Forskningsfrihed under ansvar for fælles normer for god videnskabelig praksis

Som Heine Andersen glæder vi os over, at Københavns Universitets Udvalg for God Videnskabelig Praksis, Praksisudvalget, har fået nye vedtægter, som sikrer uafhængighed af universitetets ledelse og direkte forankring i de faglige miljøer via udpegning af medlemmer af de akademiske råd.

Hermed hører enigheden dog tilsyneladende op. Heine Andersen kritiserer i sit indlæg i stærke vendinger de nye vedtægter for at nedtone hensynet til forskningsfriheden og for at give udenforstående adgang til at blande sig i faglige uenigheder.

LÆS: Heine Andersen: Forskningsfrihed på retur i Praksisudvalgets nye regler

Vi mener derimod, at vedtægterne, på en god måde balancerer hensynet til forskningsfriheden i forhold til ansvaret for fælles normer for god videnskabelig praksis.

De nye vedtægter, som er foreslået af et enigt Praksisudvalg, udvidet med to eksterne medlemmer, anfører som grundlag for Praksisudvalgets virke fem principper for god videnskabelig praksis:

1) At forskningen gennemføres på en pålidelig måde.

2) At primærdata opbevares forsvarligt og i videst muligt omfang gøres offentligt tilgængelige.

3) At forskningens resultater lægges åbent frem.

4) At der hersker åbenhed om mulige interessekonflikter.

5) At alle, der deltager i forskningsprocessen, bliver krediteret på en fair måde.

Disse principper svarer til, hvad man finder i internationale deklarationer på området som for eksempel Singapore Statement of Research Integrity.

Tværfakultære tvister

Heine Andersen berører i sit indlæg kun det første af de fem principper, nemlig at forskningen gennemføres på en pålidelig måde. Dette er jo klart det af de fem principper, hvis håndhævelse i størst grad kræver forståelse og respekt for faglig diversitet.

Det er jo blandt andet af denne grund, at der i udvalget sidder repræsentanter for alle universitetet seks fakulteter. Og som Heine Andersen bemærker, så vil behandling af klager vedrørende forskning, som er gennemført på upålidelig måde, typisk ske med inddragelse af faglige eksperter, ofte hentet fra andre universiteter.

Man kan dog også sagtens forestille sig, at forskellige faglige kulturer kan støde sammen i forhold til de andre principper. Det gælder fx i forhold til det femte princip, der bl.a. vedrører forfatterskaber. Her har der hidtil hersket meget forskellige normer på de forskellige fakulteter; og netop et tværfagligt udvalg som Praksisudvalget kan på dette område være med til at udvikle fælles normer.

Behovet for sådanne fælles normer har tydeligt vist sig i forbindelse med det voksende samarbejde på tværs af fakulteterne, hvor netop spørgsmål om forfatterskaber har givet anledning til uenigheder og konflikter.

Praksisudvalget skal lige som alle andre på Københavns Universitet respektere og værne om forskningsfriheden – og det er netop af denne grund, at det i vedtægterne lige efter præsentationen af de centrale principper for udvalgets virke bliver anført, at fremme af god videnskabelig praksis ikke må ske på en måde, så forskningsfriheden tilsidesættes.

Således er det fx vigtigt, at udvalget ikke blander sig i faglige uenigheder, som jo er en del af forskningens væsen, men alene vurderer om der i forskningsprocessen forekommer urent trav.

Høringer og åbenhed

Heine Andersen undrer sig også over, at “hensynet til de personer eller det objekt, som forskningen vedrører …” er fjernet. Også hensynet til overvejelser over mulige konsekvenser af forskningens mulige anvendelse er udgået.

Dette skyldes for det første, at hensynet til beskyttelse af forsøgspersoner, forsøgsdyr og personfølsomme oplysninger allerede er direkte dækket af lovgivning, og aldrig er faldet ind under Praksisudvalgets ansvarsområde.

Når det for det andet drejer sig om at skulle stille sig til dommer over konsekvenser for forskningens mulige anvendelse, så ser vi en reel fare for, at et udvalg her kunne komme til at stække forskningsfriheden, og vi er derfor glade for, at den formulering er gledet ud af vedtægterne.

I forhold til Heine Andersens ansøgning om aktindsigt kan det konstateres, at ansøgningen er behandlet efter reglerne. I den forbindelse skal det understreges, at udvalgets arbejde har været i høring. Alt materiale fra høringer og udvalgets rapport kan ses på Praksisudvalgets hjemmeside.

For os at se hænger Heine Andersen fast i en ikke særlig fjern fortid, hvor de enkelte fag og fagområder levede næsten isoleret i forhold til hinanden og derfor kunne udvikle hver deres normer for, hvordan man bedriver videnskab.

Vi vil gerne tilbage til det, der er universitetets oprindelige idé, nemlig at være en universel vidensinstitution, hvor man samarbejder og udvikler normer for god videnskabelig praksis på tværs af faglige skillelinjer.