5 ting vi lærte af rektors udflytnings-chat

1. Sprogfagene vil nok blive påvirket

Flere spørgere i chatten er bekymrede for sprogfagenes fremtid. Kan KU sikre fag som tysk, fransk og italiensk, nu hvor Humaniora igen skal trække et stort nedskæringslæs?

Både og, lyder det til.

»Vi synes, at sprogfagene er meget vigtige. Nogle af dem er gymnasiefag, hvor vi uddanner fx nye gymnasielærere. De er samtidig vigtige for erhvervslivet i forhold til eksport og så videre. Men med den ramme vi har fået af Folketinget, er der ikke sikkerhed for at vi kan have alle sprogfag på de universiteter, der har dem i dag,« svarer rektor Henrik C. Wegener.

LÆS OGSÅ: »Hvis vi ikke løser den her opgave, gør politikerne det for os«

2. Ingen nuværende studerende bliver ramt

Flere studerende spørger i chatten, om der er risiko for, at de ikke kan vælge eller komme ind på den kandidatuddannelse, de har udset sig, fordi der er blevet sløjfet pladser.

Rektor kan berolige dem på lige det punkt.

Det korte svar er nej.

»Det korte svar er nej.«

»De reduktioner vi kommer til at lave, vil blive indfaset over flere år. Så du vil nok have de samme valgmuligheder for at læse kandidat. Men de årgange, der kommer efter dig, kan blive påvirket af, at fag bliver lukket eller lagt sammen,« skriver han i sit svar.

3. VIP vil blive ramt

Hårdere ser det derimod ud for universitetets videnskabelige personale.

Når der bliver skåret i studiepladser, mister universitetet penge, og det kommer til at kunne mærkes på forskergangene.

»Den overordnede økonomi skal hænge sammen, og det er svært at forestille sig, at vi kan komme igennem besparelserne uden også at reducere i antallet af ansatte på KU. Hvordan og hvornår besparelserne skal udmøntes, har KU’s ledelse endnu ikke taget stilling til,« svarer prorektor for uddannelse, Bente Stallknecht.

4. It’s all about beskæftigelse

Der er meget snak om erhvervsliv og beskæftigelse i chatten.

»Det er altid ønskværdigt at KU’s uddannelser kan føre til beskæftigelse, og gerne så hurtigt som muligt efter at uddannelsen er afsluttet,« slår rektor Henrik C. Wegener fast i et svar.

LÆS OGSÅ: Tidslinje 2011-2021: 13 nedslag i rundbarberingen af humaniora

En bruger kalder det en falliterklæring, at universitetets ledelse »ikke stræber efter at uddanne til viden frem for arbejdsmarked.«

»Vi lukker ned for det kloge, selvstændige væsen og åbner for et kasseformet DJØF-samfund, hvor alt kører efter en snor. KU burde gøre noget mere for at tale fagligheden op på eksempelvis Humaniora,« skriver vedkommende.

»KU skal indrette sine uddannelser, så de matcher fremtidens arbejdsliv, der formodentlig byder på nye krav. Jeg er sikker på, at humaniora har meget at byde på i den sammenhæng,« svarer prodekan for uddannelse, Bente Stallknecht.

5. Uni er ikke en erhvervsskole

Og i den forbindelse: Flere i chatten føler behov for at minde universitetsledelsen om, at universitetet ikke er en erhvervs- eller professionshøjskole, men et, ja, universitet.

»Det har i mange år ærgret mig, at KU centralt helt naturligt overtog ministeriets forveksling af dimittendledighed med ledighed. Sagen er jo velkendt: for ikke-professionsuddannede tager det længere tid at komme ind på arbejdsmarkedet, men det betyder hverken at kandidaterne ikke får brug for deres fag, eller at arbejdsmarkedet ikke har brug for dem, men at selve ‘matching-fasen’ er længere,« skriver en bruger.

Rektor Henrik C. Wegener svarer, at dimittendledigheden bare er en af de ting, ledelsen har kigget på, da de skulle finde ud af, hvor der skal skæres studiepladser.

»I KU’s proces ser vi både på dimittendledighed, langtidsledighed og andre aspekter af at bidrage til samfundet med sin uddannelse,« skriver han.