Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

5 sjove kurser du ikke kendte

Kursuskatalog — Skumpølser, raflespil og ølsmagning i videnskabens navn. Dine medstuderende læser kurser, du sikkert ikke anede eksisterede. Mød en håndfuld nichefag og få inspiration til dit næste valgfag.

For et halvt år siden trak Uniavisens historie om et BA-kursus om Beyoncé på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab overskrifter i hele verden.

Men Beyoncé, køn og race er langt fra det eneste KU-kursus, der henter sit emne langt væk fra akademisk alfarvej. Vi har opsnuset fem studerende, der fordyber sig i fag, som man roligt kan kalde nicheprægede. Og som har det til fælles, at de elsker nørderiet.

Nikolaj drikker øl i videnskabens navn

Tror du, at øl er noget, man drikker efter undervisningen? Tro om igen. Nikolaj Metz Jansen læser kandidaten Brewing Science and Technology, og for ham er øl- og vinsmagning en obligatorisk del af pensum.

»På kurset Fundamentals in Beer Brewing and Wine Making lærer vi om de kemiske processer i øl og vin. Vores underviser går meget op i, at vi får en helhedslæring, og derfor stiller han en gang om ugen øl- og vinflasker frem på bordet, som vi skal smage. Så får vi stukket en bunke molekyle-kort i hånden, og så skal vi smage efter aromastoffer og forklare, hvorfor en rosé fx skifter farve til rød. Det er i virkeligheden en meget videnskabelig proces, så det kan være en udfordring at holde sig skarp i hovedet samtidig med, at man bliver småfuld.«

Jeg synes, at det giver værdi, at vide rigtig meget om lidt i stedet for at vide rigtig lidt om meget. Derfor synes jeg, at Københavns Universitet skal blive bedre til at dyrke nicherne og bevare de små nørdede kurser.
Ditte Engels Hermansen, tilvalg i 'kortspil, skak og terninger'

Brewing Science and Technology er en overbygning til bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring, hvor at de studerende specialiserer sig i enten kød, mejeri eller bryggeri. Nikolaj vidste præcis hvilken vej, han ville gå, og derfor tog han på et halvt års brygmesterpraktik på Ørbæk Bryggeri og Carlsberg, hvor han blandt andet lærte at varmebehandle korn til malt.

»Jeg kan godt lide uddannelsens praktiske aspekt, for jeg lærer så meget af, at komme ud og stå med det i hænderne.«

På et tidspunkt tænkte jeg, nu har jeg drukket alle de her øl – kunne det ikke være sjovt at lave det selv?

Nikolaj Metz Jansen

Passionen for øl startede i gymnasiet, hvor Nikolaj og en kammerat ofte satte sig hen i parken og delte en flaske Ale No. 16. »På et tidspunkt tænkte jeg, nu har jeg drukket alle de her øl – kunne det ikke være sjovt at lave det selv?«

Så Nikolaj tog på bryggerkursus, og i dag producerer han øl på hobbyplan sammen med en kammerat i fakultetets industrikøkken. Hvilken vej det vil bringe ham, er han ikke sikker på, men han leger med tanken om at tage et fly til Japan og studere fermenteret risvin. »De har nemlig et fantastisk produkt, der hedder sake.«

Regitze kender alle dyr i Danmark

»Ved Dansepladsen i Fælledparken er der et hult træ, hvor der bor en flagermus. Når man går forbi i skumringen, kan man høre, at han sidder og kalder efter en mage. Når der senere bliver stille, ved man, at han har fået selskab.«

Det fortæller Regitze Renee Pedersen, som læser biologi og har haft tilvalg i kurset Danmarks Fauna, der handler om alle danske hvirveldyr lige fra musvåger til marsvin. Faget er en kobling af teori og feltarbejde, hvor lærere og studerende hopper i gummistøvler og fanger fisk i Botanisk Have, ser på hjorte i Dyrehaven og lytter til fuglesang på Amager Fælled klokken fire om morgenen.

»Det er mega fedt at komme ud i naturen og få jord under neglene. Vores undervisere er meget passionerede inden for deres felt som eksperter i flagermus, fisk eller fugle,« fortæller Regitze, der også gerne selv tager ud og nærstuderer fugle gennem kikkertlinsen.

Da jeg var lille, var det et tegn på forår, når viben kom flyvende. Det gør den sjældent i dag …

Regitze Renee Pedersen

»Da jeg var lille, var det et tegn på forår, når viben kom flyvende. Det gør den sjældent i dag, fordi den er ved at forsvinde fra det danske landskab. Det er en af grundene til, at det her kursus er vigtigt. Vi lærer om hvilke dyr vi har og skal passe på, og jeg vil anbefale det til alle – uanset om man studerer biologi eller ej.«

Som barn af en fritidsjæger og lystfisker er hun vokset op med dyr, når faderen tog hende med på fisketur, eller når hun observerede ham dissekere ænder på køkkenbordet. Hun startede på biologistudiet for at studere ulveadfærd, men har siden fået øjnene op for mikrobiologi.

