Wulffmorgenthaler indtager studiehåndbogsbranchen

Der er snart dømt Disney, når det kommer til Wulffmorgenthaler. Ikke fordi der indholdsmæssigt er den store fællesnævner mellem den pussenussede Disney World og tegneren Anders Morgenthaler og komikeren Mikael Wulffs grovkornede fælles projekt, hvor blandt andet zoofili er et yndet tema.

Det var ikke gået i Bambi. Men Wulffmorgenthaler er stadig det tætteste vi kommer på et ægte, disneysk tegneserie-imperium herhjemme. Udover de daglige striber i dagbladet Politiken står makkerparret således bag et omfattende comedy-site, flere tv-programmer samt adskillelige bogudgivelser.

Og nu kaster komikerduoen sig ind i kampen om et nyt læsersegment: De mange tusinde danske unge, der skal til at begynde på en ny uddannelse: Wulffmorgenthaler har nemlig netop udgivet Studiehåndbogen, der , ifølge pressemeddelelsen fra Politikens forlag, skal »guide de unge mennesker til at komme godt fra start med livet som studerende.«

Og selv om vejledninger til drinks lavet af sure sokker, SU-diæter bestående af fuglefoder samt forslag til studiejob som smugler, realitydeltager og pornoskuespiller umiddelbart kunne synes en kende useriøse, så er motivationen bag udgivelsen ganske alvorlig, fortæller den befriende altid-oprigtige Mikael Wulff til Uniavisen

»Den danske ungdom er jo begyndt at glide bagud i forhold til resten af verden. Så derfor anså Anders Morgenthaler og jeg det som vores pligt at bidrage til at gøre de studerende topkvalificerede, sådan at vi stadig kan have det nuværende danske samfund om 100 og 200 år.«

Så det er i virkeligheden et uhyre nobelt projekt?

»Ja, lige præcis. Alt hvad vi (Wulffmorgenthaler, red.) gør, er bundet op på nobelhed. Det ord bruger vi meget: Når vi sidder og arbejder spørger vi tit hinanden: ’Føler vi os noble nu’?«

Fra Wittgenstein til stand-up

Udover nobelhed og almen visdom, påpeger Mikael Wulff, at årsagen til at Wulffmorgenthaler er »topkvalificerede« til at rådgive, er deres egen rige erfaringer fra det danske uddannelsessystem. Anders Morgenthaler er således både er uddannet fra Design- og Filmskolen, mens Mikael Wulff har en bachelor i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Hvordan oplevede du din egen studiestart på KU? Hvordan var din første dag?

»Jeg mindes, at min første dag var rusturen. Jeg er klar over, at det ikke er fakta, men det første jeg husker, er at sidde i en bus på vej mod en hytte fyldt med alkoholiske drikke. En ren buffet af idoti.«

Udover rusturen, hvordan husker du så det sociale aspekt af din studietid?
»Jeg talte meget om Foucault, det gjorde jeg. Også uden for studiet. Det gjorde mig ret fremmedgjort fra verden,« siger komikeren eftertænksomt, og fortæller, at hans bacheloropgave havde den folkelige titel ’James Joyces Ulysses set i lyset af Wittgensteins sprogfilosofi’…

Til trods for fremmedgørende filosoferen, erindrer Mikael Wulff alligevel studietiden som en social tid. I hvert fald det første år.

»Jeg var meget aktiv det første år, og kom til fredagsbarer og den slags. Men så begyndte jeg at arbejde, og forsvandt langsomt ud af det, fordi jeg fik mere og mere travlt med standup’en.«

En mere nøjsom tid

Til trods for den stigende travlhed i humorens verden gennemførte Mikael Wulff alligevel sin bachelor. OG nåede dermed en årrække at leve en tilværelse baseret på SU.

Husker du dig selv som en cafe-latte-drikker eller en fattig studerende på pasta-ketchup-diæt?

»Jeg spiste ost, mejeriprodukter, brød, skorper, syltede agurker og så besøgte jeg ofte mine forældre ved middagstid. Men der har da sikkert også været noget pasta indover.«

»Men jeg huske det bestemt ikke som forarmet ghettoliv. Men jeg var også et mere simpelt væsen dengang. Dengang havde jeg ikke behov for at spise muslinger og drikke kølig hvidvin hele tiden, som nu i den lukrative underholdningsbranche.«

Alt indhold er videnskabeligt faktuelt

Kritiske røster kunne indvende, at de studerende, som Wulffmorgenthaler portrætterer i deres Studiehåndbog er ret simple væsner – i hvert fald er der oftest tale om ikke just overraskende karikaturer på dataloger, Film- og Mediestuderende, sygeplejersker osv., osv.

Er det ikke nogle lidt nogle trætte, uoplagte klichéer I anvender? Fx at alle RUC’ere er venstreorienterede.

»Nu er det jo ikke alle venstreorienterede, der er venstreorienterede. Men det er mit indtryk, at man helst skal lade som om man er venstreorienteret, hvis man skal starte på RUC. Det er fordel at være glad for Marx.

Så når I skriver, at alle mandlige pædagogstuderende er pædofile, så er det ikke bare en dumsmart og – ville nogle nok mene – ret upassende og usjov fordom? Det har også hold i virkeligheden?

»Hvis det står der, så må det videnskabelig faktuelt. Vi har fået alt i bogen dobbelttjekket – ringet rundt og fået det verificeret.«

Ok. Nå, afslutningsvist: Hvad er dit bedste råd til de mange tusinde nye studerende på KU?

Nicklas.lund@adm.ku.dk