Yallah Shabab

Som repræsentanter for et næsten uafhængigt debatprogram rejser programmedarbejderne fra Yallah Shabab (Kom så, ungdom) til verdens brændpunkter for at få syn for sagn når der er røre på den politiske verdensscene.

I kølvandet på stridighederne om Muhammed-tegningerne brugte de arabiske tv-folk en uge i København for at lodde stemningen og mane til forståelse kulturerne imellem.

De indledte således ugen med et to timer langt debatmøde mellem tre af tv-stationens egne medarbejdere og omkring 20 arabiskstuderende på Carsten Niebuhr Afdelingen på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet mandag formiddag.

Foran de snurrende kameraer blev linjerne trukket op mellem muslimerne der føler sig trådt på, og danskerne der måske nok fandt tegningerne pubertære, men også var meget bekymrede over at tegnerne skulle frygte for deres liv.

Idet mange på Arabisk selv er muslimer, var der også stor forståelse for panelets ønske om en dansk undskyldning for de krænkende tegninger.

Tv-programmets 32-årige vært, Ahmad Al Shugairi, er i de arabiske lande kendt for ikke at lægge fingrene imellem. Hans direkte facon kom bag på det danske publikum som fx da arabisk-studerende Niklas i starten fremførte at han fandt det uacceptabelt at bladtegnere skulle frygte repressalier når nu karikaturer er helt accepterede i vores kultur.

Her blev han mødt af modspørgsmål fra ordstyreren der i offensiv tone spurgte ‘selv ikke når de mobber og forhåner?’ og ‘der er altså slet ingen grænser for pressen?’. Ordstyreren ledsagede gerne sine pointer med korancitater.

»Er der nogen der deler den holdning, så ræk hånden op,« opfordrede han efter et indlæg, mens hans egne budskaber dog ikke stod til afstemning.

Bønnemøde
Journalisterne og programredaktøren tog sig gerne tid til en runde hvor alle blev bedt om at sige hvad de kendte til Muhammed.

Manglende tegn på forståelse hos panelet gjorde imidlertid deltagerne usikre på initiativtagernes agenda, eller som arabisk-studerende Martin sagde efter mødet:

»Jeg mangler i høj grad at se den gensidige respekt, som der tales så meget om, for hvor er respekten for vore værdier?

De spurgte om hvad vi ville gøre for at løse striden. Derfor spurgte jeg også om hvad de i de arabiske lande ville gøre, for de nævnte jo selv at en dialog skal følges op af handling.

Men i stedet for at svare mente de at ‘hvis bare vi lærer Muhammed at kende, så løser alt sig.’ Mødet endte jo med at blive en farce«.

Studieadjunkt June Dahy mente også at debatten var delvist forfejlet:

»Jeg tror nogle af de studerende føler sig lidt misbrugt. Det fik jo karakter af et bønnemøde til sidst hvor alle skulle sige noget godt om Muhammed i stedet for at komme dybere ind i debatten om de kulturforskelle der hersker.«

Forstå os, arabere
Niklas der også læser arabisk, følte ikke at araberne udviste forståelse for adskillelsen af stat og aviser.

»Journalisten havde svært ved at forstå eller acceptere at presse og stat er adskilt hos os. Han mente at staten skal tage afstand fra tegningerne. Ligesådan med snakken om respekt.

Jeg savnede en sondring mellem respekt og tolerance. Naturligvis tolererer jeg at muslimerne er her og at de har andre værdier end jeg, men det er ikke det samme som at jeg skal respektere deres religiøse værdier,« sagde Niklas.

Muslimen Mariam havde håbet at mødet kunne bidrage til at give et bedre billede af Danmark i den islamiske verden.

»Skal vi have en dialog i gang – og det skal vi – hjælper provokationer ikke. Et angreb inviterer ikke til dialog, men svares med et andet angreb. Som profeten sagde, så tænker man ikke klart når man er vred«.

Til hele Muhammed-sagens eskalering sagde Niklas:

»Når jeg ser arabere brænde flag af, så rammer det mig da et eller andet sted, men så er det heller ikke værre. Jeg tænker bare ‘nåja, det er måske sådan arabere gør.’ Så kan jeg undre mig over at vores måde at kommunikere på kan give så stærke reaktioner i deres verden«.

En gruppe kvindelige studerende diskuterede karakteren af det færdige tv-show. Hvis saudiaraberne nu ser nogle kønne danske piger sidde og sige at Muhammed er god, kan det jo nok bidrage til forståelsen og velviljen fra deres side, mente de.

Og det er positivt at programmet gav links til den danske webside anotherdenmark.org der ytrer ønske om forsoning på tværs af religion.