93 sager om eksamenssnyd på KU: »Det er nede i småtingsafdelingen«

Der var 93 sager om eksamenssnyd med en klar overvægt af plagiatsager i 2022. Det viser de nyeste tal fra Københavns Universitet.

Til sammenligning var der på Københavns Universitet 54 sager om eksamenssnyd i 2017, mens tallet var helt nede på 31 i 2013, viser en tidligere aktindsigt fra Information.

»Vi har fået flere studerende, afholdt flere eksaminer og er blevet bedre til at opfange eksamenssnyd,« lyder forklaringen på stigningen fra Rie Snekkerup, der er vicedirektør for Uddannelser og Studerende på Københavns Universitet.

Af de årsager betragter hun ikke stigningen som noget stort problem, men et »der er nede i småtingsafdelingen«.

»Det er et acceptabelt niveau for Københavns Universitet,« som hun siger.

Alle digitale skriftlige afleveringer på Københavns Universitet bliver gennemgået af software for plagiat, inden eksaminator og censor læser og bedømmer dem. Herefter kan også eksaminator og censor få øje på snyd, der ikke er blevet opsnappet af plagiatkontrollen.

Det var ikke med vilje

Mads Paludan Goddiksen er postdoc på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, hvor han forsker i forskellige aspekter af god videnskabelig praksis og underviser studerende på en række uddannelser i eksamensreglerne.

Han mener, at mange tilfælde af eksamenssnyd skyldes en stor grad af uvidenhed blandt de studerende og ikke sker med overlæg. Og det bekymrer ham, at flere studerende har manglende begreb om god akademisk praksis.

»Antallet af sager om eksamenssnyd er formentlig toppen af et større isbjerg af forskellige variationer af brud på god videnskabelig praksis,« siger Mads Paludan Goddiksen.

Når for mange studerende bryder med det, Goddiksen kalder god videnskabelig praksis, kan det skyldes, at de simpelthen ikke kender reglerne godt nok.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Studerende kender »overraskende« lidt til plagiatreglerne

Udfordringen er, mener Mads Paludan Goddiksen, at en del af den undervisning, de studerende får, fokuserer for entydigt på få alvorlige tilfælde.

»Nu skal I høre om Penkowa-sagen, og hvor tungt hammeren falder, hvis I snyder. Det er måske i virkeligheden ikke det, de studerende har behov for at vide,« siger han. »De har nok mere behov for at forstå, hvad det vil sige at snyde. Især i de mange gråzonesituationer, hvor løsningen ikke er givet på forhånd.«

Mads Paludan Goddiksen er førsteforfatter på et internationalt studie i tidsskriftet Ethics & Behavior fra i år, der handler om forståelse af regler og normer for god akademisk praksis blandt bachelorstuderende. Konklusionen er, at mange studerende snyder uden at vide det.

I undersøgelsen skulle deltagerne på et tidspunkt vurdere, om forskellige parafraser af et afsnit bestående af 41 ord var acceptable ud fra gældende regler.

Den første del af parafraserne var slet ikke en parafrase, men en direkte kopi af originalteksten uden reference. Alligevel svarede hver fjerde deltager, at det var ’helt acceptabelt’ eller ’acceptabelt’, hvilket er i direkte modstrid med både danske og internationale definitioner af plagiat.

Kunstig intelligens spiller næsten ingen rolle

Omnibus, universitetsavisen ved Aarhus Universitet, kunne for nylig berette, at Aarhus Universitet er i gang med at undersøge fem sager om eksamenssnyd, hvor man mistænker studerende for at benytte kunstig intelligens.

På Københavns Universitet er man ifølge Rie Snekkerup kun bekendt med to sager om eksamenssnyd ved hjælp af kunstig intelligens: En vintereksamen 22/23, hvor den studerende begik eksamenssnyd ved brug af kunstig intelligens, og en sommereksamen fra i år, som er i gang med at blive sagsbehandlet.

Ikke desto mindre kan der være et mørketal, da de softwareprogrammer, der skal opfange denne særlige type af eksamenssnyd, i øjeblikket er mangelfulde.

»Vi har fået masser af henvendelser fra virksomheder, som gerne vil sælge os et system, men de er ikke gode nok endnu. Så snart de bliver det, vil vi bruge dem,« siger Rie Snekkerup.

At der ikke er flere sager om eksamenssnyd ved hjælp af kunstig intelligens, overrasker ikke Mads Paludan Goddiksen, der også betoner den manglende kvalitet i softwaren.

Intet nyt fra eksamensfronten

Kaster man et blik på antallet af sager om eksamenssnyd for 2023, ser billedet ikke ud til at ændre sig nævneværdigt i forhold til sidste år.

Uddannelser og Studerende på Københavns Universitet har indtil videre modtaget 47 sager om formodet eksamenssnyd fra fakulteterne. 34 af dem er afsluttet med det resultat, at den studerende har begået eksamenssnyd.

Men der mangler stadig indberetninger om eksamenssnyd for sommereksamen 2023 fra alle fakulteter, oplyser Uddannelser og Studerende til Uniavisen, mens reeksamensperioden i august stadig er i fuld gang.

Ifølge reglerne om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet er det studielederen, der undersøger sager om formodet eksamenssnyd.

Hvis der er mistanke om snyd, skal studielederen give en redegørelse til dekanen. Mener dekanen, at der er tale om eksamenssnyd, bliver sagen sendt videre til rektor, som kan give den studerende en advarsel, bortvise vedkommende fra den pågældende eksamen eller vælge helt at bortvise den studerende fra universitetet enten i en tidsbegrænset periode eller permanent. Læs mere om Københavns Universitets ordensregler her.

LÆS OGSÅ: Få styr på eksamensreglerne