Drømmen er at arbejde med sygdomme og bakterier. Til efteråret skal Regitze skrive speciale om borrelia, hvor hun skal ud og fange flåter i buskadset. Måske i Fælledparken, så hun ved samme lejlighed kan observere, om flagermusen stadig sidder i træet og kalder.

Olivia tryller med kemiske skumpølser

»Jeg kan godt lide, når det siger bang,« siger Olivia Aalling-Frederiksen.

Hun læser tilvalg i kemiske undervisningsforsøg, hvor hun har rig mulighed for at lave alt fra opsigtsvækkende kemiske sprængninger til at spalte skumpølser ud af hydrogenperoxid.

Faget er tænkt som forberedelse til forsøg på gymnasieniveau, og derfor trækker de studerende hver uge i kitlen og lærer, hvordan de formidler de abstrakte kemiske formler til et sprog, som gymnasieeleverne forstår.

Jeg kan godt lide, når det siger bang

Olivia Aalling-Frederiksen

»Kemi er meget visuelt, og man kan hurtigt gøre det stort og flot og skabe et show. På den måde tror jeg, at det er nemmere for publikum at huske,« siger Olivia, der har valgt faget, fordi hun selv leger med tanken om at blive gymnasielærer.

»Jeg kan godt lide kemi, fordi at jeg kan relatere det til min hverdag. Jeg glæder mig til at stå foran eleverne i laboratoriet og vise dem, hvor vigtigt et fag det er. Der er jo kemi overalt!«

Malte har korslagte arme, men er ikke sur

»Det afhænger af kultur, kontekst og personlighed, hvad man signalerer med korslagte arme,« fortæller Malte Zachariassen og lader sine arme falde ned langs siden. Han læser en kandidat i sprogpsykologi og et tilvalgskursus i kropssprogpsykologi, hvor de lærer om nonverbal kommunikation via blik, gestik og mimik.

»Kurset er en smule angstprovokerende, for pludselig bliver du meget bevidst om, hvordan du selv går, står og holder dine hænder,« siger han. »Jeg tager ofte mig selv i at analysere folk omkring mig – man kan nemt blive fanget i nogle akavede situationer!«

Personligt synes jeg, at det vil være sejt at lære at manipulere og påvirke mine omgivelser i en bestemt retning

Malte Zachariassen

Kurset er en kobling mellem teori og praksis, hvor de studerende både skal terpe tykke lærebøger og analysere statuer på Glyptoteket. Malte håber på at ende ud som spindoktor for et fodboldhold, men han fortæller, at kurset kan bruges overalt – både inden- og uden for universitetets mure.

»Personligt synes jeg, at det vil være sejt at lære at manipulere og påvirke mine omgivelser i en bestemt retning. Det kan eksempelvis være til en jobsamtale eller for at slippe for en slåskamp i byen. Og så tror jeg alle drenge tænker, at det ville være fedt, hvis de kan bruge noget af det til at score damer,« siger han grinende.

Ditte tørrer dig i Fisk

»I Middelalderen var kortspil ikke for sjov. Hvis kongen fandt ud af, du spillede kort, blev du hængt ved daggry.«

Det fortæller Ditte Engels Hermansen, som har læst tilvalg i Kortspil, skak og terninger på Humboldt Universität zu Berlin. Kurset indgår som en del af hendes kandidat i dansk og tysk, og i dag er hun kun et speciale fra at være færdiguddannet gymnasielærer.

»Skakspil var for adelen, terninger for pøbelen. Når de fattige ikke havde flere penge tilbage at spille om, satsede de typisk en kropsdel  i form af en hånd eller et øje. Men i loven stod, at det var forbudt at ofre en kropsdel, fordi det var en gave fra Gud. Derfor var straffen for at ofre en kropsdel … at du måtte bøde med din anden kropsdel. På den måde kunne du miste begge øjne på at spille raflespil!«

På den måde kunne du miste begge øjne på at spille raflespil

Ditte Engels Hermansen

Ditte kan ikke få armene ned over sit studieophold i Berlin, hvor hun fik lov til at fordybe sig spilhistorie og kortspil. Derfor var det en lidt flad fornemmelse at komme tilbage på Søndre Campus, hvor der i stigende grad skæres ned på de små specialiseringsfag. Hun mener, at KU kan lære rigtig meget af det tyske universitet.

»Jeg synes, at det giver værdi, at vide rigtig meget om lidt i stedet for at vide rigtig lidt om meget. Derfor synes jeg, at Københavns Universitet skal blive bedre til at dyrke nicherne og bevare de små nørdede kurser.«

Annonce

Seneste