Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Yngre forskere gider ikke rådgive politikere og erhvervsliv

FORSKERKARRIERE – Universiteterne har vanskeligt ved at rekruttere nye forskere til den forskningsbaserede rådgivning. Bedre karriereveje og branding kan hjælpe, konkluderer ny rapport.

Den forskningsbaserede rådgivning (tidligere kaldet sektorforskningen), der hjælper erhvervslivet, den offentlige administration og det politiske system med blandt andet viden og statistikindsamling, har vanskeligt ved at rekruttere yngre forskere.

Det konkluderer den nye rapport Forskningsbaseret rådgivning – samspil mellem universiteter, myndigheder og erhvervsliv.

Det er ATV (Akademiet for de Tekniske Videnskaber), der har gjort status, efter at de 12 sektorforskningsinstitutter blev lagt ind under universiteterne i forbindelse med fusionerne i 2007.

Karrieremuligheder mangler

Niels Elers Koch, leder af Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning samt af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet (KU), har været med i ATV’s arbejdsgruppe bag rapporten.

Han mener, at der er stort og stigende behov for forskningsbaseret rådgivning til myndigheder og erhverv, da det danske samfund og de internationale samarbejdsfora i de kommende år skal finde løsninger på en række store nationale, regionale og globale udfordringer. Og her vil forskere på alle fakulteter på KU kunne bidrage inden for mange vigtige områder med særdeles værdifuld viden.

Alligevel fravælger yngre forskere ofte en karriere som forskningsbaseret rådgiver.

»Det kan blandt andet skyldes, at forskerne mangler kendskab til de relevante sektorer, der kan have gavn af rådgivningen, og at der ikke er de samme karrieremæssige udviklingsmuligheder nationalt og internationalt som i de øvrige dele af universitetsverdenen,« siger Niels Elers Koch.

Bedre branding

Rapporten anbefaler, at arbejdsopgaverne brandes mere intensivt over for en bredere kreds, så kendskabet styrkes.

Der skal også skabes mere attraktive karriereudviklingsmuligheder, for eksempel i form af flere professorater, bedre kompetenceudvikling, mere fleksible karrieremuligheder og øget mulighed for at skifte karrierespor internt på universitetet.

Rapporten foreslår også, at det i fremtiden ikke alene er antallet af publiceringer, der indgår i bedømmelsesgrundlaget ved udnævnelser og forfremmelser.

Bidrag inden for undervisning, innovation, videnudveksling, myndighedsbetjening og forskningsbaseret rådgivning bør også tælle.

clba@adm.ku.dk

Seneste