De studerende piratkopierer som aldrig før og frygter ikke konsekvenserne

Huslejen skal betales, forsikringen skal betales – og så lander den nye pensumliste. Hvert semester smider studerende i gennemsnit 2.400 kroner over disken for at holde trit med pensum.

Men i dag finder færre og færre studerende vej til boghandleren. En ny undersøgelse viser, at mere end hver anden studerende (54 procent) i stedet anskaffer sig studiebøger på ulovlig vis. Og den form for piratkopiering og deling er ikke bare i strid med KU’s Copydan-aftaler. Det er også et brud på Ophavsretsloven.

I yderste konsekvens risikerer man både bøde og plet på straffeattesten, men det lader ikke til at holde de studerende på dydens smalle sti.

LÆS OGSÅ: Kopiering af studiebøger: Hver anden studerende bryder loven

Vi sprang på cyklen for at spørge en håndfuld studerende til deres holdning til piratkopiering.

»Jeg kan fandme godt forstå, hvorfor folk gør det«

Uret viser frokosttid i en propfyldt kantine på Panum, hvor Emma Christensen fortæller, hvordan hun har anskaffet studiebøger til dette semester:

»Jeg har brugt omkring 1.000 kroner på bøger, men jeg været heldig at finde rigtig mange af dem brugt. Sidste semester købte jeg dem fra ny og brugte 1.500-1.700 kroner,« siger hun.

Har du haft ulovlige, digitale udgaver af studiebøger i løbet af din uddannelse?

»Ja, det skal jeg være ærlig at sige. Så kender man en, der går på sjette semester, hvor de har PDF’en. På hvert semester er der nogen, der har bøgerne,« siger hun.

Tænker du over konsekvenserne af at have ulovligt anskaffede studiebøger?

»Nej, det gør jeg ikke. Fordi i det store hele er der masser af bøger, der bliver købt. Hvis jeg fik alle mine bøger på et semester ulovligt, ville jeg måske tænke mere over det, men det gør man bare ikke. Man er heldig, hvis man får én. Jeg har tænkt over, at det var lidt frowned upon , men jeg har aldrig tænkt, at det var decideret ulovligt,« siger Emma Christensen.

Hun kan godt se det problematiske i de ulovlige delinger men mener samtidig, at studiebøgerne i dag er urimeligt dyre. Ifølge Emma Christensen kan bøger til bare et semester nemt koste 2.500 kroner, og det gør det svært at få studielivet til at hænge sammen.

»Bolig er dyrt, mad er dyrt, og nu er bøgerne også dyre. Jeg kan godt forstå, hvorfor det er ulovligt, men jeg kan fandme også godt forstå, hvorfor folk gør det,« siger hun.

Ifølge Emma Christensen burde KU i stedet gøre det lettere for studerende at anskaffe sig brugte bøger.

»Der skulle være et sted på KU for genbrugsbøger, hvor ens gamle bøger kunne blive vurderet. Så kunne man måske få nogle hundrede kroner for at aflevere en gammel bog og på den måde få noget tilbage igen,« siger Emma Christensen.

»Det svarer til at gå over for rødt«

På det gamle Kommunehospital, som huser det Samfundsvidenskabelige Fakultet, fanger jeg sociologistuderende Astrid Bang Therkildsen.

Hvor mange penge har du brugt på studiebøger til dette semester?

»Jeg har brugt 350 kroner på én bog. Det er den eneste bog, vi skal bruge på det her semester, og den er købt fra ny. Jeg plejer at bruge maksimalt 400 kroner på studiebøger, og så vælger jeg dem, der er vigtigst, fordi jeg ikke føler, jeg har råd til andet. Jeg kunne nok godt finde råd til det, men jeg har ikke lyst til at prioritere mine penge på det,« siger Astrid Bang Therkildsen.

Ligesom flertallet har de også haft ulovlige bøger i løbet af sin studietid. Da de på et fag på fjerde semester skulle bruge fem forskellige bøger, tog en af deres medstuderende ansvar for at samle alle de nødvendige bøger i et drev, som blev delt på Facebook. På nuværende semester er de også allerede blevet tilbudt onlineversionen af den bog, de har købt fysisk, to gange.

