Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

20 millioner til ny forskning der giver håb for patienter med blodprop i hjernen

Navne — Måske er der håb for ni ud af ti patienter, der rammes af en blodprop i hjernen. Forskere fra KU arbejder med ny medicin og har fået 20 millioner af Innovationsfonden til at teste den på mennesker. 

Kristian Strømgaard, professor i kemisk biologi ved Københavns Universitet (KU), arbejder på at skabe et paradigmeskifte i behandlingen af blodpropper, der har ramt patienter i hjernen.

Han arbejder med et stof, der har fået navnet AVLX-144, og som har vist meget lovende resultater i forsøg på cirka 1.000 mus og rotter.

»Samlet set ser vi en markant effekt af vores stof, og at vores stof er vel tolereret også i høje doser,« siger Kristian Strømgaard.

20 millioner til menneskeforsøg

På den baggrund har hans team fået 20 millioner kroner af Innovationsfonden til at gå videre med de første kliniske forsøg på mennesker.

Den første fase af studiet på mennesker med AVLX-144 er planlagt til at begynde i begyndelsen af 2020:

»Vi er allerede godt i gang med forberedelserne. Vi skal have genereret vores stof i tilstrækkelige mængder til forsøget og med en tilstrækkelig renhed,« siger Kristian Strømgaard til Uniavisen, og tilføjer, at resultaterne af forsøgene fra den første fase er klar i april eller maj samme år.

Medicin kan kun behandle 10 procent

Derefter følger anden fase af studiet af AVLX-144’s effekt på mennesker, og det er Kristian Strømgaard og hans gruppe af medarbejdere også i gang med at skaffe penge til.

Og der er brug for en medicin med et stof som AVLX-144, hvis de lovende resultater fra museforsøgene holder. For der findes i dag kun ét andet stof eller medicin, Alteplase, der er godkendt til behandling af blodpropper i hjernen, og det kræver hjerneskanning af patienten samt akut behandling. De krav medfører til gengæld, at færre end 10 procent af de patienter, der rammes af en blodprop i hjernen, får behandling.

Det er ikke optimalt, for blodpropper i hjernen er en af de hyppigste årsager i dag til, at folk i den vestlige verden dør og samtidig den primære årsag til længerevarende invalidering som fx lammelse og mistet førlighed, skriver Innovationsfonden i en pressemeddelelse.

Håber på stor interesse fra investorer

»Vi er overbeviste om, at hvis studiet af AVLX-144 på mennesker falder ud, som vi håber, vil det udløse en stor interesse fra investorer og farmaceutiske selskaber. Ultimativt kan vi lave et paradigmeskifte i behandlingen af blodpropper i hjernen,« siger Kristian Strømgaard, der som professor arbejder på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved KU.

Kristian Strømgaard arbejder i øvrigt sammen omkring projektet med AVLX-144 med Matthias Herth, der arbejder som læge på Rigshospitalet, og Anders Bach, der er medstifter af det danske biotekfirma Avilex Pharma.

Og AVLX-144 er videreudviklet af Avilex Pharma, efter det oprindelig blev udviklet på KU.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste