Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

15 KU-profiler der ændrede verden

Alumner — Du kender Kierkegaard, Ørsted og Grundtvig. Men hvad med Halfdan Mahler, Corinna Cortes og Rasmus Rask? Her er 15 KU’ere, der har sat deres mærke på verden, samt et minimum af Trivial Pursuit-viden, du bør have om dem.

Søren Kierkegaard (1813-1855)

Den tænker, der har sat det største præg på dansk åndsliv, er uden tvivl filosoffen og teologen Søren Kierkegaard. Efter at have fået sin kandidat i teologi, udsendte han efter sit første værk ’Enten Eller’. Hans forfatterskab består af 40 bøger og et stort antal dagbladsartikler, der behandler emner som religiøsitet, kristendom, psykologi, angst og kærlighed.

Han kan skrive om Lykkens Galocher, men jeg kan skrive om skoen, der trykker!

Kierkegaard om H.C. Andersen

Han udgav flere af sine værker under pseudonym for at få læseren til at reflektere over dem uden forbehold. Sammen med H.C. Ørsted, Grundtvig og H.C. Andersen var Kierkegaard en af den danske guldalders hovedpersoner. Værker som ’Atten opbyggelige Taler’ og ’Kjerlighedens Gjerninger’ er oversat til mere end 15 sprog og har påvirket en lang række filosoffer i hele verden.

Kendt for: Sit store forfatterskab og sit bidrag til eksistentialismen.
Bonusinfo: Kierkegaard havde et horn i siden på H.C. Andersen, som han betragtede som en letvægter: »Han kan skrive om Lykkens Galocher, men jeg kan skrive om skoen, der trykker!«

 

Tycho Brahe (1546-1601)

Tycho Brahe betragtes som grundlæggeren af den moderne astronomi. Han begyndte at læse Jura på KU som 12-årig, men inspireret af en solformørkelse begyndte han på egen hånd at studere astronomi. Senere var han med til at reformere faget med systematiske observationer og avancerede måleinstrumenter.

Han opførte to observatorier på Hven og var med til at markere positionerne for mere end tusind stjerner. I 1573 udkom hans første bog ‘De nova stella’ (Om den nye stjerne). Da Frederik d. 2 døde, ragede Tycho Brahe uklar med Christian d. 4’s hof og endte i landflygtighed.

Kendt for: At skabe den hidtil mest nøjagtige optegnelse af stjernehimlen gennem systematiske observationer.
Bonusinfo: Mistede under en duel i 1565 næsetippen og måtte siden gå med protese.

 

H.C. Ørsted (1777-1851)

Oprindeligt var H.C. Ørsted uddannet farmaceut, men han interesserede sig især for kemi og fysik, og hans forskning spredte sig over flere fagområder. Ørsted var meget inspireret af Kant og blev i 1799 doktor i filosofi på en afhandling om Kants naturmetafysik. I 1806 blev han professor i fysik ved Københavns Universitet, og hans opdagelse af elektromagnetismen vakte stor opsigt i videnskabens verden.

H.C. Ørsted var en akademisk naturkraft, der i 1824 stiftede Selskabet for Naturlærens Udbredelse, og fem år senere Den Polytekniske Læreanstalt (i dag DTU), som han blev direktør for.

Han lagde stor vægt på formidlingen af videnskabelige resultater og bidrog til det danske sprog med over 2.000 ord (bl.a. hvalfisk, brint og varmefylde).

Kendt for: Sin opdagelse af elektromagnetismen og for som den første at isolere grundstoffet aluminium.
Bonusinfo: Han var en nær ven af H.C. Andersen.

 

Rasmus Rask (1787-1832)

Han spiller en afgørende rolle inden for lingvistikkens historie – han har nærmest ikonstatus, fordi han var med til at udvikle faget.

Historiker Morten Fink-Jensen.

Som lingvist var Rasmus Rask en pionér, der rejste til Rusland, Indien og Island for at sammenligne sprog. I 1818 udgav han den første islandske grammatik, og sammen med sprogforskeren Jacob Grimm formulerede han Grimms Lov (en serie af lydudviklinger, der var med til at spalte germansk fra de øvrige indoeuropæiske sprog).

