På udveksling i København: De første uger

Med sin røde vintageracercykel, septumpiercingen og de brede bukser ligner Landon Hildebrandt en indfødt på Nørrebro. Men når han åbner munden, er det engelsk – ikke dansk – der kommer ud.

Den 20-årige canadier landede i København i begyndelsen af februar. Han er opvokset i Toronto og kalder nu Vancouver for sin hometown, for her studerer han neuroscience på University of British Columbia. Dette semester har han dog byttet de canadiske bjerge ud med de københavnske cykelstier for at tage et udvekslingsophold på KU.

Cykler og psykologi

Uniavisen møder Landon Hildebrandt en kold februardag, hvor solen skinner fra en skyfri himmel, og sneen ligger spredt over Skjolds Plads – ikke helt ulig en canadisk vinter

»Jeg har tidligere boet i Montreal, hvor det kan blive minus 20 grader om vinteren. Men her er en anden slags kulde, hvor vinteren føles mere vindblæst og fugtig,« siger han.

Cykelkulturen var faktisk den primære grund til, at han valgte at tage på udveksling netop i København. Hjemme i Vancouver insisterer han på at cykle rundt – trods byens bilcentrerede infrastruktur. Så det første, han gjorde, da han var ankommet, var at købe en cykel via Facebook Marketplace.

Den første uge var jeg ret overvældet og skræmt – måske også en smule pessimistisk.

Landon Hildebrandt

Landon Hildebrandt besluttede sig for at læse neuroscience, efter han i high school læste en bog om psykedelikas påvirkning på hjernen. Emnet fangede ham. Han havde altid været interesseret i naturvidenskab, som han tog på højt niveau, så naturvidenskab lå lige til højrebenet.

Mens han er i København, har neuronerne dog fået en kort pause til fordel for et bredt spænd af valgfag: social adfærd hos dyr, psykologisk mindfulness og dansk filmhistorie.

Hans brogede fagvalg afspejler hans nysgerrighed. Han interesserer sig for lidt af det hele, siger han, og trives med mange bolde i luften: Kunst, musik, basketball, fotografi, vandring – og selvfølgelig cykling – fylder meget i hans liv.

Hjemme i Vancouver balancerede Landon Hildebrandt studierne med et job på en vinbar og sine mange hobbyer og frivilligaktiviteter. Nu hvor han er i København, håber han at kunne gøre lidt det samme.

Forventningens glæde

Forventninger og virkelighed går ikke altid hånd i hånd. Landon Hildebrandt havde en klar idé om, hvordan det ville være at komme på udveksling og bo i København. Han indrømmer, at han ikke vidste ret meget om hverken byen eller landet, før han satte fødderne på dansk jord, men forestillingerne om udvekslingslivet var der nok af:

»Jeg forestillede mig, at især den første uge ville være hypersocial. Jeg tænkte, vi ville være ude hver aften, og jeg forventede, at København var en travl, sprudlende by.«

Modsat forventningerne, fortæller han, brugte han de første aftener alene i sin lejlighed på Nørrebro. En start, han fandt udfordrende:

»Jeg har indset, at jeg har svært ved at være alene. Så jeg tror, jeg vil øve mig i at bruge mere tid med mig selv.«

Men på trods af en lidt hård landing, ser han nu anderledes på sagen:

»Mine forventninger var virkelig høje i starten. Den første uge var jeg ret overvældet og skræmt – måske også en smule pessimistisk. Men nu er jeg faldet mere til og er begyndt at finde venner og fede steder i byen.«

Afsavn og skønhed

Boulevarderne i Vancouver er brede, byen er bygget til biler, og bygningerne er i glas og beton. En storby, hvor tempoet er højt, og hvor det er svært at finde et sted at bo. Men hjembyen er også omkranset af storslået natur, som man kan forvilde sig ud i, fortæller Landon Hildebrandt.

»Jeg er overrasket over, hvor meget jeg faktisk savner at være ude i naturen. I Vancouver er de fleste træer stedsegrønne, så selv om vinteren er der grønt. Og når det er vinter, kan du altid tage ud at stå på ski eller vandre. Det kan man bare ikke rigtigt her.«

På plussiden nævner han også, at det er meget billigt at spise ude på en multikulturel restaurantscene med smage fra hele verden.

LÆS OGSÅ: Flere internationale studerende på vej til KU

Men hvad København måske mangler i natur og gastronomisk diversitet, opvejer byen ifølge ham med sin æstetik og infrastruktur. Han blev især blæst bagover af de gode cykelforhold, som han beskriver som ti gange bedre end Canadas bedste cykelbyer.

»Alt er også meget smukkere her. De gamle bygninger er helt fantastiske. Der er virkelig flot design overalt. Og jeg synes også, at københavnere har en virkelig god tøjstil.«

Skandinavisk kulde og the westcoast freeze

Det er en velkendt fortælling blandt udlændinge, der flytter til Danmark, at det kan være svært at falde til og få danske venner. Danskere bliver ofte beskrevet som reserverede, uvillige til at lukke nye mennesker ind i deres cirkler og have en modvilje mod at snakke engelsk. Fortællingen er bakket op af undersøgelser, blandt andet fra The Expat Study fra 2020, hvor kun 26% af tilflytterne fandt det nemt at få nye venner i Danmark.

