Kandidatalderen skal ned: Her er KU’s udfordringer

Danmark står overfor en demografisk udfordring af de helt store: Fra 2015 vil der være flere danskere udenfor end indenfor arbejdsmarkedet. De store årgange går på pension, og vi bliver simpelthen færre hænder til at bære.

Det har regeringen set, og der står derfor i regeringsgrundlaget, at arbejdsudbuddet skal øges med 135.000. Der er overordnet tre måder at øge arbejdsudbuddet på: 1) Hæve pensionsalderen, 2) Reducere den strukturelle ledighed, 3) Få os studerende hurtigere igennem uddannelserne. I praksis er det nødvendigt at skrue på alle tre for at nå målet. I det følgende vil jeg dog fokusere på den sidste mulighed.

Lad os starte med fakta: Danske studerende på videregående uddannelser bliver i øjeblikket færdige med en gennemsnitlig alder på 29, hvilket er fire-fem år senere end de lande vi normalt sammenligner os med. Det tager vores kandidatstuderende 6-6,5 år at blive færdige med fem års normerede studier. Det svarer til at vi i gennemsnit bruger op til 25% længere på studierne end planlagt. Der vil i 2017 være cirka 160.000 studerende i Danmark på de videregående uddannelser. Hvis man reducerer gennemførselstiden til de normerede fem år, betyder det et øget arbejdsudbud på 30-40.000.

Derfor: Det er politisk og samfundsøkonomisk klart, at der skal gøres noget for at få studerende klar til arbejdsmarkedet. Derfor diskuterer politikerne en reform. Og hvis man tror på at løfte i flok, burde man som studerende se sig etisk forpligtet til at diskutere dette med et åbent sind.

Fire udfordringer

Men: Der er fire store udfordringer, som det er nødvendigt at forholde sig til:

Udfordring 1: Arbejde under studiet er usynligt i DREAM
DREAM (Danish Rational Economic Actors Model) er det værktøj embedsmændene og politikerne bruger som beslutningsgrundlag. Denne model skelner mellem studerende og arbejdende. Det vil sige, at studerende, der arbejder, fremstår som udenfor arbejdsmarkedet. Hvis ikke man indser dette, er der fare for at træffe de forkerte beslutninger. Hvis de studerende presses hurtigere ud vil de arbejde mindre under studiet, og nettoeffekten på arbejdsudbuddet er nul. Desuden vil de færdige kandidater være mindre arbejdsparate.

Derfor: Det er kritisk at indføre automatisk orlov med argumentet studierelevant fuldtidsarbejde eller forskning.

Udfordring 2: Danmark har verdens måske mest rigide uddannelsessystem
Det danske uddannelsessystem er utroligt rigidt. Det er næsten umuligt at skifte fagområde fra bachelor til kandidat uden at tage en helt ny bachelor. Sammenlign dette med USA eller England, hvor man rask væk kan tage en MBA ovenpå en bachelor i litteratur tudier, eller en to-treårig juragrad ovenpå en bachelor i musik og æstetik. Eller man kan læse medicin på blot fire år med højest et års supplering ovenpå en hvilken som helst bachelorgrad. I Danmark skal man starte ’forfra’, hvis man vil gøre sådan.

Hvis man vælger at starte forfra, mødes man af den næste udfordring: Det er næsten umuligt at få merit for ens tidligere studium. Meritreglerne er irrationelt rigide, og man forledes til at tro, at der på administrationssiden tænkes på de studerende som en population af cash-cows, der skal sikre forudsigelige STÅ/ECTS produktion fremover.

Derfor: Lad os i stedet optage flere studerende, med den plads der frigøres på holdene ved at give rationel merit for tidligere uddannelse.

Udfordring 3: Pisk kommer før gulerod
I det nuværende reformudkast lægges der op til, at de punitive elementer (trussel om udmelding af studiet ved lav studieaktivitet) skal gælde fra 2014 for studerende, der allerede er indskrevet. Men først fra 2016 kan studerende få bonus for at gennemføre studierne hurtigere end normeret. Hvorfor denne diskrepans? Det er uretfærdigt overfor studerende, som med et eller to år tilbage af studiet vælger at gøre dette hurtig færdigt. Disse studerende gør, som samfundet ønsker men har ingen chance for at få belønningen for hurtigere gennemførelse. Det er uretfærdigt og ulogisk.

Derfor: Sørg for at indføre gennemførselsbonus samtidigt med resten af reformen.

Udfordring 4: Københavns universitet bør tilbyde mange fag i sommerferien eller få trimesterstruktur!
Stort set alle amerikanske og engelske universiteter gør det. Og Copenhagen Business School gør det i stort omfang: Tilbyder fuldt meritgivende fag i sommerferien. På CBS er det ganske almindeligt at tage dele af sin uddannelse i sommerferien. Det tillader for eksempel praktikophold eller arbejde om for/efteråret uden at komme bagud på studiefremdriften. De studerende er tilfredse med den øgede fleksibilitet og bruger dette i stort omfang.

Men Københavns Universitets udbud er meget begrænset på dette område. Det kan faktisk virke mærkeligt at have 2,5 måneds tvungen sommerferie når man brænder for sit fag. Som minimum bør KU indføre at 25-33% af alle fag udbydes i sommerferien. Men et mere ambitiøst forslag er at gå over til en egentlig trimesterstruktur på KU. Det har Oxford og Cambridge kørt med i hundredevis af år med pæne resultater på alle parametre. Hvis KU er særligt udfordret på gennemførselshastigheden bør vi netop tænke radikalt.

Derfor: Indfør trimesterstruktur på KU!

Det er både økonomisk nødvendigt og etisk rimeligt at forlange at vi bliver hurtigere klar til arbejdsmarkedet. MEN: indfør mindre rigide studieskift, rationelle merit regler, dispensation for erhvervsarbejde eller forskning. Desuden bør KU indføre trimester system!

Note: Jeg trækker i det ovenstående på erfaringer fra Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Københavns Universitet samt universiteter i London, Boston og Los Angeles.

SE: Model baseret på DREAM.

SE OGSÅ: Prognoser for arbejdsstyrken i de kommende år.

Uni-avis@adm.ku.dk