18 millioner på vej til forsinkede ph.d.-studerende: »Som at slukke tørsten med en dråbe«

Der er endelig en smule medvind til de mange ph.d.-studerende, der er blevet forsinket i deres projekter under coronakrisen.

I nat endte forhandlinger i Erhvervsministeriet nemlig med en aftale om, at der skal oprettes en pulje, som skal bruges til at forlænge forsinkede ph.d.-projekter på landets universiteter. Der er sat 18 millioner kroner af til formålet ud af de i alt 8,2 milliarder kroner, som aftalen rummer til hjælpepakker til erhvervs- og kulturlivet.

Men selv om 18 millioner kroner lyder af meget, kommer de ikke til at række langt. Det spår Camilla Gregersen, der er formand for DM.

»Beløbet dækker slet ikke behovet – det er som at slukke tørsten med en dråbe. De fleste står stadig efterladt på perronen, hvis der ikke kommer hjælp.«

DM havde argumenteret for et trecifret millionbeløb.

Alle skal kunne søge

Ifølge en undersøgelse, som DM og PAND (PhD Association Network) har lavet, og som Dagbladet Information har omtalt, er et flertal af landets ph.d.-studerende mærkbart forsinket på grund af nedlukningen.

For ph.d.-studerende på Københavns Universitet gælder det, at over halvdelen af de 657 personer, der har deltaget i undersøgelsen, er blevet forsinket med mindst tre måneder.

De er bange for at tabe deres forskning på gulvet. Mange er demotiverede og stressede, og vi ser også en del sygemeldinger.

Camilla Gregersen, formand, DM

Ifølge aftalen er det universiteterne selv, der bestemmer, hvem af de forsinkede ph.d.-stipendiater, der skal forlænges med penge fra puljen. Men de kriterier, som universiteterne har opstillet, er alt for snævre, mener Camilla Gregersen.

»Det, der er brug for nu, er at alle de forsinkede ph.d.’er får mulighed for at søge støtte. Som det ser ud nu, er majoriteten udelukket fra overhovedet at søge.«

På Københavns Universitet har man lavet en model, hvor forsinkede ph.d.-studerende kan få lønkompensation, hvis de efter planen skal afslutte deres projekt senest 13. marts 2021. Men kun, hvis de kan dokumentere væsentlige faglige ændringer på grund af nedlukningen, og altså ikke, hvis de er blevet forsinket, fordi de har skullet passe deres børn eller har haft problemer med at arbejde hjemme.

Det betyder også, at universiteterne ikke får reelt overblik over, hvor mange, der er forsinket, siger Camilla Gregersen. Hun har kendskab til mange ph.d.-studerende, som er presset af coronakrisen.

»De er bange for at tabe deres forskning på gulvet. Mange er demotiverede og stressede, og vi ser også en del sygemeldinger. Der er stort set ingen hjælp at hente, og det er i forvejen ikke en dans på roser at skrive ph.d.,« siger hun.

Mangler en samlet stemme

Stress, forsinkelser og sygemeldinger til trods, har Danske Universiteter ikke presset på for at få økonomisk hjælp til de mange ph.d.-studerende.

I stedet har de opfordret de ph.d.-studerende til at være fleksible og tilpasse projekterne, så de bliver færdige til tiden.

Og det er til dels den indstilling fra Danske Universiteter, der gør, at beløbet til de ph.d.-studerende ikke er højere end de 18 millioner, mener Camilla Gregersen.

»Selv i forhandlingsrummet blev det nævnt, at Danske Universiteter mente, at der ikke skulle sættes penge af til at hjælpe ph.d.-studerende, og så er det jo svært at forhandle op.«

DM-formanden glæder sig alligevel over, at universiteterne er kommet på listen over de institutioner, der har brug for hjælpepakker. Hun håber på, at beløbet kan forhandles op ved senere forhandlinger.

»Det der er sket nu er, at vi har fået sparket døren ind til forhandlingslokalerne, og det er jeg vildt glad for. Nu håber vi bare at universiteterne vil gå ind af den dør sammen med os.«