Bevar fødekæden af unge til life science

Danmark har ikke guld eller diamanter i undergrunden. Det bør politikerne huske på i deres reformiver på uddannelsesområdet. Noget, vi derimod har, det er en fantastisk life science-industri, der både udvikler og producerer nye og bedre behandlinger. Og som også tjener rigtig mange penge hjem til Danmark.

Den risikerer regeringen imidlertid at sætte over styr med dens reformer af ungdomsuddannelserne; navnlig taxameter– og gymnasiereformen. Selvom disse reformer ikke direkte angår universiteterne, kommer de til at påvirke studerende, forskere og industri i mange år fremover – og universiteterne bør råbe op imod dem.

Vil gå ud over STEM-fagene

Life science-industrien bygger på kvalificerede, højtuddannede medarbejdere. Men i øjeblikket er realiteten, at industrien mangler arbejdskraft. Faktisk kan der komme til at mangle 6.500 årsværk med en lang videregående uddannelse eller en ph.d. frem mod 2030, hvis den økonomiske vækst fortsætter. Nu er man så desværre i gang med at forstyrre den vigtige fødekæde af unge mennesker til STEM-uddannelserne.

LÆS OGSÅ: Det har du udsigt til at tjene som KU-kandidat

Hvis vi tager taxameterformen først, så er intentionen at omfordele midler fra store til små gymnasier, og det er på sin vis godt. Men måden, man har skruet reformen sammen på, indebærer desværre en række uhensigtsmæssigheder. Især ændringen af A-fagstaxameteret kan have en skadelig virkning. Hidtil har gymnasierne fået et såkaldt A-fagstillæg for hver elev, der består for eksempel kemi, fysik, biologi og bioteknologi på A-niveau. Grundtanken er, at gymnasier kan oprette naturvidenskabelige studieretninger, selvom de har en lille volumen af elever. A-fagstaxameteret er afgørende for gymnasierne, da udgifterne til denne type fag ofte er høje på grund af nødvendigheden af laboratoriefaciliteter.

Danmark skal gerne forsætte med at være blandt de mest attraktive lande for udvikling, test, produktion og salg af lægemidler, medicinsk udstyr og sundheds- og velfærdsløsninger – og her er kloge hoveder altså en helt afgørende brik. Derfor er vi bekymrede over nedprioriteringen af naturvidenskabelige fag. Helt konkret har A-fagstaxameteret været med til at sikre, at der hvert år kommer en masse dygtige elever ud fra gymnasierne med naturvidenskabelige kompetencer i rygsækken – og en stor del af dem vil på sigt læse videre på en STEM-uddannelse. Jeg er sikker på, at virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck og Coloplast sætter pris på de her unge.

Lukker døren for drengene

Sideløbende med taxameterreformen kom regeringen så med det længe ventede udspil til en gymnasiereform. Det mest iøjnefaldende er selvfølgelig det skærpede karakterkrav for at komme ind på det almene gymnasium. Det kan være et problem, da man mindsker mængden af unge, der tager en STX og HTX.

Jeg er sikker på, at virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck og Coloplast sætter pris på de her unge

Som beskrevet i regeringens reformudspil skal det fremover være for de unge, der har de faglige forudsætninger og motivation for at gennemføre først en treårig gymnasial uddannelse og på sigt en videregående uddannelse. Man risikerer altså på den måde i første omgang at lukke bestemte uddannelsesveje for unge, især drenge. Men på længere sigt kan man rokke ved hele fødekæden af unge til universiteterne. Det harmonerer ikke særlig godt med en life science-branche, som har brug for en stor talentmasse, og hvor kønsbalancen ifølge Pharmadanmarks Life Science Barometer er næsten ligeligt fordelt.

LÆS OGSÅ: Girls’ Day in Science bliver til Science Day

Jeg er dog glad for, at man i reformen har fokus på, hvordan man kan tone det gymnasiale tilbud mod STEM-fagene. På EPX – det nye erhvervs- og professionsrettede gymnasium – opretter man meget fornuftigt et farmakologifag, hvor eleverne får viden om lægemidler. Men det er en oplagt god idé, at farmakologi også bliver en del af fagpakken på STX og HTX. Læren om lægemidler kan nemlig danne basis for, at flere vælger at læse en life science-rettet uddannelse efter endt gymnasietid.

En ting er sikkert: Det er afgørende, at vi ikke lægger hindringer i vejen for, at unge kan vælge den naturvidenskabelige vej. Det skal flere tværtimod gøre, for kun sådan kan vi fastholde Danmark i verdenseliten inden for life science.

Pharmadanmark er fagforening for ledere og ansatte i life science.

Malthe Hiis er formand for Pharmadanmark Studerende og læser farmaci ved KU.