»Jeg har aldrig selv scannet en bog og delt med andre, men hvor går grænsen for det ulovlige? Det ved jeg ikke,« siger Astrid Bang Therkildsen.

Hvorfor tror du, at det er så udbredt, selvom det er ulovligt?

»Jeg tror, normaliseringen gør, at det føles mindre ulovligt. Det er ligesom at gå over for rødt. Og jeg har ikke hørt om, at der nogensinde har været konsekvenser af det, så det føles også mindre ulovligt, når der ikke er en straf,« siger de.

Derudover mener Astrid Bang Therkildsen, at forlagene til tider malker de studerendes tegnebøger ved at ændre minimalt i bøgerne fra år til år.

»Jeg forstår godt, at pensum skal opdateres, men man føler sig lidt udnyttet. Og så gør det ikke lige så meget, at man også selv udnytter dem,« siger Astrid Bang Therkildsen.

»Jeg tror ikke, det ville hjælpe, hvis bøgerne blev billigere«

På vej til sin forelæsning fortæller antropologistuderende David Paris, at han har brugt 160 kroner på studiebøger i dette semester:

»Jeg skriver bachelor og har derfor kun ét fag ved siden af, men normalt plejer jeg at bruge 400-500 kroner. De fleste er købt fra ny, og nogle gange har jeg købt dem brugt.«

Har du haft ulovlige, digitale udgaver af studiebøger i løbet af din uddannelse?

»Ja. Jeg tror ikke, det er så udbredt på vores uddannelse eller årgang, men man kan jo finde ret mange bøger online og downloade dem. Ofte, hvis jeg ved, at jeg skal læse hele bogen, har jeg købt den, fordi jeg godt kan lide at have den fysisk. Men hvis jeg nu kun har skullet bruge nogle kapitler, eller hvis jeg har brug for at søge efter specifikke ord, så er det fedt at have den online,« siger han.

Selvom David Paris ved, at det er ulovligt at kopiere studiebøger, tænker han ikke så meget over konsekvenserne. Dog kan han godt se problemet i, at forfattere og forlag i sidste ende taber penge på de kopierede studiebøger:

»Det er jo et problem, fordi dem, der skriver bøgerne, så ikke får deres penge,« siger han, der efterlyser bedre information fra uddannelsernes side:

»Nogle studiebøger er skidedyre, men jeg tror ikke, at det ville hjælpe, hvis de blev billigere, for det ville stadig være penge, der skulle bruges. Måske ville en øget opmærksomhed på det hjælpe. For eksempel kan man finde de fleste ting lovligt på Det Kongelige Bibliotek, men det ved man ikke så meget om i starten af uddannelsen,« siger han.

»I Irland fik vi adgang til alle tekster gennem universitetet«

På sit nuværende semester har statskundskabsstuderende Isabella Smith kun to fag og har brugt 800 kroner på studiebøger, men hun plejer at bruge mere:

»Normalt bruger jeg 1.600-1.700 kroner, og jeg køber mine bøger brugt, hvis jeg kan finde dem, så det er i forvejen halv pris af det oprindelige beløb.«

En enkelt gang har hun også haft ulovlige, digitale studiebøger og også Isabella Smith mener, at normaliseringen får det til at føles »mindre farligt,« som hun siger.

Efter et udvekslingsophold, mener hun, at KU godt kunne lade sig inspirere af, hvordan de gør i andre lande.

»Jeg har lige været på udveksling i Irland, hvor jeg havde 30 ECTS-point og fem fag, men der var ingen, der bad mig om at købe en fysisk bog. I stedet var det med artikler og online bøger, vi havde adgang til gennem universitetet,« siger hun.

Prisen for splinternye studiebøger vejer altså tungere i et stramt SU-budget end prisen for at bryde loven, når et nyt semester står for døren. For som Isabella Smith siger i tråd med de andre studerende, Uniavisen har talt med:

»Det er vildt at blive bedt om at bruge så mange penge på studiebøger fra universitetets side.«