Kendt for: Sit bidrag til lingvistikken og Grimms Lov (også kaldet Rask-Grimms Lov)

 

Grundtvig (1783-1873)

Nikolai Frederik Severin Grundtvig var en institution i dansk åndsliv. Han var teolog, filosof, filolog, digter og historiker og har sat sit præg på det danske samfund inden for flere områder. Han skrev en lang række bøger og digte om nordisk mytologi, kristendom, oplysningstiden og verdenshistorien, men blev især kendt for sine omkring 1.500 salmer.

Grundtvig introducerede idéen om ’menneske først, så kristen’ – dvs. at det jordiske liv var lige så vigtigt som livet i paradis. Denne opfattelse af kristendommen blev senere kendt som grundtvigianismen. I 1844 førte hans tanker om folkeoplysning til dannelsen verdens første højskole i Rødding i Sønderjylland.

Kendt for: Den kirkelige, folkelige og politiske myndiggørelse af landbefolkningen. Grundlagde højskolebevægelsen.
Bonusinfo: Blev valgt ind i Rigsdagen i 1848.

 

Alfred Lehmann (1858-1921)

Oprindeligt var Alfred Lehmann uddannet ingeniør, men bevægede sig ind på psykologiens område allerede inden han var færdiguddannet. I 1986 grundlagde han et interimistisk laboratorium i Metropolitanskolens kælder, og tre år senere modtog han Videnskabernes Selskabs Guldmedalje for afhandlingen ’Hovedlovene for det menneskelige Følelsesliv’ (udgivet 1892). Han blev professor i 1910 og beskæftigede sig igennem sin karriere især med eksperimentalpsykologi, perception og udviklingspsykologi.

Kendt for: At grundlægge psykologi som selvstændig videnskab i Danmark.

Bonusinfo: Far til seismologen Inge Lehmann.

 

Harald Høffding (1843-1931)

Harald Høffding var som teolog og professor i filosofi med til at sætte fokus på filosofi og åndsliv op igennem 1800-tallet. Han skrev monografier om bl.a. Hegel, Kierkegaard og Rousseau, og i 1870 blev han dr.phil. med sin afhandling ’Den antike Opfattelse af Menneskets Villie’. Hans udgivelse ’Psykologi i Omrids paa Grundlag af Erfaring’ fra 1882 blev oversat til flere sprog og gjorde ham kendt uden for landets grænser.

Kendt for: Sit bidrag til især associationspsykologien.
Bonusinfo: Rektor for Københavns Universitet 1901-02.

 

 

Frederik Vinding Kruse (1880-1963)

En af KU’s mest berømte jurister igennem tiden er Frederik Vinding Kruse, der var professor i retsvidenskab fra 1914-50. Hans kendteste værk er Ejendomsretten i fem bind, der udkom fra 1929-33. Vinding Kruse var med til at indføre et moderniseret registreringssystem for fast ejendom i forbindelse med Tinglysningsloven af 1926.

Kendt for: Fembindsværket Ejendomsretten.
Bonusinfo: I 1940 blev han af tyskerne tilbudt posten som statsminister, som han dog afslog.

 

August Krogh (1874-1949)

August Krogh var fysiolog og professor i zoofysiologi og en af grundlæggerne af den moderne arbejds- og idrætsfysiologi. I sin forskning undersøgte han blandt andet iltforsyningen til musklerne via kapillærerne, hvilket gav ham Nobelprisen i medicin i 1920. I 1922 fik han rettighed til fremstillingen af insulin i Skandinavien og startede insulinproduktionen herhjemme sammen med lægen H.C. Hagedorn

Kendt for: Et hav af opdagelser inden for fysiologien, herunder hvordan lungerne optager ilt, og hvordan blodet fordeles rundt til de muskler, der har mest brug for det.
Bonusinfo: I 1970 blev KU’s institut for fysiologi, biokemi og biologi opkaldt efter ham.

 

Inge Lehmann (1888-1993)

Helt op i 1950’erne var forskning primært mændenes domæne. En undtagelse var seismolog og geofysiker Inge Lehmann, der var uddannet kandidat i matematik fra Københavns Universitet. Hun startede i en administrativ stilling på KU, men blev senere leder af Geodætisk Institut, der varetog geodætisk opmåling og fremstillede topografiske kort.

