Videnskabet: Er vi ved at sige farvel til Biologi på KU?

For tiden sker der på Københavns Universitet (KU) store nedskæringer på det Naturvidenskabelige Fakultet (KU-NAT). Nedskæringerne betyder at antallet af fastansatte medarbejdere på Biologisk Institut reduceres med cirka 25 procent.

Konsekvenserne af nedskæringerne er ved flere lejligheder blevet bagatelliseret af vores dekan for det Naturvidenskabelige Fakultet, Nils Overgaard Andersen, der tilsyneladende ikke mener at forskning og undervisning vil lide væsentligt ved at staben reduceres med en fjerdedel.

Én af årsagerne til nedskæringerne er det faldende studenteroptag som i hvert fald delvis skyldes de ændrede optagelseskrav på biologistudiet (matematik på A-niveau samt fysik og kemi på B-niveau fra gymnasiet). De ny krav har den paradoksale konsekvens at gymnasieelever med interesse for biologi får meget vanskeligt ved at begynde på biologistudiet.

De ændrede adgangskrav er blevet stærkt kritiseret utallige gange, men de ansvarlige (herunder dekan Niels Overgaard Andersen) står fast: Der skal være de samme adgangskrav til alle fag på fakultetet, og dermed er matematik på A-niveau et ufravigeligt krav – også hvis man vil være biolog.

Det er oplagt at matematik er et vigtigt redskabsfag inden for mange grene af biologien, men der er også meget store dele af biologien hvor matematik spiller en meget lille rolle. Man kan for eksempel være en glimrende miljøbiolog uden at forstå alle finesser i den højere matematik.

En mulig årsag både til bagatelliseringen af nedskæringens konsekvenser og til den stædige fastholden af de nye adgangskrav, kan være en manglende forståelse for hvad faget biologi egentlig er. Det er denne manglende forståelse som vi adresserer i denne kronik.

Mangfoldige beskrivelsesniveauer
Helt grundlæggende handler biologi om processer i den levende natur og om samspillene mellem den levende natur og den fysiske omverden. Det er karakteristisk for biologi at forståelse af de biologiske processer kræver indsigt på flere forskellige beskrivelsesniveauer.

Molekylære mekanismer spiller en rolle på det mindste niveau i cellen. De enkelte celler består af en lang række komponenter som skal fungere sammen, og i flercellede organismer er de enkelte celler organiseret i væv. Organismerne skal fungere sammen med andre organismer samt det fysiske miljø hvilket er baggrunden for de økologiske discipliner. På de højeste niveauer finder vi økosystemerne som påvirkes af processer på det overordnede globale niveau.

En forståelse af processerne på ét niveau kræver ofte en indsigt i processerne på lavere niveauer mens det sjældent er muligt at deducere sig frem til hvordan de højere niveauer fungerer alene ud fra kendskab til mekanismerne på lavere niveauer.

Biologi er som et puslespil
Nogle biologiske problemstillinger kræver indsigt på mange niveauer, for eksempel er det vanskeligt at opnå en dyb forståelse af en organismegruppes evolutionære udvikling uden kendskab både til evolutionære mekanismer på gen-niveau og til de økologiske sammenhænge organismerne indgår i. Et kendskab til organismer er essentielt i næsten alle biologiske discipliner.

For molekylærbiologen er det vigtigt at vide hvilken organisme de processer der studeres, foregår i, og for økologen er kendskab til de organismer der indgår i det økosystem der undersøges, selvfølgelig en uomgængelig nødvendighed.

Biologi er således på mange måder mangfoldighedens og detaljernes fag, og biologi kan derfor opfattes som et puslespil, med mange betydningsfulde brikker.

Denne mangfoldige disciplin er i disse år inde i en rivende udvikling hvor der i dag kan stilles spørgsmålstegn ved ting der var anerkendt grundviden for få år siden. Ofte fører ny erkendelse til at traditionelle discipliner kombineres på en ny måde og samspillet mellem de forskellige discipliner er ofte essentielt; for eksempel finder den klassiske botaniker den sjældne plante som bio-teknologen så får, og udnytter de værdifulde gener fra.

KU-BIO bør give en bred uddannelse
På Biologisk Institut på KU-NAT afspejles biologis mangfoldighed i at vi har en lang række forskningsgrupper som dækker et bredt spektrum af fagets emner. Vi dækker både den nyeste bioteknologi såvel som klassisk biologi foruden for eksempel kendskab til mangfoldigheden af dyr og planter i naturen samt viden om de økologiske sammenhænge de indgår i.

Den høje diversitet i forskningsemner betyder at Biologisk Institut hidtil har kunnet tilbyde en bred uddannelse med mulighed for specialisering inden for en lang række forskellige fagområder. Biologiuddannelsen ved Københavns Universitet er således blandt andet karakteriseret ved et stort udbud af enkeltfag.

Biologer som er uddannet fra Biologisk Institut, har gennem årene udfyldt mange forskellige funktioner i vores samfund. Nogle er blevet forskere i industrien, andre er blevet gymnasielærere eller arbejder på forskellig vis med natur- og miljøforvaltning. Vi vil hævde at én af årsagerne til at biologer ofte er i stand til indgå i et konstruktivt samarbejde både med andre biologer og med andre faggrupper, er at de har opnået en bred forståelse af de biologiske problemstillinger.

Få forskergrupper er risikabel strategi
Den ikke planlagte reduktion af diversiteten i fagudbuddet som de aktuelle fyringer resulterer i, i kombination med de uheldige adgangskrav, kan i værste tilfælde betyde at biologi-studiet også fremover vil tiltrække færre studerende med deraf følgende nedadgående STÅ-indtjening hvilket kan sætte en ond spiral i gang.

