Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Coronavirus

Yngre, lavtuddannede mænd med lav tillid til politikerne vurderer coronaepidemien som mindst alvorlig

Mens jernet er brandvarmt, er to forskere i gang med at analysere danskernes syn på coronakrisen. Alder, køn, uddannelse og politisk ståsted har betydning.

Coronaepidemien bliver ikke kun gransket nøje af læger og epidemologer. Den rejser også mange vigtige spørgsmål for samfundsforskerne. Professor MSO Asmus Leth Olsen og adjunkt Frederik Hjorth fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet er derfor gået i gang med et forskningsprojekt om danskernes opfattelser af og holdninger til coronaepidemien.

Det kan de, fordi de har modtaget en ekstraordinær forskningsbevilling fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på 80.000 kroner til akutforskning i COVID-19. Projektet er en spørgeskemaundersøgelse, som stiller 1.600 danskere en række spørgsmål om deres syn på coronakrisen. Resultaterne udkommer løbende, og Leth Olsen og Hjort har allerede nu gjort flere interessante fund.

Den største trussel

I undersøgelsen har folk svaret på en skala fra 0 til 10, om de ser coronaepidemien som den største trussel imod Danmark i deres levetid. Hver fjerde svarer med et tital, som betyder »den mest alvorlige trussel i min levetid« – men svarene varierer efter alder. 54 procent af respondenterne over 60 år svarer 10, mens det samme gælder for blot 28 procent af respondenterne under 40 år.

»Det kan jo virke kontraintuitivt, da ældre mennesker har levet i længere tid og derfor oplevet flere trusler imod Danmark, men det kunne tyde på, at folk slutter fra »er jeg i fare?« til »er landet i fare?«,« siger Asmus Leth Olsen.

»Forskellen mellem unge og gamle ses også i villigheden til »social distancing«, viser både vores resultater og udenlandske studier. Det er blevet indvendt, at de unge anser epidemien som en mindre alvorlig trussel, fordi den fortrænger klimaspørgsmålet. Men det har vi ikke undersøgt, det er en gisning.«

Jeg synes, det er en okay kritik. Jeg har da også fået mange sure mails.
Asmus Leth Olsen om sundhedsordførernes indvendinger

De danskere, som har højest tillid til politikerne, er også dem, som ser truslen fra coronavirus som mest alvorlig. »Det er nok sådan, at de med mest tillid til politikerne også tror mere på dem, når politikerne siger, at krisen er alvorlig,« siger Asmus Leth Olsen.

»Skal man lave en profil, er en yngre, lavtuddannet mand med lav tillid til politikerne den, der vurderer coronaepidemien som mindst alvorlig.«

Rød og blå stue

Respondenterne er blevet bedt om at vælge mellem, om de er mest enig i A) »vi skal minimere antallet af dødsfald uanset hvor høj den økonomiske pris bliver« eller B) »den økonomiske pris kan blive så høj, at vi må acceptere lidt flere dødsfald af hensyn til at redde Danmarks økonomi«. Flest vælger mulighed A – men folk er forskellige: vælgere i rød blok svarer oftere dette, mens blå bloks vælgere oftere prioriterer hensyn til økonomien.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

»Det er interessant, at dette er det eneste sted, vi ser en tydelig politisk forskel i folks svar. Det er skidesvært at tolke, da denne type spørgsmål er præget meget af, hvem du gerne vil fremstå som. Så man skal være forsigtig, når man tolker. Det kunne ligne, at den mere kompromisløse insisteren på at redde liv rimer på noget i en venstreorienteret ideologi. En anden mulig forklaring er, at flere røde vælgere arbejder i den offentlige sektor, som endnu ikke har haft fyringsrunder på samme måde som den private, så måske har dem, der svarer sådan, været mindre eksponeret for de økonomiske konsekvenser,« siger Asmus Leth Olsen.

Politikersvar

Det er ikke alle røde, som synes det er et let spørgsmål at besvare. Sundhedsordfører for Enhedslisten Peder Hvelplund siger til Uniavisen, at man skal minimere dødstallet for enhver pris, men han gør det ikke uden videre:

»Det er jo meget dilemmafyldt, for der er ikke nogen, der rent kan svare hverken A eller B. Spørgsmålet siger noget om, hvor højt man vægter mennesker over for økonomi, men der sker jo altid en prioritering af midler. Økonomi er et væsentligt element,« siger Peder Hvelplund.

Heller ikke i blå blok synes man, at spørgsmålet er lige ud ad landevejen. Sundhedsordfører for Liberal Alliance Henrik Dahl vil ikke for Uniavisen vælge mellem A og B.

»Det kan jeg ikke svare på. Der skal ske en enormt svær afvejning mellem de to ting, og hvis man tror, den er nem, så har man slet ikke forstået situationen,« siger Henrik Dahl.

Følg med

Du kan følge med i forskningsresultaterne fra Institut for Statskundskab, som de tikker ind, her.

Henrik Dahl siger, at han ikke synes, at man kan sige noget om højre- og venstreorienterede værdier på baggrund af de forskellige svarmønstre hos blå og røde i undersøgelsen.

»Det er en lidt åndssvag diskussion, fordi problemerne er så store, at det ikke er noget vi har set før. Sidste gang Europa var epicenter for en epidemi var 1918, så de fleste levende mennesker har ikke prøvet det før. Derfor svarer folk nok bare det, de er vant til at svare,« siger Henrik Dahl.

Heller ikke Peder Hvelplund vil gøre et for stort nummer ud forskellen, men han afviser den ikke helt.

»Der er nok en forskel mellem rød og blå blok i, at vækst og produktivitet i højere grad bliver et mål i sig selv for de borgerlige, mens det for venstrefløjen er et middel til det gode liv. Det er jo også den diskussion vi har, når vi diskuterer klima,« siger Peder Hvelplund.

Forskning som service til samfundet

Tallenes ophavsmand Asmus Leth Olsen forstår godt politikernes kritik af spørgsmålet.

»Jeg synes, det er en okay kritik. Jeg har da også fået mange sure mails. Det er svært at spørge til, og måske findes trade-off’et slet ikke, fordi de to ting betinger hinanden. Men sundhedsøkonomer påpeger, at den her slags afvejning allerede foregår i sundhedsvæsenet, for eksempel når vi ser på, om vi skal indkøbe ny medicin.«

Undersøgelsen fortsætter i den kommende tid. Her vil Asmus Leth Olsen og Frederik Hjorth undersøge denne afvejning mellem økonomi og menneskeliv med andre slags spørgsmål, og resultaterne udkommer løbende. Leth Olsen ser nemlig snarere projektet som »en slags service til samfundet« end som »Forskning med stort F«.

»Lige nu vil vi bare gerne finde ud af, hvad danskere føler og tænker om alt det her. Og så må vi sætte det hele sammen og se, hvad det bliver til på den anden side.«

Seneste