Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

5 rustne skalpeller til revyen på Medicin

Anmeldelse — Medicinerrevyen præsenterer store mængder rå talent på få kvadratmeter og rammer både hjernen, hjertet og lattermusklen.

Studenterrevyen på Medicin er både veltænkt og veludført. Der er ingen tvivl om, at der ligger utallige timers arbejde til grund for en af de største revyer på Københavns Universitet. Bag revyen med titlen Ved du hvem der er så Ra? – Ikke Isis står hele 70 medicinstuderende, som sætter et højt niveau og underholder både på tværs af fakultet og alder.

Egyptisk tema taber pusten

Studenterklubben på Panum er forvandlet til et stykke af det historiske Egypten, og efter entusiastisk oplevelsesteater i den gennemkolde kø, forventer man at dedikationen fra skuespillerne fortsætter.

Scenografien er imponerende, men man mærker meget lidt til revyens egyptiske tema under selve forestillingen. Ordspillet i årets revytitel er anstrengt, og undervejs formår revyen ikke at holde kontakt med sit eget tema. Intronummeret Et Stenern Job er en gennemgående flot præstation og absolut et af revyens højdepunkter, men det er også det sidste, man mærker til temaet.

Men selv om der sagtens kunne have været en tydeligere sammenhæng mellem tema og de 22 meget forskellige numre i revyen, er det ikke noget man tænker videre over under selve forestillingen. Man er simpelthen for vel underholdt.

Ukorrekt på den helt rigtige måde

Der er mange højdepunkter og lysende stjerner i årets forestilling. Niveauet hos vokalisterne er overvældende højt, og især en optræden af Medicins egen Whitney Houston, Rasmus Blaabjerg Sørensen, imponerede. I perlerækken af gode præstationer er det også værd at nævne skuespilleren Simon Melchoir, der indtog scenen flere gange, hver gang med samme humoristiske selvsikkerhed og herlige selvfølgelighed.

På trods af mange underholdende øjeblikke har revyen også en række svagere numre. Ved flere lejligheder er den befriende politisk ukorrekt, men det er ikke i alle tilfælde, at provokationen har mening eller budskab. Eksempelvis er et nummer om terrororganisationen ISIS uden gennemslagskraft, selvom det både er melodisk og flot koreograferet.

Indslaget Mors Lille Engel rammer til gengæld fuldstændigt plet. Nummeret er en skarp og kløgtig kommentar til vaccinationsdebatten, der får nakkehårene til at rejse sig. Publikum oplever en uvaccineret lille dreng, ømt portrætteret af skuespilleren Anders Molzen, sove ind på scenen, mens han forvisser publikum om, at »mor elskede mig«.

Flere gange sneg revyen sig over grænsen, og i langt størstedelen af tilfældene formåede de grove løjer heldigvis at begejstre publikum med alt fra rektalundersøgelser og skrankepaver, til sexturisme og nøgen Nørrebro-feminisme.

Flere passager i revyen er helliget studielivet på Medicin, men selvom man hverken er lægestuderende eller har indgående kendskab til glæden ved en FADL-vagt på en fredag aften, kan man sagtens grine med alligevel.

Der skal dog lyde en advarsel til folk med tandlægeskræk – og til odontologistuderende -, for de medicinstuderende lægger ikke skjul på den ondskab tandlæger besidder. Der var, under forestillingen, heller ikke meget begejstring at spore ved hverken det homøopatiske virke, studieadministrationen eller sundhedsplatformen.

Bandet blev i baggrunden

Revyens mange dygtige sangpræstationer bliver understøttet af et mindst lige så dygtigt band. Desværre er der ikke meget plads til kreativ udfoldelse, og bandet blev, især i 1. akt, hovedsageligt anvendt som underholdning mellem skuespil-præstationerne.

Revyens dansere havde til gengæld mulighed for at udfolde sig, da de åbnede 2. akt med en særdeles underholdende fortælling om Powerpuff Pigerne og deres kamp mod skurkene Mojo Jojo, Sedusa og Ham.

Årets medicinerrevy siger langt mere om de studerende, der har været med til at forme den, end om det gamle Egypten, men det gør den bestemt ikke mindre underholdende. Revyen har mange lyspunkter, men da flere numre mangler overbevisende punchlines, er det svært at give den mere end fire skarpe skalpeller ud af seks. Dog var sangpræstationerne så gode og underholdningsfaktoren så høj, at årets medicinerrervy sniger sig op på 5 ud af 6 skalpeller, der er let anløbne.

Som studenterrevy er den præcis som den skal være. Fagspecifik og ru i kanten, men fyldt med en dedikation der er umulig at opdrive andre steder. Medicinerrevyen spiller frem til lørdag den 26. februar. Stort tillykke til alle dem der har fået fingre i en billet – revyen måtte nemlig melde udsolgt efter bare fire minutter.

Seneste