Denne situation kan yderligere forværres af den politik der føres i øjeblikket hvor der satses enstrenget på enkelte stærke forskningsgrupper. Med professor Tom Fenchels ord kan det føre til at universitetet bliver: »En forskerpark hvor diverse kommercielt eller politisk interessante projekter bringer penge til huse og hvor begrebet universitet i øvrigt kun omfatter de fysiske og bureaukratiske rammer for disse projekter.«

Efter vores opfattelse er dette en meget uambitiøs universitets-vision. Grundforskning er netop ikke hverken kommercielt eller politisk interessant.

I øvrigt taler mere pragmatiske argumenter også mod at rette midlerne mod de allerede stærke stjerneforskergrupper. Hvis en lille forskergruppe får ca. 1,5 millioner kroner for eksempel til en Ph.d.-studerende, vil der være resurser til at gennemføre et kvalificeret forskningsprojekt hvilket normalt vil resultere i fire til seks publikationer i videnskabelige tidsskrifter.

Får derimod en stærk forskergruppe 50 millioner kroner, tvivler vi stærkt på at det vil resultere i 130 – 200 publikationer af samme kvalitet. Der vil simpelthen ikke være den samme dedikerede holdning til det enkelte projekt, og desuden dræner man jo markedet for kvalificerede ansøgere inden for forskningsfeltet.

Det ligger i sagens natur at stjerneforsker-grupper typisk er centreret omkring enkelte stjerner. I 2008 rejste to stjerneforskere fra Biologisk Institut til bedre tilbud andetsteds. Hvorefter disse stjerne-aktiviteter var ophørt. Så selvom sådanne stjerner er gode at have kan man næppe bygge et instituts funktion på dem.

Bør komplementere hinanden
Efter at den tidligere Landbohøjskole og Farmaceutisk Universitet blev optaget som nye fakulteter på KU har vi tre fakulteter (KU-NAT, KU-LIFE og KU-FARMA) der beskæftiger sig med biologi. Universitetsledelsen er nu begyndt at arbejde for at identificere hvorledes man mest hensigtsmæssigt kan koordinere aktiviteterne på de tre fakulteter. På den baggrund synes det yderligere meningsløst at decimere den ene part inden denne samordning er gået i gang.

Koordineringsprocessen mellem KU-NAT, KU-LIFE og KU-FARMA bør vel styres af faglige hensyn og ikke af om den ene part er blevet administreret mindre hensigtsmæssigt end de to andre. Selvom der givetvis er visse overlap i de biologiske undervisningstilbud ved de tre fakulteter, er forskningen overvejende komplementær. Vi kender jo hinandens styrker og svagheder og prøver derfor at justere os ind for at mindske konkurrencen og dermed optimere egen indflydelse i vores forskningsområder.

Forskerne i biologi på de tre fakulteter har altid kendt til hinanden, og der har været et udstrakt samarbejde mellem mange forskellige forskergrupper. Én af årsagerne til at dette samarbejde ofte har været uhyre konstruktivt og frugtbart har i mange tilfælde været at forskerne på de to institutioner har haft en lidt forskellig indgangsvinkel til problemerne.

Biologi-KU arbejder for miljøbevidsthed
Mange biologer uddannet fra biologi-KU har gennem tiden deltaget aktivt og kvalificeret i samfundsdebatten, og Biologisk Institut har utvivlsomt bidraget positivt til den høje danske bevidsthed på miljøområdet, en bevidsthed som både vores regering og Københavns Universitet i øjeblikket snakker meget om, blandt andet i forbindelse med den kommende klimakonference.

KU satser stort på FN´s klimatopmøde i København her til foråret. Det er nok den største enkeltsatsning som KU nogensinde har kastet sig ud i. Global Change-konferencen 10. – 12. marts er organiseret i 58 sessioner hvor biologi er centralt i mindst halvdelen.

I det hele taget er en grundlæggende biologisk forståelse af afgørende betydning for vores muligheder for at forstå og afværge konsekvenserne af den globale opvarmning. For eksempel er mikroorganismer med til at producere drivhusgasser som øger den atmosfæriske opvarmning mens planter binder kuldioxid fra luften, hvilket i sidste ende kan føre til at kulstof kan bindes i jorden og dermed reducere kuldioxidindholdet i atmosfæren.

Ledelse skal forstå behov for mangfoldighed
Hvis konsekvensen af den igangsatte proces er at biologi-studiet på KU-NAT ødelægges vil Danmark have mistet en unik uddannelse. En uddannelse som har taget miljøproblemer alvorligt og som har taget udgangspunkt i at problemernes løsning kræver en grundlæggende forståelse af problemerne.

Det faglige miljø på biologi-studiet har stor betydning for den danske miljøbevidsthed. Undervisere og studerende har altid deltaget i miljødebatten; eksempelvis har en organisation som NOAH sine rødder i biologistudiet. Konspirationsteoretikere kunne derfor mene at der var en tanke bag disse nedskæringer.

På længere sigt kræver en løsning af vores problem ledere der respekterer og helst også forstår en smule af, hvad vores særlige og nødvendige mangfoldighed går ud på. Vores fantasi rækker dog ikke til at mene at det sker før styrelsesloven bliver ændret.

Vi skylder vore kolleger på instituttet stor tak; samtaler i denne turbulente situation vi dog gerne havde været foruden, danner basis for meget af indholdet i denne kronik.