6 dropouts, der alligevel blev til noget

ASTRID KRAG

Medlem af Folketinget for Socialdemokraterne og tidligere minister
for sundhed og forebyggelse. Læste statskundskab fra 2003 til
2005.

Hvorfor statskundskab?
»Jeg var interesseret i politik og samfundsforhold, og jeg var opstillet til Folketinget allerede, da jeg startede på studiet. Samtidig var jeg aktiv i ungdomspolitik og blev valgt til formand for SFU. Det irriterede mig, at der var en så lille en kobling mellem den politiske virkelighed, jeg rendte rundt og arbejdede i, og så den teori, vi brugte tiden på at studere. Der blev brugt for megen tid på at læse teoretiske tekster af mennesker, der ikke selv havde været i marken, og så tilmed i et fag, der handler om samfundet. Det ærgrede mig, at studiet var så betragtende i forhold til det politiske. Jeg var meget mere optaget af at være en del af det i stedet for at teoretisere om det.«

»Det irriterede mig, at der var en så lille en kobling mellem den politiske virkelighed, jeg rendte rundt og arbejdede i, og så den teori, vi brugte tiden på at studere.« – Astrid Kragh

Hvad er det vigtigste, du har lært på universitetet?
»Det er, hvordan man forholder sig til en stor mængde komplekst læsestof. Det har jeg trukket på mange gange, fra EU-rådsmøderne som minister til lovbehandling som folketingsmedlem. Jeg bruger desuden den viden, jeg har fået med mig fra metodefagene, når jeg skal kommentere på undersøgelser, som interesseorganisationer eller medier har fået lavet. Det havde jeg ikke tænkt over, at det også kunne bruges til.«

Hvis du skulle begynde på et helt nyt studie i dag, hvad skulle det så være?
»Hvis jeg skulle begynde helt forfra, så kunne det være tillokkende at lære noget, der er mindre generalist-præget end statskundskab. Det ville være skægt at blive en vildt sej it-programmør eller noget andet, hvor det mere er et håndværk og noget man bliver specialist i.«

CLAUS RAASTED HERLØVSEN

Professionel rollespiller og indehaver af firmaet Rollespilsakademiet, som laver læringsrollespil for alt fra banker og fagforeninger til skoler og kirker. Læste filosofi fra 1998 til 2002.

Hvorfor filosofi?
»Jeg havde filosofi i gymnasiet og var blevet forelsket i det. Ikke så meget i de lange, dybe, teoretiske snakke som i den forståelse for argumentation, politik, etik og logik, det gav mig. Min fremtidsdrøm var at tage en cand.mag. i filosofi med historie som sidefag og komme ud som 25-årig gymnasielærer. Der var en tydelig vej, og den var snorlige. Så det var ikke ønsket om at fordybe sig i filosoffer og deres tænkning, men mere ideen om, at filosofi kan bruges til noget og burde være obligatorisk på gymnasieniveau.«

»Jeg er glad for alle de ting, jeg lærte, også selv om jeg aldrig fik så meget som en bachelorgrad« – Claus Raasted Herløvsen

Hvor længe gik der, før du fandt ud af, at det måske alligevel ikke var dig?
»Der gik ikke så længe. Generelt var det sådan, at jo mere teoretisk studiet var, jo mindre spændende syntes jeg, at det var. Jeg kom aldrig overens med ideen om, at intet var værd at tale om med mindre Wittgenstein, Kant eller Descartes havde sagt det først. Man måtte ikke mene nok selv, og der blev lagt for meget vægt på at citere, analysere og diskutere, fremfor på at turde have standpunkter og ville noget med det. For mig var filosofi altid et middel til at blive et klogere og bedre menneske – det var aldrig et mål i sig selv ikke at være i tvivl om forskellen på a priori og a posteriori. Jeg var ikke interesseret i at bruge mine weekendaftener på at diskutere, om vi har en fri vilje eller om mennesker faktisk eksisterer. Derudover var jeg bidt af en gal rollespiller, og den kæmpe frihed, man havde på uni gjorde det lidt for nemt at kaste sig over rollespilsprojekterne fremfor studierne. Jeg løb tør for SU og var et halvt årsværk bagud, så enten skulle jeg ud og låne penge, eller jeg kunne prøve at leve af min hobby. Jeg valgte det sidste, og det var den bedste beslutning, jeg har taget i mit liv.«

Er der ting fra filosofistudiet, du bruger i dit arbejdsliv i dag?
»Masser! Argumentationsteknik, analytiske evner, formuleringer, evnen til at tænke akademisk, selv om jeg ikke er akademiker. Jeg er glad for alle de ting, jeg lærte, også selv om jeg aldrig fik så meget som en bachelorgrad. Derfor prædiker jeg også, at man skal studere for at lære og ikke for at bestå.«

ANDERS POLLAS

Grundlagde i 2007 Podio, som er et redskab til strukturering og optimering af arbejdsprocesser. Siden firmaet i 2012 blev solgt til amerikanske Citrix for 53 millioner dollars, har Anders Pollas fungeret som product manager. Læste dansk fra 1997 til 2006.

