50 KU-ansatte har anmeldt en psykisk arbejdsskade - 0 har fået erstatning

Går du ned med en depression eller en anden psykisk lidelse som følge af for meget arbejde, korte deadlines, en urimelig chef eller et giftigt arbejdsmiljø, kan du stort set opgive at få det anerkendt som en arbejdsskade, der udløser erstatning.

Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen), som Uniavisen har fået aktindsigt i.

50 ansatte ved Københavns Universitet (KU) har anmeldt en psykisk erhvervssygdom som en arbejdsskade i perioden 2007-2018.

49 sager blev afvist, og en enkelt sagt er blevet henlagt uden afgørelse.

Færre får medhold

Tendensen er den samme på landsplan. Det er meget, meget svært at få anerkendt psykisk erhvervssygdom som en arbejdsskade, og det er ikke blevet lettere – tværtimod.

Man kan diskutere, om systemet overhovedet egner sig til at behandle sager om stressrelaterede sygdomme.

Ph.d.-stipendiat Yun Ladegaard

I 2010 blev det i 7,5 procent af tilfældene anerkendt, at den ansatte var blevet psykisk syg på grund af sit arbejde.

I 2016 var det faldet til 4,1 procent af sagerne, hvor afgørelsen gik medarbejderens vej.

Streng linje

Ph.d.-stipendiat Yun Ladegaard, der er projektleder på »Projekt arbejdsskadesystem« på Institut for Psykologi på KU, mener, at Erhvervssygdomsudvalget, som afgør sagerne, har lagt en linje, der gør, at der skal rigtig meget til for at få medhold.

»Man kan diskutere, om systemet overhovedet egner sig til at behandle sager om stressrelaterede sygdomme, og om det er værd at føre sagerne,« siger hun.

Ifølge Yun Ladegaard handler det ofte ikke kun om at få erstatning for de syge, men også om det at blive anerkendt i, at arbejdet var udløsende årsag.

Svært at bevise

Søren Kjær Jensen, advokat med speciale i erstatningsret og arbejdsskader hos Elmer Advokater, oplever ofte, at sagerne strander på manglen på beviser.

»Når folk ringer og siger, at de er blevet mobbet eller chikaneret, siger jeg ja, men du skal kunne beskrive præcist, hvad der er foregået. Det er utrolig svært at trevle op, hvad der har været af bebrejdelser og kritik og sandsynliggøre, at en psykisk lidelse skyldes arbejdet og ikke andre forhold,« siger han.

Han tilføjer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer om de finder, at en psykisk belastning isoleret set burde gøre en normal sund og rask person syg. De tager ikke hensyn til om vedkommende er særligt disponeret for at få eksempelvis stress.

»De fortolker i virkeligheden på, om folk ikke er lidt pylrede, og om det ikke burde gå over af sig selv,« siger Søren Kjær Jensen.

Sov på jobbet

Han nævner som eksempel en sag med en kvinde, som var ansat i forsvaret og over en årrække arbejdede meget over. I perioder overnattede hun på kasernen, inden hun endelig gik ned med stress.

Alligevel mente Erhvervssygdomsudvalget, at hendes psykiske lidelse var en tilpasningsreaktion, der ville gå over af sig selv, selv om det havde varet i to år. Sagen er nu sendt tilbage til ny vurdering.

»Du skal være udsat for et voldsomt arbejdspres og blive kritiseret, hvis du ikke når arbejdsopgaverne for at få det anerkendt som en erhvervssygdom,« konkluderer Søren Kjær Jensen.

Han henviser til  principafgørelse 24-15 fra Ankestyrelsen fra 2015, der viser hvor meget der skal til for at få anerkendt en psykisk lidelse som en arbejdsskade.

Loven er uklar

Marlene Louise Buch Andersen fra Center for Virksomhedsansvar ved KU har skrevet en juridisk ph.d.-afhandling om psykiske arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, som netop er udkommet.

I 2013 blev det psykiske arbejdsmiljø skrevet direkte ind i arbejdsmiljølovens §1a, men Marlene Louise Buch Andersen konkluderer, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i praksis ikke er ligestillet.

»Som reglerne er i dag, er sidestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø en illusion, fordi det er så vanskeligt at føre tilsyn, bevise overtrædelser og dermed give påbud og bøder i sager om psykisk arbejdsmiljø,« siger hun til FTF’s hjemmeside.

FTF kræver klare regler

En undersøgelse som FTF har lavet blandt sine medlemmer, viser blandt andet, at 22 procent af medlemmerne hele tiden eller ofte har været stresset inden for de sidste to uger, og mere end 9 ud af 10 angiver arbejdet som en væsentlig kilde til stress.

Et generelt dårligt arbejdsmiljø er ikke tilstrækkeligt til at opfylde lovens krav til anerkendelse af en psykisk sygdom.

Lone Frosch, afdelingschef i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

I FTF undrer de sig derfor over, at der i dag er regler og bekendtgørelser om, hvad arbejdsgiverne skal gøre for forebygge røg, støj og møg på arbejdspladserne, men ikke en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø, selv om det er en af de største udfordringer på det danske arbejdsmarked.

Lovgivningen nævner slet ikke risikofaktorer som eksempelvis stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav, uklare og modstridende krav og uhensigtsmæssig håndtering af konflikter.

»Vi ønsker klare regler om psykisk arbejdsmiljø. Der mangler en bekendtgørelse, der klart fastsætter reglerne på området og krav til arbejdsgiverne og fx kræver, at alle ledere med personaleansvar har en uddannelse i psykisk arbejdsmiljø,« udtaler Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Dårligt arbejdsmiljø er ikke nok

Afdelingschef i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Lone Frosch, skriver i en e-mail, at erhvervssygdomme kan anerkendes, hvis der er en videnskabeligt underbygget årsagssammenhæng mellem arbejdet og sygdommen:

»Når der ikke anerkendes flere sager om psykiske erhvervssygdomme, er det ofte fordi, der ikke er tale om en tilstrækkelig belastning, eller fordi der ikke er tilstrækkelig dokumentation. Et generelt dårligt arbejdsmiljø er ikke tilstrækkeligt til at opfylde lovens krav til anerkendelse af en psykisk sygdom. Vi følger udviklingen nøje gennem Erhvervssygdomsudvalget, og holder særligt øje med ny viden om årsagssammenhænge,« skriver hun til Uniavisen.

Lone Frosch skriver videre, at forskningen ikke har givet grundlag for at optage depression eller andre psykiske sygdomme efter udsættelse for mobning på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

»Sager om depression som følge af mobning eller chikane kan dog efter en konkret vurdering anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget,« skriver Lone Frosch.