Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

13 ERC-millioner til proteinforskning på Panum

Bevilling — En forskergruppe på Proteincentret på Panum har modtaget en stor bevilling til forskning i sammenhængen mellem en særlig type receptor på menneskeceller og deres betydning for visse kræftsygdomme.

Fondsansøgninger tager tid – også fra forskningen. Derfor er det så dejligt, når det lykkes at hive store penge hjem til forskningen.

Op imod to år har professor Jesper Velgaard Olsen, vicecenterleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research og hans gruppe brugt på at udarbejde en ansøgning til et ERC Grant.

Derfor var Jesper Velgaard Olsen i ekstra godt humør mandag den 22. oktober, for da fik han nyheden om, at der er 13 millioner kroner på vej til forskningsgruppen på Panum, SUND, fra Det Europæiske Forskningsråd.

Stort tværfagligt europæisk projekt

Håbet er at forskerne med bevillingen vil kunne gøre eksisterende medicin til brug for fortrinsvis kræftbehandling mere effektiv og endda bane vejen for at udvikle ny og bedre medicin.

»Vi blev selvfølgelig stolte over og glade for, at det er muligt for os at få et så kompetitivt grant fra EU. Det åbner en masse muligheder for at lave god forskning fremover, når vi har de nødvendige midler til det,« siger Jesper Velgaard Olsen.

Jesper Velgaard Olsens gruppe består foruden ham selv af fem til 12 medarbejdere.

Dertil kommer, at ERC’s grant til KU er en del af en samlet bevilling på i alt 60 millioner kroner, hvor to forskningsgrupper ved University of Zürich samt en fjerde gruppe ved forskningsinstituttet CSIC i Madrid samarbejder med Jesper Velgaard Olsens gruppe om at løse samme forskningsgåde.

For alle fire forskergrupper går det ud på at kunne lære mere om en signalmodtager, en såkaldt receptor, der sidder på overfladen af en bestemt type celler, som tilhører den såkaldte EGF receptor-familie.

Den er et meget vigtigt signalprotein i menneskekroppen, der signalerer ind i vores celler og afgør, om en celle skal dele sig eller ej, fortæller Jesper Velgaard Olsen.

Forskningens sorte huller

Det arbejde er EGF-receptoren nødt til at kunne kontrollere på en meget minutiøs måde, for hvis dens nøjagtige kontrol bryder ned, hvis der fx er mutationer eller noget andet galt med selve receptoren, så kan det lede til udvikling af cancer i cellerne.

»EGF-receptoren er derfor en af de receptorer, der er udviklet meget medicin til i forbindelse med kræftbehandlinger, og derfor er den vigtig. Samtidig er den involveret i udvikling af rigtig mange forskellige typer af cancer,« siger Jesper Velgaard Olsen.

Når nu EGF-receptoren er så vigtig, så kunne man tro, at forskerne også ved meget om den, men det er ifølge Jesper Velgaard Olsen ikke tilfældet.

»Det gør vi ikke. Vi ved for eksempel ikke på molekylær-niveau, hvorfor noget medicin virker mod EGF-receptorer vpå én måde, mens noget andet medicin virker på en anden måde,« siger Jesper Velgaard Olsen, der skal arbejde med meget avancerede metoder for at kunne løse opgaven.

Projektet vil blive sat i gang i løbet af foråret 2019 og forventes at vare i 4-5 år.

Seneste