Nyt initiativ: Venlighed skal være nøgleord i god forskningskultur

Det er tid til at ændre på arbejdsmiljøet blandt forskere.

Forskningsmiljøer kan være hårde, fortæller professor Thomas Bandholm, der som modvægt har været med til at starte initiativet ELIS, Excellence and Kindness in Research Training, i et forsøg på at gøre forskningsmiljøer mere venlige.

Ifølge Thomas Bandholm vil der altid være et element af selvoptagethed i forskningsmiljøerne, for det gælder om at kunne præstere i en konkurrencepræget kultur, hvor meritter er en betingelse for at kunne avancere.

Det er muligt at skabe en kultur, der kan rumme det og samtidig undgå, at miljøet bliver hårdt, usundt og egocentreret, mener han.

»Mange af os forskere har et forholdsvist stort ego og måske endog nogle lettere narcissistiske træk, men det behøver ikke nødvendigvis være en dårlig ting, hvis man har selvindsigt. Ofte skaber konkurrencen imellem forskere også innovationskraft, og det bliver kun usundt, hvis konkurrencen går mere på at holde de andre nede i stedet for at skabe sin egen succes,« siger Thomas Bandholm.

Han er en af tre professorer, der stiftede ELIS i foråret 2024 sammen med Julie Midtgaard Klausen fra Københavns Universitet og Michael Skovdal Rathleff fra Aalborg Universitet.

Forskerne flygter

Men hvad er det så for en kultur, ELIS ønsker at udvikle?

»Det er en kultur, der indeholder den rigtige kombination af forskning af høj kvalitet og venlighed, og den skal imødegå en problematisk udvikling i forskningsverdenen,« siger Thomas Bandholm og fortsætter:

»Der er selvfølgelig mange forskellige problemstillinger i den akademiske verden, men en af dem skyldes det, der bliver kaldt The Big Leave eller The Big Resignation. Det handler om, at folk over hele verden er begyndt at fravælge og forlade deres arbejdspladser,« siger Thomas Bandholm.

Han henviser blandt andet til en artikel i Nature, der beskriver fem forskeres opgør med forskningsmiljøer til fordel for et arbejde i andre brancher, fx i industrien. På det sociale medie X ruller debatten under #leavingacademia, som for alvor tog fart fra 2021.

Thomas Bandholm er 51 år og har været i gang med karrieren længe. Han er fra en generation, hvor man så forskningen som et kald. Det gjorde han også som unge forsker, og det gør han til dels stadig. Derfor stillede han ikke spørgsmål ved tingenes tilstand og arbejdede rigtig meget – og fik tilsvarende meget ud af det.

LÆS OGSÅ: Psykolog om mistrivsel blandt ph.d.-studerende: »Nogle gange hører jeg om arbejdsvilkår, der lyder meget udfordrende«

Men han mener, at den akademiske verden er blevet hård at opholde sig i. Særligt for yngre forskere, for de tænker ikke nødvendigvis på samme måde, som han selv gjorde, da han skrev sin ph.d. Ifølge Thomas Bandholm ender yngre forskere derfor i højere grad med at forlade forskningsverdenen og finde arbejde andetsteds, og det er der en forklaring på:

»De mennesker, vi rekrutterer i dag, ser ikke nødvendigvis forskning som et kald i samme grad. Samtidig arbejder de under forskningsledere, der måske har et andet værdisæt end deres eget. Forskningslederne betragter stadig forskningen som et kald, men hvis de ikke bliver skarpe på at forstå, at værdisættet i forskeruddannelsen har ændret sig, kan de få svært ved at fastholde deres nye medarbejdere, svært ved at rekruttere nye forskere og svært med at få nok af dem,« siger Thomas Bandholm.

Værdifuld debat

ELIS’ mål er at hjælpe yngre forskere til et mere venligt arbejdsmiljø, dels fordi det hjælper dem i deres karriere, og dels fordi, det er den bedste chance for at kunne skabe varige forandringer i forskeres arbejdsmiljø, mener Thomas Bandholm.

»Det kan være rigtig svært at ændre en etableret kultur på en arbejdsplads, men til gengæld kan det blive meget værdifuldt, hvis man kan påvirke kulturen via den kommende generation af forskere. Når de bliver forskningsledere, bliver de afgørende for kulturen i forskningsmiljøerne,« siger han og fortsætter:

Det kendertegner meget succesrige grupper, at der lyttes mere end der kommanderes.

Thomas Bandholm

»Forebyggelse er altid bedre end behandling af en dårlig arbejdskultur – og derfor rækker vi med ELIS særligt ud til de yngre forskere, der over tid vil blive til den næste generation af forskningsledere.«

Thomas Bandholm ser ELIS som en slags kulturfællesskab, der er åbent for alle. Hvis nogen er interesserede, er de velkomne til at møde op og diskutere til ELIS’ arrangementer og aktiviteter.

»Man behøver ikke være enig med nogen på forhånd, eller at ende med at blive enig med alle, for værdien ligger i debatten. Det handler om at blive bedre til at forstå forskningen, forskeruddannelserne og forskningsledelsen,« siger Thomas Bandholm.

Medarbejderne flytter efter værdisættet

I dag er det vigtigt for unge at have adgang til mentorskab eller en vejleder for at kunne få udvikling, sparring og livslang læring, mener Thomas Bandholm.

»De værdsætter forholdsvis hyppig kontakt og feedback og er ret optagede af at se på, om deres eget værdisæt passer sammen med institutionens eller forskningsgruppens,« siger han og tilføjer:

»Og hvis det viser sig, at deres værdisæt ikke passer med det sted, de er lige nu, finder de et andet sted at være.«

Hvis han skal karikere problemstillingen for at fremme forståelsen, prøver han at udtrykke det sådan her:

»Måske skal forskningslederne fokusere lidt mindre på sig selv og lidt mere på at udvikle de mennesker, de har ansvaret for. En moderne forskningsleder skal være god til relationel ledelse i tillæg til at have en høj grad af faglighed.«

Forskeren som del af en gruppe

Også for selve forskningen er der opstået nye succesparametre, siger Thomas Bandholm.

»I dag består forskningsmiljøer ofte af mange mennesker, der arbejder sammen. Derfor er det blevet svært at lykkes som forsker, hvis man kun vil arbejde og tænke som et individ. Hvis man vil være succesfuld, skal man gøre sig til et værdifuldt medlem af en gruppe, og man skal desuden være i stand til at gøre sig overvejelser om, hvordan man skaber eller bidrager til den rigtige kultur i gruppen,« siger professoren.

Han mener, at det gælder om at kunne inkorporere et element af venlighed i forskning af høj kvalitet, for det gør det samlede resultat af forskningen bedre.

»Det kendetegner meget succesrige grupper, at der lyttes mere end der kommanderes. Desuden skal man som leder være meget tydelig med at vise, hvilken type kultur man ønsker på arbejdspladsen,« siger Thomas Bandholm.