Hvorfor dansk?
»Dansk var mit yndlingsfag i gymnasiet. Jeg var ikke rigtig klar over, hvad jeg ville, men jeg vidste, at dansk var et fedt fag, og at det ikke ville være den værste plan B at blive gymnasielærer, hvis jeg ikke fandt på andet.«

Hvor længe gik der, før du fandt ud af, at det måske alligevel ikke var dig?
»Jeg kunne helt fra starten mærke, at jeg ikke var særlig motiveret for at studere. Jeg begyndte at rode med web allerede inden jeg begyndte på universitetet, og på andet år oprettede jeg et SE-nummer, som det hed dengang, og gav mig til at programmere webshops for folk. Det var sjovere og gav mere mening. Samtidig engagerede jeg mig i studenterpolitik og fagråd, og tre år inde i studiet brugte jeg mere tid på web og studenterpolitik end på at studere.

»Det føltes som en stor ting at melde sig ud, for hvad nu, hvis jeg ikke klarede den« – Anders Pollas

Jeg kunne godt have meldt mig ud tre år før jeg reelt gjorde, men jeg syntes, det var et hårdt valg at træffe, selv om jeg til sidst havde kontor ude i byen og stort set aldrig lavede noget studierelevant. Det føltes som en stor ting at melde sig ud, for hvad nu, hvis jeg ikke klarede den.«

Hvad var det bedste ved studiet?
»Jeg mødte en masse spændende mennesker, som jeg stadig har kontakt med i dag. Det var i internettets vår, og mange af dem, jeg gik på studiet med, møder jeg til startup-events – eller også sidder de som community managers rundt omkring. Vi er allesammen et produkt af en tid, som var fed. Studieordningen på Dansk var utrolig loose, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg kunne gøre det, jeg gjorde. Jeg synes, der er noget smukt i, at man starter med at ville læse litteratur og så ender et helt andet sted, og at det kunne lade sig gøre. Det kan det slet ikke i dag. Selvfølgelig kan jeg tillade mig at have den holdning, fordi jeg har klaret mig godt. Men jeg mener helt grundlæggende ikke, at det er nogen særlig god idé at presse unge gennem uddannelsessystemet. Det er naivt at tro, at man som 19-årig kan forestille sig, hvad man skal leve af som 30-årig, så der skal være plads til detours.«

SØREN RISLUND

Komiker og musiker. Læste historie fra 1970 til 1971.

Hvorfor historie?
»Jeg har altid været meget historisk interesseret, så det lå lige for. Jeg fik en virkelig dårlig studentereksamen, fordi jeg havde været så skør at vælge at blive matematisk student, selv om jeg aldrig har været særlig god til matematik. Så jeg stod med et eksamensbevis, der var fyldt med 03-taller, og det var helt åbenlyst at jeg i al fald ikke skulle vælge et fag, hvor matematik indgik. Det blev så historie.«

»Det endte med, at jeg tilbragte mere tid på ’Kannibalen’ med vennerne, og efter første semester droppede jeg ud og blev postbud.« – Søren Rislund

Hvor længe gik der, før du fandt ud af, at det måske alligevel ikke var dig?
»Det gik op for mig lige med det samme. Jeg var for det første meget skuffet over at opdage, at hele pensum var fastlagt på forhånd, og så interessant syntes jeg alligevel heller ikke, at den industrielle revolution i England i 1800-tallet var. Og så var det simpelthen for vanskeligt for mig. Jeg havde ikke haft latin i gymnasiet, så jeg kunne komme fra forberedelsestimerne til den lille latinprøve om formiddagen til timer på middelalderlatin om eftermiddagen. Det endte med, at jeg tilbragte mere tid på ’Kannibalen’ med vennerne, og efter første semester droppede jeg ud og blev postbud. Det var jeg i otte år, før jeg begyndte at spille musik på fuld tid.«

Er der ting fra studiet, du bruger i dit liv i dag?
»Min historiske interesse er usvækket, og jeg har altid været særligt interesseret i brandvæsenets historie. Jeg har skrevet otte bøger om brandvæsenet, og selv om der har været tale om bøger skrevet ud fra et hobbyperspektiv til mennesker, der også har det som hobby, er der bestemt ikke tale om uredelig forskning, så der kommer min studietid mig til gode.«

MORTEN WAGNER

Grundlægger af dating.dk og står i spidsen for Freeway, der bl.a. omfatter Arto, Trendsales, Virtual Manager og Roomservice. Påbegyndte jurastudiet i 1998, droppede ud efter tre år, men valgte at færdiggøre sit speciale sidste forår.