I 1936 publicerede hun artiklen ’P’, hvori hun argumenterede for, at jorden havde en fast kerne – ikke flydende, som man hidtil havde troet. Hun blev æresdoktor på Columbia University og fortsatte med at arbejde i USA efter sin pensionering. Inge Lehmann blev 104 år.

Kendt for: Ved hjælp af jordskælvsdata beviste hun, at jorden har en fast kerne.

Bonusinfo: I 1960 blev hun æresdoktor på Københavns Universitet. I 2017 rejste KU en skulptur til Inge Lehmanns ære – den første frue på Frue Plads.

 

Du skal vide, hvor mange inkompetente mænd, jeg var nødt til at konkurrere med – forgæves.
Inge Lehmann til sin grandnevø Niels Groes

Piet Hein (1905-1996)

Det er svært at begrænse sig til en titel, når multitalentet Piet Heins virke skal opsummeres – han var både forfatter, digter, designer og matematiker. Han læste filosofikum og studerede teoretisk fysik på Københavns Universitet og debuterede anonymt under Anden Verdenskrig i Politiken med en række digte, der gjorde grin med tyskerne.

Hein udgav et væld af bøger – mest kendt er hans 20 bind med ’Gruk’ (en sammentrækning af grin og suk), der er oversat til over tyve sprog og solgt i 1,5 millioner eksemplarer. Han er desuden kendt for sine geometriske figurer – hans berømteste design er superelipsebordet, der står i mange danske hjem. Blev æresdoktor på Yale i 1972.

Kendt for: Sine Gruk-digte især.
Bonusinfo: Fik nye fans, da Nik og Jay hittede med En dag tilbage i 2004, der citerer Heins »Lev mens du gør det, elsk mens du tør det«.

 

Niels Kaj Jerne (1911-1994)

Selv om han ikke er kendt af den brede offentlighed, var Niels Kaj Jerne en ener inden for sit felt immunologien. I 1951 fik han doktorgraden i medicin på Københavns Universitet, og i 1984 modtog han Nobelprisen i medicin for sine teorier om ’specificiteten i udviklingen og kontrollen af immunsystemer og opdagelsen af princippet bag monoklonale modstoffer’.

Kendt for: Opdagelsen af princippet om monoklonale modstoffer.

 

Halfdan T. Mahler (1923-2016)

Som læge rejste Halfdan Mahler først til Equador og senere Indien, hvor han arbejdede for det nationale tuberkuloseforebyggelsesprogram. Han publicerede en lang række tidsskriftsartikler om sygdommen med fokus på at forbedre folkesundheden. I perioden 1961-68 cheflæge for tuberkuloseafdelingen i WHO, og fra 1973 til 1988 var han generaldirektør for WHO.

Kendt for: Sine resultater inden for tuberkuloseforebyggelse og epidemiologi.
Bonusinfo: Æresalumne ved KU i 2008.

 

Holger Bech Nielsen (1941-)

Få forskere er så dygtige formidlere som Holger Bech Nielsen, professor i højenergifysik ved Niels Bohr Institutet. Han har bidraget til højenergifysikken med sine teorier – og har fået flere atomfysiske begreber opkaldt efter sig – bl.a. Nielsen-Olesen Vortex. I 2001 modtog Bech Nielsen den fornemme tyske Humboldt-pris for sin forskning.

Kendt for: Strengteorien og sin store evne til at formidle fysikkens verden – bl.a. i dokumentarfilmen ’Teorien om alting’.

Bonusinfo: Bech Nielsen gik på pension i 2012, men arbejder stadig på KU som emeritus.

 

Corinna Cortes (1963-)

Corrina Cortes er et hotshot inden for datalogien. Hun er kandidat i fysik fra KU og ph.d fra Rochester Universitet i 1993. To år senere udgav hun sammen med Vladimir Vapnik artiklen ’Support vector networks’, som hun modtog Paris Kanellakis Theory and Practice Award for i 2008.

Hun er adjungeret professor ved Datalogisk Institut (DIKU) og leder af Googles forskningsafdeling i New York.

Kendt for: Sine resultater inden for datalogisk maskinlæring.
Bonusinfo: I 2014 blev hun æresalumne på DIKU.

Annonce

Seneste