20.203 har søgt ind på Københavns Universitet. Det er over 4.000 flere end sidste år

24,7 procent flere har i år valgt at søge ind på Københavns Universitet sammenlignet med sidste år, og universitetet har modtaget 35,7 procent flere ansøgninger. Det Humanistiske Fakultet – som sidste år var det eneste, der ikke oplevede fremgang i antallet af ansøgninger – er i år fakultetet med den største stigning, da det har modtaget 46,1 procent flere ansøgninger end i 2019.

I alt har 20.203 ansøgere sendt samlet 33.703 ansøgninger til Københavns Universitet. Det er det højeste antal nogensinde, skriver universitetet på sin hjemmeside.

Søndag den 5. juli klokken 12 var der frist for kvote 1-ansøgninger til de videregående uddannelser, og samme eftermiddag skrev uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen på Twitter, at 94.604 havde valgt at søge ind på videregående uddannelser. Det tal er inklusiv kvote 2-ansøgningerne fra marts, og tallet er syv procent større end sidste år, hvor 89.000 søgte ind på en videregående uddannelse.

Men lokalt på Københavns Universitet er stigningen altså væsentlige større.

Stigninger mødte vi allerede i marts, da antallet af kvote 2-ansøgere steg massivt; på landsplan med cirka 10 procent, på Københavns Universitet med hele 58 procent. Den vilde stigning kom dengang bag på Pernille Kindtler, der er sektionschef i afdelingen Uddannelse & Studerende, som håndterer optaget af studerende på Københavns Universitet.

»Tallene er en stor overraskelse. […] Vi har aldrig haft flere ansøgere til kvote 2,« sagde hun i marts, og fortalte, at det høje antal ansøgere betyder, at der på nogle populære uddannelser er omkring 40 ansøgere til hver kvote 2-plads.

LÆS OGSÅ: Eksplosion i antallet af kvote 2-ansøgere til Københavns Universitet

Kvote 2-tallene og megen snak i medierne om dårlige forudsætninger for sabbatår havde forberedt Pernille Kindtler på fremgang i søndagens tal, men fremgangen er alligevel større end forventet.

»Vi havde en idé om, at vi også ville se en stor stigning i kvote 1. Vi havde ikke en idé om, at den ville være så stor, som den er endt med at være,« siger hun.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Regeringen valgte i juni sammen med alle Folketingets partier at imødekomme den særlige situation, COVID-19-pandemien har skabt, ved at oprette 5.000 ekstra studiepladser i 2020 og 2021. I den forbindelse skrev ministeriet i en pressemeddelelse, at man regnede med op mod 10.000 flere ansøgere, og da aftalen blev præsenteret, kom Ane Halsboe-Jørgensen med en opfordring til dem:

»I skal overveje, om I ikke bare kan søge lidt bredere, end I ellers ville have tænkt. Overvej, om I skal søge i nabobyen også.«

Københavns Universitet er blevet opfordret til at oprette 359 af de ekstra pladser, men har kun kunnet oprette 236. Det er nemlig kun ikke-dimensionerede uddannelser, hvor minimum 50 procent af de færdiguddannede er i privat beskæftigelse, der må oprettes nye pladser på, så det begrænser udvalget, siger Pernille Kindtler. Om det i sidste ende fører til flere optagne afhænger endvidere af, om nok studerende søger de uddannelser, hvor der er mulighed for at oprette ekstra pladser.

Med det store ansøgerfelt vil mange få et afslag, siger Kindtler, men hun siger også, at når hun kigger i sit excel-ark, så danner der sig et billede af, at ansøgerne har søgt bredt.

»Vi kan se, at der er pæne stigninger bredt i feltet, også på nogle af de uddannelser, hvor der typisk er ledige pladser. Det er en svær ting at vurdere lige nu, for det kommer også an på prioriteterne, men det kan give forhåbninger om, at der kan blive optaget nogle flere.«

Den 28. juli får ansøgerne svar.