Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

84 bacheloruddannelser på KU: End ikke studievejledere kan skelne

FORVIRRING – De 84 bacheloruddannelser på KU har for ofte enslydende kompetenceprofiler, navne og jobmuligheder. »En jungle at vejlede i,« siger centerchefen for Studievalg København.

Kan du kende forskel på bacheloruddannelserne i matematik, matematik-økonomi og forsikringsmatematik?

Det kan Torben Theilgaard, der er centerchef ved Studievalg København, ikke, så han spørger, hvordan de kommende studerende skal have en jordisk chance for at vælge. Han efterlyser en strømlining i udbuddet af bacheloruddannelser og mener ikke, at Københavns Universitet med sine 84 bacheloruddannelser kan undsige sig sit ansvar for de svære vejledningsbetingelser.

»Søgeprocessen er mere forvirrende, end hvad godt er.«

»Det største problem er uddannelser, der i navn og kompetenceprofil er stort set identiske. Alligevel findes de i forskellige udgaver, og det forvirrer de unge mennesker, der efter gymnasiet eller HF skal finde hoved og hale i deres videre uddannelse.«

Han finder det som vejleder svært at rådgive de unge i nuanceforskellene mellem uddannelser, der i beskrivelse, navn og jobmuligheder kan virke meget ens.

»Søgeprocessen er mere forvirrende, end hvad godt er. Ofte er det svært at se forskellene, både for elever og for os som vejledere,« siger han og nævner KU’s tre matematikuddannelser som eksempel.

»Forestil dig en gymnasieelev, der med interesse i matematik gerne vil læse videre på universitetet. Han eller hun skal alene på KU’s hjemmeside forholde sig til tre uddannelser, der i profil, navn og jobmuligheder minder om hinanden. Oven i hatten kommer så bacheloren i anvendt matematik på SDU. Hvorfor gøre det så svært?«

SCIENCE: Svært at se forskel for udefrakommende

På SCIENCE anerkender studielederen for de matematiske fag, Ernst Hansen, at de tre uddannelser i matematik kan se ens ud set udefra.

»Jeg forstår sådan set godt, at det kan være vanskeligt at se forskel på dem udefra.«

Studielederen indrømmer, at man godt kunne forestille sig en fælles indgang og efterfølgende specialisering. Han mener dog ikke, at der er behov for at ændre strukturen.

»Selvom uddannelsesvejledere rundt omkring måske finder det udfordrende at skelne mellem dem, må de alligevel gøre et godt stykke arbejde: vi støder meget sjældent på studerende, der føler, at de har valgt forkert, og der er kun en yderst begrænset trafik mellem studierne.«

Bredere udgangspunkt skal kombineres med tilvalg og specialisering

En mere simpel og klar inddeling af bacheloruddannelserne vil ifølge Torben Theilgaard gavne de unges muligheder for at vælge den rigtige uddannelse. Han efterlyser flere bacheloruddannelser med solide grundstammer, hvor specialiseringer og tilvalg først sker senere i forløbet.

»Små udbud, der er ens eller ligner hinanden, bør samles.«

»Et godt eksempel er bacheloruddannelsen i fysiske fag. Her vælger man bredt og foretager så tilvalg senere hen,« siger han med henvisning til bacheloren i fysiske fag på KU, hvor man på andet år starter en specialisering i eksempelvis kvante-, astro-, geo- eller biofysik.

En sådan model burde bruges oftere, mener Torben Theilgaard – og henviser igen til de tre nært beslægtede matematikbachelorer.

»Lad dog de unge søge ind på en samlet bachelor i matematiske fag. Så kan man vælge sin retning efter interesse og evne i en fortløbende proces.«

Også Humaniora på KU kunne tage ved lære af kritikken – særligt hvad angår de smallere sprogfag.

