Steffen Bo Hansen er forskningstekniker og isborer i forskningsgruppen Is og Klima, der en del af Physics of Ice, Climate and Earth (PICE) på Niels Bohr Institutet. Siden 1974 har han været en central spiller i Københavns Universitets banebrydende forskning i iskerner.

Ved at analysere den is, som ligger flere kilometer under overfladen, kan forskerne få et indblik i, hvordan klimaet har ændret sig gennem tiden. Fra indlandsisen på Grønland kan de få information, der ligger 100.000 år tilbage i tiden; på Antarktis kan data gå en million år tilbage i tiden. Gennem analyser kan forskerne måle, hvor varmt det var, dengang isen faldt som sne, og finde præcise værdier for, hvor meget CO₂ der har været i atmosfæren gennem tiden.

»Ingen på verdensplan har boret flere iskerner end gruppen, som jeg er en del af,« siger Steffen Bo Hansen. Det er ham, der står for alt det tekniske, når der skal bores i is. Han har været på Arktis mere end 50 gange og besøgt Antarktis fire gange. Men det var faktisk først sidste år, at det lykkedes ham at besøge en rigtig by på Grønland. Resten af tiden har han stort set kun befundet sig langt ude på indlandsisen.

I år har Steffen Bo Hansen været ansat på Københavns Universitet i et halvt århundrede, og derfor holder han jubilæum. Allerede som 16-årig startede han i lære som finmekaniker på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Det var samme år som studenteroprøret i 1968, og nu er han altså selv 68 år.

Men burde Steffen Bo Hansen så ikke have holdt jubilæum sidste år? Faktisk ikke. Hansen har nemlig altid været rejselysten og tog en kort afstikker til en Kibbutz i Israel efter sin lærlingetid og blev så ansat igen på Københavns Universitet i 1974. Det var tilfældigvis i en stilling under Willi Dansgaard, som opfandt selve idéen om, at iskerner kunne bruges til at undersøge fortidens klima, engang i de tidlige 1950’ere.

I lang tid foregik isboringerne i nærheden af en amerikansk radarstation, der blev brugt under Den Kolde Krig. Lige siden har den danske forskningsgruppe haft en tæt relation til amerikanerne, som stadig flyver forskere og iskerner frem og tilbage til Kangerlussuag (Søndre Strømfjord) og ofte betaler noget af de omkostningsrige isboringer. Den relation har også medvirket til, at Steffen Bo Hansen blev inviteret til at sidde med i den gruppe i Wisconsin, der skulle udvikle et nyt isbor til amerikanerne for femten år siden. Der sidder han stadig.

På den måde kom Steffen Bo Hansen ud at rejse og har oplevet en »masse spændende ting« i løbet af sit arbejdsliv, som langt fra er slut.

De sidste 45 år har Steffen Bo Hansen været med til at udvikle banebrydende teknologi inden for isboring. Teknologi, som stadig er førende på verdensplan, og som forskningsgruppen altid har delt rundhåndet ud af:

»Vi deler uden forbehold vores landvindinger på det tekniske område. Vores mission er ikke at udvikle teknik, det er at få så mange data som muligt af klimabetydning. Det vil sige, at hvis der er nogen, som efterligner os, så får vi bare endnu flere data, og det har vi en interesse i,« siger han.

For et år siden opfandt de en ny teknik, der endnu en gang beviste, at de er »helt fremme i skoene« på Is og Klima, siger Steffen Bo Hansen. Tidligere har forskere bygget deres arbejdsstationer af krydsfinérplader, som de har været nødt til at få fløjet ind på indlandsisen af amerikanske fly. Forskningsgruppen har fundet en ny teknik til at lave dem af en ressource, der er rigeligt af i polarområderne: sne. Ved at blæse store mængder sne over en kæmpemæssig ballon kan de lave ishaller eller igloer, som forskerne kan arbejde under i læ for vind og vejr.

Steffen Bo Hansens jubilæum bliver afholdt søndag d. 29. september kl. 16.00-18.00 i festsalen i universitetets gamle bygninger på Frue Plads 4.

I forlængelse af jubilæet afholder Is og Klima en stor, international konference om isboring med over 80 deltagere. Steffen Bo Hansen er én af arrangørerne bag konferencen, som bliver afholdt cirka hvert fjerde år. Efter mere end fyrre år i branchen kender han de andre ret godt:

»Det er ikke så mange isborere derude, så det er et eksklusivt community,« siger han.