Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

X-factor i folkeoplysningens navn

SHOW - Københavns Universitets formentlig travleste professor i formel filosofi, Vincent F. Hendricks, er vært for 10 tv-programmer om nye opfindelser. Det tegner hektisk

Man kan lodde stemningen selv, for produktionsselskabet lokker med en trailer på sin hjemmeside (se under Archives).

I den industrielt gul- og brun-tintede film afskridter Hendricks målrettet IT-Universitetets kubistiske tjekkethed. Han lader sig skyde op i elevatorer og blæser støvet af arkiverede opfindelser; ulasteligt klædt, myndig.

»I min verden er en god opfindelse noget, som hjælper menneskeheden,« erklærer han i voice-over. »Og dét kræver et geni.«

Nul til seks pærer

Hendricks taler om deltagernes geni, forstås, selv om han utvivlsomt også selv er på hold med skovens hurtige dyr. Alligevel melder sig et spørgsmål: Hvordan i himlens navn er det meningen, at en professor i logik skal vurdere og bedømme opfindelser, som er udtænkt af nørder, der har gravet sig dybt ned i nogle helt andre discipliner?

»Du har ret i, at det er gakket at en logikprofessor skal vurdere partikelfysik, men det er heller ikke det, der bliver tale om,« siger Hendricks. »Det bliver en slags oplysende X-factor, for det her skal være eksempler på opfindelser, vi alle kan tage stilling til.«

Hendricks og produktionsholdet har fundet frem til nogle almene kriterier, der giver mening i bedømmelsen af en opfindelse, også for lægfolk, og som klinger ud i en konkret vurdering fra nul til seks elektriske pærer, der repræsenterer mod, vilje, erfaring, originalt osv.«

Fynsk salt og vævsprøver

Vincent Hendricks og produktionsselskabet er dog ikke sluppet for at researche. »Jeg skulle også vide, hvor meget salt, der bliver spredt på de danske veje og den slags,« siger han. Når Hendricks skulle ajourføre sin salt-viden, er det fordi et af programmerne handler om en fynsk opfinders bud på en revolutionerende ny saltspreder.

Fynboen arbejder solo, og hører dermed til i den smalle ende af skalaen for programseriens opfinderemner. I den anden ende optræder industrigiganten Coloplast med nye patenter, ligesom et par af de danske universiteter er repræsenterede. (Universiteterne er blevet flittige i jagten på lukrative patenter i de senere år).

»Der er også et program om en sød pige på 18 år, der har opfundet en biopsiholder,« siger Hendricks.

Det sidste lyder næsten sinistert. Hvordan finder en sød 18-årig på at raffinere et instrument til at suge vævsprøver fra folk?

Forliste idéer

Tanken får lov at ligge. Vincent Hendricks har straks maskingeværsnakket sig videre – op på et oplysningskulturelt plan.

»Jeg er ansat på universitetet til at forske i og lave matematiske modeller over, hvordan vi tænker. Men det vi laver skal være interessant for en større offentlighed,« siger han.

Og alt for megen viden når ikke rigtig nogen steder her.

»Der bliver udtaget 2.000 patenter om året i Danmark. Fra universiteter, virksomheder og private opfindere,« siger han. »10 af patenterne bliver – delvis – til noget. To af dem bliver noget stort.«

Det skal summe

Alle de øvrige idéer strander i skuffer og støver til på hylder. Ikke mindst fordi de færreste opfindere er lige så godt rustede til at markedsføre deres idéer, som de er til at gruble dem frem. Heri ligger også programmets gulerod til de opfindere, der underkaster sig Hendricks’ kontante dom: de får eksponering.

»I første omgang er det jo muligt, at der sidder en investor derude og ser med,« siger Hendricks.

Primært er serien dog en rastløs og nysgerrig mands forsøg på at stimulere seeren til at øge sit eget omløb i hovedet.

»Programmerne skal inspirere,« siger Hendricks. »Som Jørgen Varnæs siger i Matador: ’Det skal summe af initiativer og virkelyst!’«

chz@adm.ku.dk

Seneste