Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Her er en konkret vej ud af klimaangsten

Mursten — Byer står for 70 procent af de globale CO2-udledninger. Derfor er det dem, vi skal forandre, hvis vi vil omdanne klimaangst til handling. Heldigvis er det faktisk også her, vi kan gøre noget – alle os unge, som byen ikke kan leve uden.

Når vi taler om klimakrisen, er det ofte smeltende is, truede regnskove og stigende verdenshave, vi nævner. Men vi glemmer, at fremtidens klimakamp i høj grad vil blive udkæmpet i byerne – og at unge og studerende skal være med til at føre kampen.

70 procent af verdens befolkning vil bo i byer i 2050. Og byerne står allerede i dag for 70 procent af de globale CO2-udledninger. Det gør dem til en del af problemet, men endnu vigtigere: til en kæmpe del af løsningen. Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, begynder det i byerne.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Handlingslammet? Jeg forstår dig

Måske kender du den allerede: Klimaangsten, der stille sniger sig ind på dig. Greta Thunberg græder i bedste ‘how dare you’-stil på YouTube, og nyhederne flyder over med jordskred og stormflod. Din coping-strategi? Klimaforandringer bliver en sjov sidebemærkning, når solen skinner lidt ekstra i marts.

Klimaangst er en reel og voksende følelse blandt unge, som dagligt konfronteres med nyheder om klimakatastrofer uden at føle, at vi har indflydelse på løsningerne. Derfor er det meget forståeligt, hvis du føler dig handlingslammet.

Men måske er der faktisk noget, kan gøre. Noget, som vi har overset. For selvom det er godt at spise vegetarisk, tage bussen og shoppe på Vinted, er det desværre mikroskopiske skridt i den rigtige retning. Vi må rette blikket mod en mere praktisk sektor, hvor vi rent faktisk kan gøre en forskel, der kan mærkes.

Det her kommer måske ikke til at være det mest sexede, du nogensinde har hørt – men ærligt: Er det ikke på tide at rette blikket væk fra sjove slogans og TikToks? Vi har nok at se til.

Jeg snakker nemlig om byer. Du skal simpelthen til at engagere dig i byplanlægningen og processerne bag. Mere specifikt i bygnings- og anlægssektoren.

Uden os dør byen

Vi unge fylder i bybilledet. Vi indtager cykelstierne, bor i kollektiverne, læser på caféerne og bruger de små, grønne åndehuller, byen giver os, mellem forelæsninger og fritidsjobs. Vi former byens puls, kultur og fremtidige behov. Vi unge er byen.

Derfor har vi en reel stemme, når byens bæredygtige fremtid skal tegnes – ikke bare som pynt på en grøn strategi, men som medskabere af løsningerne. Vi skal i gang med at gøre os gældende, for byggesektoren venter ikke på os.

Vi former byens puls, kultur og fremtidige behov. Vi unge er byen

Der bliver nemlig bygget som aldrig før. Halvdelen af de bygninger, der skal stå i 2050, findes endnu ikke. Over hele verden opføres der hver syvende dag gulvareal svarende til arealet af hele Paris – og hvert år svarende til Japan. Den udvikling forventes at fortsætte helt frem til 2060. De bygninger, vi bygger i dag, står sandsynligvis stadig i 2070, men det klima, de skal stå i, vil være radikalt anderledes. Derfor er det nu, vi skal sikre, at fremtidens bygninger er robuste og klimatilpassede.

Men lad os være ærlige: Hvor mange politikere – som er dem, der laver lokalplanerne – tænker egentlig på 2070? Det er ikke engang sikkert, de selv er der til den tid. Men det er vi. Og netop derfor har vi brug for et stærkere samarbejde mellem generationerne. Dem, der sidder med erfaringen og beslutningskraften i dag, må åbne dørene for dem, der skal leve med konsekvenserne i morgen.

Klimakampen i byerne kræver, at unge og ældre går sammen om at tænke langsigtet – ikke fordi vi er enige om alt, men fordi vi supplerer hinanden. Når vi blander generationsperspektiverne, bliver løsningerne både mere retfærdige og mere holdbare.

Mere end stillads og mursten

Hvis vi skal kigge lidt ud over vores egne, unge næsetip, så har det byggede miljø faktisk enorm betydning – ikke bare for klimaet, men også for økonomien og jobskabelsen i samfundet.

Byggebranchen er ikke kun stillads og mursten. Den står for hele syv procent af den globale beskæftigelse, svarende til over 200 millioner jobs verden over. Samtidig udgør den 11-13 procent af verdens samlede BNP. Hvordan vi bygger, renoverer og designer vores byer og bygninger, har stor indflydelse på både pengepungen og planeten.

Og det er altså i vores byer, der bygges nyt. Det er vores fremtidige arbejdspladser og boligområder, der planlægges nu. Og det er i høj grad i lokalpolitik, at beslutningerne tages. Skal vores universitetsbygninger energirenoveres? Skal der bygges billige, grønne ungdomsboliger? Skal der investeres i bæredygtige fællesrum og transportløsninger? Det bliver besluttet i kommunal- og regionsrådene – og netop dér har vi som unge både mulighed for at stemme og stille krav.

Fra angst til handling

Det kommende kommunal- og regionsrådsvalg er derfor også en oplagt anledning til at komme til orde. Inden du sætter dit kryds til næste valg, så husk at kigge efter byggepolitikken hos kandidaten. Det er måske det vigtigste, du kan gøre for klimaet.

Inden du sætter dit kryds til næste valg, så husk at kigge efter byggepolitikken

Men engagementet kan starte mange steder. Det kan også begynde med nysgerrighed: med at stille spørgsmål i din studenterorganisation, engagere dig i lokale netværk, eller følge med i, hvordan din kommune planlægger byudvikling. Og for dem, der drømmer om at gøre en forskel professionelt, er der selvfølgelig også mange veje ind.

Muligheden for at engagere sig lokalt og se reel forandring kan hjælpe os med at omdanne klimaangst til handling. Urbane klimainitiativer, hvor unge faktisk bliver inddraget og har reel beslutningskraft, er en konkret vej ud af magtesløsheden.

Det handler ikke om at dulme frygten, men om at kanalisere den over i noget, der skaber forandring dér, hvor vi lever vores liv.

Seneste