8 citater fra NATO-bossen

Han var blevet forsinket 20 minutter af én dansk topkvinde (Helle Thorning-Schmidt) – og måtte absolut ikke komme for sent til besøget hos en anden (Hendes Majestæt Dronning Margrethe).

Derfor blev NATO-generalsekretær Jens Stoltenbergs visit på Københavns Universitet en kort, kondenseret affære. På 30 minutter forklarede han et fyldt auditorium på CSS om forsvarsalliancens hovedudfordringer i en tid præget af alvorlig ustabilitet og usikkerhed i Østeuropa og Mellemøsten. For ikke at tale om den nedsmeltning, der har ramt Libyen efter NATO’s bombardement og affødt en humanitær katastrofe.

Generalsekretæren var klar i spyttet, da han talte for at styrke både det kollektive forsvar og NATO’s forebyggende indsats i lande uden for alliancens område – men han måtte også svare undvigende på et enkelt spørgsmål fra salen. Her er otte citater fra Stoltenbergs oplæg:

1. »Det var så ydmygende, at jeg måtte bruge mere tid på politik i stedet.«

Stoltenberg spillede koldkrigspillet Red Alert online under sit KGB-dæknavn Steklov, men blev konsekvent tværet ud af de 16-17-årige gamere, han mødte.

2. »Står vi over for et vendepunkt for vores sikkerhed? Ja!«

Vi er nået til et nyt kapital i NATO’s historie, sagde Jens Stoltenberg. Kapitel 1 var Den Kolde Krig, hvor NATO’s raison d’être var at etablere et kollektivt, afskrækkende forsvar. Kapitel 2 handlede krisehåndtering efter Berlinmurens fald i blandt andet eks-Jugoslavien, Afghanistan og Irak. Og nu – med alvorlig politisk ustabilitet i Østeuropa, Mellemøsten og Nordafrika – er der brug for, at NATO gør begge dele. Det kræver midler, hvilke førte Jens Stoltenberg til…

3. »Amerikanerne vil ikke længere tage over 70 procent af regningen.«

Mens Rusland, Kina og det østlige Asien opruster, har den europæiske del af NATO-alliancens forsvarsudgifter været faldende de seneste år. Den går ikke længere, ifølge Stoltenberg. Han vil både have styrket forsvaret (læs, opruste) i de enkelte medlemslande og bruge mere krudt på at »skabe stabilitet« gennem forebyggelse og genopbygning uden for NATO-alliancens område. De regninger betaler USA ikke.

4. »Da jeg første gang i januar 2014 fik en underhåndshenvendelse om at blive generalsekretær, havde ingen forudset krisen i Ukraine.«

Putins fremfærd i Ukraine bekymrer NATO’s generalsekretær: »Det er ikke bare alvorligt, fordi annekteringen af Krim-halvøen destabiliserer Ukraine, men også fordi det er del af et mønster. Rusland har brugt militær magt i Georgien. Der er sket betydelig oprustning på russisk side. Der er flere atomvåben i deres retorik. De holder flere ikke-varslede militærøvelser. Når man lægger det sammen, er NATO nødt til at agere,« sagde Jens Stoltenberg.

5. »Vi må være villige til at indsætte styrker på landjorden for at stabilisere.«

Jens Stoltenbergs snak om NATO’s rolle i forebyggelse og genopbygning fik seniorforsker Henrik Breitenbauch fra Center for Militære Studier til at spørge: »Er blød kapacitetsopbygning nok – eller skal vi også have tropper på landjorden?«. Svaret var vist så tæt på et »jep«, som man kan komme.

6. »Problemet er, at det viser sig at være nemmere at finde penge til krig end til at forebygge krig.«

Sagt om paradokset i, at det var forholdsvis nemt for dengang-statsminister Stoltenberg at få bevilget 600 millioner norske kroner til at angribe Libyen, men at det ville være umuligt at skaffe de samme midler, hvis de skulle gå til forebyggelse eller genopbygning.

7. »I Norge har vi et finansministerium, der er imod det meste.«

Samme paradoks én gang til.

8. »Ukraine har ikke søgt NATO-medlemskab, men varslet, at de skal kunne søge. Der er meget forskellige meninger om dette i NATO, så jeg vil nøjes med at sige det.«

Jens Stoltenbergs eneste undvigende svar kom på spørgsmålet fra historiestuderende Alexander Sjöberg: »Kunne man forestille sig, at et normaliseret Ukraine kunne være et potentielt NATO-medlem i fremtiden?«

dennis.christiansen@adm.ku.dk