Det har Landon Hildebrandt også hørt om. Indtil videre har han dog ikke selv oplevet det. Allerede til en af de første undervisninger faldt han i snak med en dansk holdkammerat, der endte med at invitere ham til sin fødselsdag og bachelorfejring på en bar. Den danske ven har siden givet ham anbefalinger til steder og oplevelser i København.

LÆS OGSÅ: Her er dommen fra tre udenlandske studerende: København er en cool – men krævende – studieby

Han er også positivt overrasket over, hvor villige danskerne er til at tale engelsk.

»Da jeg boede i Montreal, erfarede jeg, at og hvis du ikke taler fransk, er det nærmest umuligt at få et job. Så jeg synes, det er virkelig forfriskende at komme her og opleve, at alle taler supergodt engelsk og ikke har noget imod at gøre det. Jeg føler mig ikke udskammet for ikke at kunne dansk.«

Samtidig er han bevidst om, at danske venskaber ikke kommer af sig selv, og at en stor del af udvekslingsoplevelsen er, at man hurtigt ender i en boble med andre internationale studerende. Ud over sin danske holdkammerat har han primært fundet venner fra Canada og USA.

»Det har helt sikkert været svært at møde danskere, men jeg tror, det handler mere om, at jeg ikke har bevæget mig i de samme sociale cirkler som dem.«

Han vil ikke at lade sig styre af stereotyper, siger han:

»Idéen om at danskere er svære at nå, kan være farlig, fordi den fastholder tilflyttere i en forestilling om, at man ikke kan komme ind under huden på danskerne – og så prøver vi måske heller ikke. Min erfaring er, at det er en overdrivelse.«

Han forklarer, at der i Vancouver findes en beslægtet forestilling om The West Coast Freeze, at folk på vestkysten, særligt i Vancouver, er reserverede.

»Men sådan synes jeg ikke nødvendigvis, det er.«

Landon Hildebrandt er heller ikke typen, der sidder på hænderne. Han har planer om at melde sig som frivillig i en forening og kunne også godt tænke sig at arbejde, mens han er her.

»At være frivillig eller få et job åbner automatisk for nogle andre sociale cirkler med flere lokale.«

Et livligt universitet

En tydelig forskel, som Landon Hildebrandt har lagt mærke til, er kontrasten mellem hans hjemuniversitet og KU. Han beskriver KU som mere livligt, mens skolearbejdet fylder langt mere i Canada.

»Det hele virker meget sjovere og mere afslappet her. På mit hjemuniversitet synes jeg næsten, at folk tager det for seriøst. Det føles nogle gange som et arbejde. Jeg tager på uni for at studere og smutter derfra igen, så snart jeg er færdig.«

Her på KU virker det som om, der er mindst tre barer på hver campus

Landon Hildebrandt

Noget andet, der har overrasket ham, er mængden af barer på KU’s campusser.

»På mit universitet har vi én bar og en slags klub. Her på KU virker det som om, der er mindst tre barer på hver campus. Det er jeg virkelig ikke vant til.«

Han oplever også undervisningen som mere tilbagelænet. På hans hjemuniversitet er hverdagen præget af konstant forberedelse, afleveringer og eksaminer.

Han sætter pris på undervisningsformen, hvor mindre hold gør det lettere at deltage og komme i kontakt med underviserne.

»Undervisningen her er meget mere intim – især min undervisning i naturvidenskab er anderledes. I Canada er vi hundrede mennesker i store auditorier, hvor vi bare sidder og lytter uden at deltage. Her har vi undervisning i små hold på tyve-tredive personer, og det synes jeg er virkelig fedt.«

»Det bliver også hverdag her«

De første par uger er gået for Landon Hildebrandt, og han føler sig allerede langt klogere på, hvad udveksling egentlig indebærer.

»Jeg havde så mange forventninger, men ærlig talt vidste jeg ingenting om stedet, før jeg kom. Og jeg har måttet indse, at det jo også bare bliver hverdag her.«

De første hektiske uger har allerede givet ham mange gode erfaringer med på vejen.

»Hvis jeg skal give et råd videre, så er det at sige ja til alt og prøve så meget som muligt. Og så skal man ikke være for hård ved sig selv – især ikke i starten. Det skal nok falde på plads hen ad vejen.«

For Landon Hildebrandt har nysgerrigheden været en stor hjælp. Han har opdaget nye steder ved at dykke ned i Google Maps og finde begivenheder på Facebook. Allerede nu har han sine favoritsteder i København: Lille Bakery, Mayhem, Refshaleøen og Christiania.

Inden han svinger sig op på sin røde cykel, spørger jeg, om han er blevet råbt ad på cykelstien endnu. Til det svarer han, at han har været forvirret over de mange håndtegn i trafikken, men at han åbenbart ikke har irriteret nogen nok til at få en skideballe – noget, han ellers havde hørt, var en del af cykelkulturen.

»Måske,« siger han og griner, »er det bare, fordi jeg cykler med musik i ørerne.«

Som en vaskeægte københavner.