»Asienstudier kommer i et væld af varianter (Syv forskellige bacheloruddannelser, red.) med forskellige sproglige og geografiske fokuspunkter. I min hverdag kommer de unge og fortæller, at de vil læse japansk, kinesisk eller koreansk – ikke asienstudier. Samme problem angår de mange mellemøststudier. Det virker banalt, men hvorfor ikke bare kalde navngive uddannelserne efter landene?« spørger Torben Theilgaard.

Formanden for Kvalitetsudvalget for Videregående Uddannelser, Jørgen Søndergaard, er enig i kritikken. Han mener, at man med fordel kan rydde op i de mange bachelortilbud.

»Der er en udbredt tendens til, at også ret små fag udbydes mange steder i landet – nogle gange under samme navn og andre gange under navne, der adskiller sig marginalt fra hinanden. Det betyder, at det økonomiske og faglige fundament bliver alt for skrøbeligt. Små udbud, der er ens eller ligner hinanden, bør samles få steder i landet. Beslægtede udbud med optag under 60 om året bør sammenlægges, så der opnås et robust fagligt miljø.«

Prodekan på HUM vil gøre udbuddet mere simpelt

På Det Humanistiske Fakultet er prodekanen for uddannelse, Jens Erik Mogensen, opmærksom på problemet. Ifølge ham er fakultetet allerede i fuld gang med at gøre udbuddet mere simpelt – særligt hvad angår de smalle sprogstudier.

»Jeg er godt klar over, at det kan virke forvirrende med 5-6 bacheloruddannelser inden for samme faglige område. På de smallere sprog- og kulturfag ønsker vi derfor at skabe færre og mere robuste uddannelser. Så vi samler dem i færre studieordninger og ét optagelsesområde, både for at styrke fagligheden og studiemiljøet.«

Ifølge Jens Erik Mogensen har Det Humanistiske Fakultet konkrete planer for, hvordan man i løbet af et par år kan imødekomme problemet.

»Konkret sidder jeg aktuelt som formand i et udvalg for Mellemøststudier, og vi arbejder på at ’bundte’ de nuværende fire mellemøststudier til én samlet bacheloruddannelse. Idéen er, at man søger ind på Mellemøststudier, og først senere i uddannelsesforløbet vælger fokus på eksempelvis hebraisk eller arabisk. Ting tager tid i universitetsverdenen, men vi håber at kunne udbyde samleuddannelsen til studiestart 2017.«

Bredere bacheloruddannelser kan mindske frafald

En indsnævring af de mange bachelortilbud vil ikke blot gøre vejledningen nemmere for studievejlederne. Det vil også øge de unges chance for at vælge den rigtige uddannelse i første omgang, mener Torben Theilgaard fra Studievalg København.

»Man kan sandsynligvis mindske frafaldet på flere uddannelser, hvis nogle af de smallere uddannelser samles. Mange er jo i tvivl om, hvorvidt de vælger rigtigt i første omgang. Et bredere udgangspunkt kan gøre, at man ikke bliver tvunget til at sadle helt om, hvis man nu kunne tænke sig et andet tilvalg, end man først gik og troede.«

På Humaniora medgiver prodekan Jens Erik Mogensen, at mindre frafald også er et argument for at bundte smalle bacheloruddannelser.

»Tag Mellemøststudier som eksempel. Her vil den studerende nemmere kunne navigere rundt i et ellers bredt studie, hvis man ikke skal fastlægge sit fokusområde fra start. Måske var det persisk, og ikke tyrkisk, man skulle vælge? Så, jo, frafaldet kan muligvis reduceres, hvis udgangspunktet er bredere.«

Siden 2010 er der kun oprettet tre nye bacheloruddannelser på KU – en professionsbachelor i tandpleje samt bacheloruddannelser i Husdyrvidenskab, Moderne Indien og Sydasienstudier. Tilsvarende har SDU åbnet ni, mens Aalborg Universitet tager føringen med hele 14 nye bacheloruddannelser de seneste fem år.

arn@adm.ku.dk

Seneste