinger for pålydende og er ikke optaget af sandt og falsk, understreger hun.

Hun analyserer de involverede parters fortællinger og laver en sociologisk beskrivelse af forløbet fra flere vinkler i alle detaljer.

»Så det blev en metode for mig at sætte parentes om volden for på den måde at få øje på nuancerne i disse komplekse spil om magt, lyst, seksualitet og overskridelser. Det er kontroversielt.«

Fra anonym til privat

Mange af møderne finder sted i offentlige rum, på banegårde, i parker og biografer, på barer – steder i transit, der er ladet med muligheder. Her kommer og går man, man er anonym, man cruiser, man ser hinanden an.

Men den stemning, der bliver skabt i transitrum kan kun delvist trækkes med derfra, påpeger Marie Bruvik Heinskou, og det er årsag til mange konflikter:

»Tager man sammen videre, trækker man nemlig nogle af forlystelsesstemningerne med sig, men det nye, private rum skal nu stabilisere og afstemme en anden form for interaktion. Og her finder overskridelser sted,« siger hun.

Manden i god tro

Også alkohol er en stor overskridelsesfaktor.

»I halvdelen af sagerne er kvinderne berusede, og mange har deciderede blackouts. Alkohol stemmer til noget bestemt, opløser hæmninger og formilder nogle af de forventninger, der knytter sig til feminin seksualitet. Måske tillader kvinderne sig at være mere udfarende end ellers.«

Mange af kvinderne er feststemte og seksuelt aktive, men havner et sted, hvor de pludselig ikke synes, det er i orden længere. En grænse er nået, og hun føler sig krænket. Måske får hun sagt fra, måske ikke, viser sagerne ifølge Marie.

Men det er ikke kun kvindernes grænser, der overskrides:

»Der er sager, hvor kvinderne vågner efter et seksuelt møde og føler sig grænseoverskredet. Og det kan også være en overskridelse fra mandens perspektiv; han er måske gået i den tro, at alt er godt.«

Samleje for en busbillet

På mit spørgsmål om, hvorvidt politi og retsvæsen er dårligt gearet til at forstå, hvad der er på færde blandt de unge, understreger Marie at hun hverken kan eller skal vurdere deres arbejde, men hun henviser alligevel til Fredericia-sagen, hvor en ung kvinde anmeldte tre yngre mænd for voldtægt.

De to blev idømt fængselsstraf. Senere viste der sig at være tale om et justitsmord.

Pigen havde haft frivilligt samleje på banegårdstoilettet for en busbillet. Den – drengenes – udlægning af sagens forløb fandt dommeren usandsynlig.

Markedskræfterne taler

»Mit materiale viser klart, at der hersker en markedslogik. De unge kvinder sælger sig selv for alt muligt. Mad, drinks, oplevelser. Hele tiden har manden en eksplicit forventning om, at det vil ende med sex. Måske forhandles prisen undervejs, og det er helt tydeligt, at prisspørgsmålet er med til at stemme det seksuelle spil.«

Ofte er pigerne socialt udsatte, og de gør aktivt brug af markedslogikkerne for at få adgang til oplevelser, de ellers ikke ville få, siger Marie.

»Det karakteristiske er, at kvinderne er selvstændigt handlende og bevidste om, hvad de gør, og hvad de gerne vil opnå. Og de er ikke særlig offeragtige.«

Kønnenes spil

Både kvinder og mænd opfører sig provokerende, når vi kigger på det udefra, siger Marie.

»Der er mange mænd i mine sager med ikke-vestlig baggrund, som iscenesætter sig hyper-maskulint. Og det tænder en gnist mellem de unge mænd og de danske piger.«

»De tænder på forskellene, og de spiller det kønnede spil om magt og underkastelse.«

Kvinden har magten i gråzonesager

Problemet er, at drengene ofte indgår i et maskulint fællesskab med forskellige former for maskuline over- og underidentiteter.

I gruppevoldtægtssagerne har Marie erfaret, at nogen leder showet og andre prøver at stoppe op, men har svært ved at stille sig uden for det maskuline fællesskab, der så faktisk bliver selvkørende og underordner kvinden som genstand.

»Men i de fleste sager er der intet klart hierarki mellem kønnene. Spillet er rollebyttende og balancerer ofte mellem det farlige og det lystfulde, og kønnene er lige ligestillede for det. Kvinden er ofte den aktive part, og det er hende, der sidder med definitionsmagten i gråzonesagerne i sidste ende: hun kan anmelde ham for voldtægt.«

Overleverfortællinger

Grænsen mellem et overgreb og en dårlig seksuel oplevelse kan være flydende, og lyst og ulyst er tæt forbundne størrelser. Hvis man har overskredet en grænse for det socialt acceptable, kan det hjælpe at definere hændelsen som et overgreb, forklarer Marie.

»Det giver en særlig form for status, at man har været offer, men er kommet videre. Det er jo en overleverfortælling. Det er ikke bare noget, vi ser i de anmeldte voldtægtssager.«

»Tag fx den unge sangerinde Anna David. Sidst hun lancerede et nyt album, tonede hun frem på forsiden af BT med teksten ’Jeg var udsat for et overgreb’. Sådan kan man iscenesætte sig selv som en stærk kvinde i dag. Offerfortællingen bliver til et aktiv i stedet for noget passiviserende.«

»Jeg ved det – det er kontroversielt.«

gbg@adm.ku.dk