150 millioner kroner til forskning i sund aldring

Smilet var bredere end en firesporet motorvej da dekan for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Sund) Ulla Wewer holdt hof for pressen den 25. november. Anledningen var at Sund med en stor donation fra Nordea-fonden har fået mulighed for at oprette et splinternyt forskningscenter som skal hedde Center for Sund Aldring.

På Nordea-checken står i første omgang 150 millioner kroner, og hvis det går godt, følger 150 millioner kroner mere til de næste fem år. »En fantastisk dejlig udsigt,« storsmilede den glade dekan mens hun trykkede hånd med Nordea-fondens bestyrelsesformand Mogens Hugo. Han kvitterede med komplimenter for en gennemarbejdet ansøgning som passer perfekt til fondens formål om at fremme det gode liv.

Også KU-rektor Ralf Hemmingsen og videnskabsminister Helge Sander var troppet op for at takke mange gange for de ekstra forskningsmillioner. Centeret skal samle danske og internationale topforskere og skabe ny viden om hvordan flere mennesker får et sundt liv gennem hele livet. I første omgang bliver det et center uden mursten hvor forskerne skal arbejde fra deres eksisterende kontorer.

Men både Ulla Wewer og Ralf Hemmingsen benyttede ministerbesøget til at presse på for flere kroner til en ny bygning som kan huse moderne laboratorier og forskningskontorer. De har længe ønsket sig et Panumtårn der kan afhjælpe pladsproblemerne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Helge Sander ville dog ikke dele julegaver ud på forskud, men erklærede at »donationer som denne gør at vi skal finde en løsning på det.«

Tværfagligt og internationalt
Sund aldring bliver det samlende strategiske emne for fem forskningsprogrammer der spænder fra celle- til samfundsniveau. »Med alder følger en lang række sygdomme som demens, hjerte-karsygdomme og sukkersyge. Vi vil skabe mere viden om hvordan vi kan forebygge og behandle og dermed øge livskvaliteten igennem hele livet,« fortæller Ulla Wewer om centerets kommende arbejde.

På centeret skal forskere løse mysteriet om aldringsprocesserne på tværs af faggrænser. Ambitionen er at bringe både biomedicinske, psykologiske og sociale faktorer som medvirker i aldringen i spil. »De fleste kommer fra Sund, men vi har også forskere fra Samfundsvidenskab og Humaniora. Det er et projekt i sig selv at lave tværvidenskabeligt arbejde fordi vi bruger helt forskellige forskningsmetodologier,« siger Ulla Wewer.

Aldersforskningen er en del af samarbejdet i IARU, International Alliance of Research Universities, hvor Københavns Universitet er kommet i stue med de store drenge fra Yale, Oxford, Cambridge, Berkeley og fem andre universiteter fra Vesten og Sydøstasien. Sammen med Peking Universitet bliver KU tovholder på forskningsprogrammet om aldring og sundhed.

»Med det nye center kan vi for alvor gøre os gældende på den internationale scene inden for det her område,« mener rektor Ralf Hemmingsen. Han drømmer om at KU kan tiltrække forskere fra verdenseliten. Det bedste bud på et scoop er indtil videre professor Vilhelm Bohr, som skal stå i spidsen for et delprojekt om aldersrelaterede hjernesygdomme. Bag sig har han en lang og international forskerkarriere hvor grundforskning om ‘DNA-repair’, altså studiet af hvordan cellernes arvemasse bevares intakt, har været et centralt omdrejningspunkt. Navnet på lederen af det nye center er endnu ikke offentliggjort, men SUND lover, at de har et godt emne i kikkerten.

Uden eksterne ingen forskning
Det er anden gang på kort tid at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet hiver en stor pose penge fra eksterne aktører hjem til forskningen. I 2007 gav Novo Nordisk Fonden intet mindre end 600 millioner kroner til at starte et center for proteinforskning. Har Sund slet ingen betænkeligheder ved at finansiere så stor en del af forskningen med eksterne midler? »Nej, det har vi ikke,« svarer prodekan Birgitte Nauntofte.

»Vi råder frit over midlerne. Vi har skrevet nogle gode ansøgninger som fondene har tiltrådt. Vi vælger selv vores projekter – det er ikke fondene, som beder os om at forske i et bestemt område.« Bliver fakultetets prioriteringer så ikke styret af fondenes formålsparagraffer og virksomhedernes interesser? »Det mener jeg ikke. Man kan slet ikke drive forskning alene for basismidlerne som vi får tildelt fra staten. Derfor søger alle forskere her på fakultetet penge. Hvis ikke vi trækker midler hjem udefra, så kan vi slet ikke have forskningsaktivitet. Du kan simpelthen ikke forske uden at hente penge.«