Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Girls’ Day in Science bliver til Science Day: »De unge kan ikke altid se sig selv i de binære kønskasser«

Hamskifte — Det årlige arrangement skifter navn og ændrer koncept for at inddrage unge på tværs af køn, etnicitet, kultur og religion.

Sidste år var mere end 6.000 piger og unge kvinder på besøg hos 140 universiteter og virksomheder over hele landet i forbindelse med Girls’ Day in Science. Det er en ny rekord, siger direktør i Naturvidenskabernes Hus, Maiken Lykke Lolck, som står bag arrangementet.

»Girls’ Day in Science har været en kæmpe succes. Dagen er vokset utroligt meget, specielt de seneste par år, og vi kan se, at både arrangører og skoler er utrolig glade for tilbuddet.«

Men selv om antallet af tilmeldte skoler og gymnasier, virksomheder og universiteter er steget støt over de sidste ti år, skifter arrangementet nu navn til det mere kønsneutrale Science Day. Det skyldes, ifølge Maiken Lykke Lolck, at holdningen til køn er blevet mere flydende.

»Vores argument har alle dage været, at vi ville løse en kønnet problematik med en kønnet indsats. Men siden vi startede kampagnen for ti år siden, er der sket meget i kønsdebatten. De unge kan ikke altid se sig selv i de binære kønskasser, og derfor giver det ikke længere mening at fokusere på en kønsopdelt indsats,« siger hun.

Et bredere fokus

Det har fra begyndelsen været Girls’ Day in Sciences mål at inspirere flere kvinder til at tage en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse inden for de såkaldte STEM-fag (science, technology, engineering og mathematics). Interessen skal vækkes gennem en årlig besøgsdag på virksomheder og universitetsfag inden for naturvidenskab og teknik, som er domineret af mænd.

Udvikling

Siden 2018 er Girls’ Day in Science vokset:

2018: 1.700 deltagere
2019: 3.200 deltagere
2020: Over 4.500 var tilmeldt, men de fleste arrangementer blev aflyst pga. corona
2021: 5.000 deltagere
2022: 6.000 deltagere

På dagen kan piger og unge kvinder i grundskolen og gymnasiet få praktisk erfaring med naturvidenskab og høre om en lang række uddannelser. Det vil forsat være målet, selv om konceptet bredes ud, så alle kan deltage uanset køn, siger Maiken Lykke Lolck.

»Nu er målet bare, at alle børn og unge uanset køn og baggrund skal opleve STEM-fagene som en mulighed. For os handler det om repræsentation. Når vi fremover taler med universiteter og virksomheder om arrangementet, vil vi i endnu højere grad pointere vigtigheden af repræsentation på tværs af både køn, alder, etnicitet og kultur. Vi vil have et bredere fokus på behovet for mangfoldighed og diversitet på STEM-uddannelserne.«

LÆS OGSÅ: Gymnasiedrenge besøger veterinærmedicin til Girls’ Day in Science

Mere STEM

Ifølge direktøren har organisationen de seneste år fået et stigende antal henvendelser fra unge, der ikke kan se sig selv i de to klassiske kønskategorier, men som stadig ønsker at deltage. Der er også flere drenge, som har spurgt, hvorfor de ikke også kan nyde godt at tilbuddet. Samtidig er flere gymnasier blevet kritiske over for at deltage i et kønsopdelt arrangement. Det er den udvikling, de nu tager konsekvensen af.

»Vi følger simpelthen udviklingen i synet på køn, og hvordan de unge tænker. Men vi vil selvfølgelig bevare så meget af vores nuværende koncept som muligt, fordi det har været meget velfungerende.«

Men risikerer I ikke, at flere drenge pludselig vælger at studere fx datalogi, fordi de besøger den uddannelse? Det kan potentielt mindske diversiteten på studiet.

»Vi vil også gerne have flere drenge ind på STEM-fagene. Det ville ikke være noget problem, at flere drenge valgte den vej. Målet er, at alle ser STEM-uddannelserne som en mulighed uafhængigt af køn. Stereotype opfattelser af køn og uddannelsesvalg skal ikke stå i vejen for at vælge en STEM-uddannelse. Derfor skal de mennesker, der møder de studerende til Science Day, også være så repræsentative som muligt.«

Seneste