Hvorfor jura?
»Jeg ville rigtig gerne være jægersoldat og brugte to år på det, men det lykkedes ikke. Min far og rigtig mange andre i min familie er advokater, så det lå aldrig fjernt for mig. Da jeg skulle søge ind, boede jeg på Gran Canaria, hvor jeg solgte timesharelejligheder, og det var min søster, der udfyldte ansøgningen på mine vegne.«

Hvor længe gik der, før du fandt ud af, at det måske alligevel ikke var dig?
»En dag sad jeg og læste i Juralab, og da jeg var på vej ned efter en kop kakao i automaten, fik jeg ideen til dating.dk. Jeg løb tilbage op ad trappen til Juralab og begyndte at lave skitser til, hvordan det skulle fungere, og så rullede det bare derfra. Jeg var ung og havde den der ustoppelige energi, hvor man er naiv og entusiastisk, og hvor det bare handler om at springe på, når muligheden er der.
Jeg vidste, at jurastudiet ikke løb nogen steder, og i dag er jeg lykkelig for, at jeg ikke bare blev, hvor jeg var, men greb chancen. For pludselig sidder du med familie og gæld og forpligtelser, og så er det tusind gange sværere at få en virksomhed som Freeway op at køre. Vi boede på kontoret og sov nærmest med hovedet i pizzabakken, da vi byggede dating.dk op. På den måde er voksenlivet ikke det rette miljø for den slags virksomhedsudvikling.«

»Jeg vidste, at jurastudiet ikke løb nogen steder, og i dag er jeg lykkelig for, at jeg ikke bare blev, hvor jeg var, men greb chancen« – Morten Wagner

Hvorfor valgte du så alligevel at tage din cand.jur.-eksamen?
»Fordi det var for ærgerligt at lade være. Jeg har alligevel investeret så mange timer i det, at det ville være for dumt at lade det gå til spilde. Jeg har altid været god til at gå til eksamen, og så gav jeg det en chance, skrev mit speciale og bestod.
Jeg går på et advokatkursus i øjeblikket, men ved ikke, hvad jeg vil bruge det til. Men det er helt sikkert en stor fordel for mig at have juridisk forståelse som entreprenør, når der skal stykkes nye selskaber sammen.«

ANDERS HØEG NISSEN

Vært på Harddisken på P1. Læste litteraturvidenskab fra 1992 til
1996 (men fornyede sit årskort helt frem til 2010).

Hvorfor litteraturvidenskab?
»Jeg er matematisk-fysisk student og ville oprindelig have været civilingeniør. Jeg forestillede mig, at jeg skulle lave energi- og miljørigtige teknologier, der kunne være med til at redde verden. Men som tiden gik, blev jeg mere interesseret i kultur og kulturelle udtryk end i teknik, fordi jeg lavede en lidt mystisk, men nok ret almindelig, kortslutning mellem ’jeg elsker at læse bøger’ og ’jeg skal studere litteratur’.«

Hvorfor droppede du ud?
»Det var en ret blød overgang. Parallelt med studierne var jeg begyndt at lave Universitetsradio, og jeg skrev filmomtaler og havde et job med at læse manuskripter hos Thura Film, og de ting tog bare mere og mere tid. I slutningen af 1997 var jeg så heldig at få en fod indenfor hos DR og især på Harddisken. Det gik meget hurtigt op for mig, at det var noget, jeg ville satse på i stedet for at studere.«

»Jeg lavede en kortslutning mellem ‘jeg elsker at læse bøger’ og ‘jeg skal studere litteratur« – Anders Høeg Nissen

Hvad er det vigtigste, du har lært på universitetet?
»Fagligt har jeg været utroligt glad for den brede introduktion til moderne kultur og kulturhistorie og de analytiske redskaber, som har kunnet bruges i mange sammenhænge. Jeg tror også, det har givet mig en del at skrive en masse opgaver, gå til eksamen og lære at udtrykke mig skriftligt på en forholdsvis gennemtænkt og nuanceret facon. Jeg har det fint med at læse lange rapporter, og jeg tror, kulturstudierne har været med til at give mig evnen til at se ting i en stor, kompleks sammenhæng og give mig en forståelse af, at alt befinder sig i et spektrum og et netværk, hvor alting hænger sammen.«