»Bare gør det!« KU-studerende opfordrer andre til at dele deres speciale

»De fleste sidder to og to,« siger en kvinde og spejder ud over menneskehavet og de få tomme stole, der er tilbage i universitetsbiblioteket på Fiolstræde.

»De er allesammen i situationships,« siger hendes veninde og griner, inden de finder et par pladser nede bagved.

På scenen har Linnea Waade Biermann og hendes specialemakker brugt eftermiddagen på at stille op, teste mikrofoner og PowerPoint, inden de – som en del af festivalen Golden Days – skal holde oplæg om emnet, de brugte et halvt år på at undersøge til deres speciale: situationships.

Et romantisk forhold, der findes et sted mellem det uforpligtende hook-up og det erklærede parforhold.

»Det handler om den famøse samtale,« siger Linnea Waade Biermann oppe fra scenen og vifter med hænderne. »Hvad er vi to egentlig?«

Salen, som er fyldt med unge i 20’erne og 30’erne, lytter koncentreret. Nogle smiler genkendende. Andre nikker.

Fra SoMe til speciale

Linnea Waade Biermann og hendes medforfatter Juliane Esper Ramstedt afleverede speciale i januar og blev dermed sociologer fra Københavns Universitet. Med tre fokusgruppeinterview og otte individuelle interview satte de sig for at undersøge, hvad situationships egentlig er – og hvorfor så mange unge havner i dem.

»Jeg blev opmærksom på fænomenet på SoMe. Det lod til at være en ny tendens, og der var ikke lavet særlig meget forskning om fænomenet – og slet ikke i en dansk kontekst,« siger Linnea Waade Biermann.

»Situationships blev ofte fremstillet negativt, når vi stødte på det. Vi ville undersøge, om der også kunne være en positiv fortælling.«

LÆS OGSÅ: »At formidle bredt er selvfølgelig noget, vi ønsker, at vores forskere har lyst til«

Specialet tager afsæt i tre spørgsmål: Hvordan definerer unge et situationship? Hvordan navigerer de i det? Og hvorfor bliver de i det?

»Det handler meget om ubalance,« siger Linnea Waade Biermann. »At være i et situationship er at navigere i en ubalance i følelser. «

Ifølge Linnea Waade Biermann og hendes specialemakker er det, der adskiller situationships fra egentlige forhold, ofte fraværet af »samtalen« – den, hvor man bliver enige om, hvad man er for hinanden.

»I dag er det at være kærester blevet et stort skridt. Folk fejrer årsdage for den samtale. Derfor har vi brug for et ord til perioden før,« siger hun:

»Begrebet situationship bruges ofte til at forklare over for venner og familie, hvad der er på færde – men sjældent til den person, man er i relationen med. Det bliver noget, man kalder det på bagkant.«

Et speciale, der lever videre

Da specialet var afleveret, havde Linnea Waade Biermann ikke nogen konkret plan for at dele det med omverdenen. Men så anbefalede en veninde, der vidste at ‘Kærlighed’ var temaet for årets Golden Days Festival, at hun tog kontakt til arrangørerne – og pludselig var de booket til at holde foredrag. Og så fulgte medieinteressen.

»Vi har ikke pitchet det til nogen. Men det er fedt at opleve, at der er så meget interesse for det. Det kunne være sjovt at brygge videre på det, hvis der er et marked.«

Foredraget i biblioteket blev startskuddet – og en øvelse i at formidle akademisk viden til et bredere publikum.

»Vi har skåret meget teori væk. Det fyldte rigtig meget i specialet, men i vores oplæg handler det mere om at formidle pointerne. Det meste stof, man har sat sig godt ind i, kan man sagtens skrive om til et bredere publikum.«

Sociologien rummer noget almenmenneskeligt, siger hun:

»Det handler om relationer, som de fleste mennesker kender. Kunsten er at vise, at der er videnskab bag – uden at det bliver kringlet.«

LÆS OGSÅ: Specialer skal da fejres, mener studerende bag ny ’vidensfest’

Sig ja!

Tidligere blev Linnea Waade Biermann interviewet til en artikel om situationships i månedsmagasinet femina. Noget, hun først havde det ambivalent med:

»Vi talte meget undervejs i specialet om, at vi ville tage emnet kærlighed og parforhold alvorligt som et akademisk interessefelt. Det skulle ikke bare være et damebladsemne.«

Da interviewforespørgslen kom, arbejdede hun på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og spurgte sine kolleger, om det kunne skade hendes faglige troværdighed at stille op.

»De kiggede bare på mig og sagde, hvad snakker du om? Selvfølgelig skal du sige ja! Som forskere bruger vi meget tid på at skrive videnskabelige artikler, som kun få læser. Her havde jeg en mulighed for at nå længere ud.«

Det gjorde, at hendes perspektiv ændrede sig.

»Man skal ikke være bange for at blive lidt poppet i sin formidling. Når man er færdiguddannet og bliver citeret som sociolog, har man i sig selv et troværdighedsstempel. Og hvis man samtidig kan formidle sin forskning på en måde, så mange forstår det, er det kun en fordel.«

Når hun bliver spurgt, hvad andre specialestuderende kan tage med sig, har hun et klart svar:

»Bare gør det! Når man er færdig med sit speciale, har man en virkelig specifik viden, som andre kan være interesseret i. Dem, man taler med, er ikke vejledere og censorer – de vil bare høre dine konklusioner. Det gør det mindre nervepirrende.«

LÆS OGSÅ: Hun lader tallene tale, når hun siger: Kvinde, kend din statistik