En hyldest til kønnenes forskellighed

I dag er det Kvindernes Internationale kampdag. Jeg foreslår, at vi bruger dagen til at anerkende og reflektere over betydningen af to-køn-heden. Selv om kønnene bliver ‘ligestillede’, så er de stadig forskellige.

Kvindedagen er anledning til, at vi forholder os til alle de udfordringer, der vedrører kvinden og hendes plads i samfundet. Det kan handle om alt fra problemstillinger om voldtægt og prostitution, til den kendsgerning, at kvinden skal bære frem og føde vores børn.

Nogle af disse kønsrelaterede udfordringer kan være mere løselige end andre. Hvor prostitution er vanskeligt at håndtere, er andre realiteter til sammenligning nemmere at regelsætte. Når det kommer til kvindens særlige stilling i svanger- og forældreskab, kan vi konstruktivt tænke den ind i samfundsstrukturen og tilrettelægge ordninger, der gør det muligt for begge køn at tage ansvar.

En bemærkelsesværdig ting er dog, at på trods af kvindens insisteren på at være mor på sin helt egen måde, så tør de færreste stole på deres biologiske instinkter og føler i stedet behov for at læse bunker af bøger for at gøre det hele rigtigt. Men de fleste, der har erfaret at blive mor, må have oplevet, hvordan instinkterne tager over; brysterne løber blot ved lyden af barnets gråd. Vi må ikke glemme, at man steder i verden stadig føder og opfostrer børn uden kontakt til helsevæsen eller bøger; det kan godt lade sig gøre.

Kvindedagen kan bruges til at rette positivt fokus på kvindens fantastiske biologiske natur og sætte kritisk lys på hendes rolle som sexobjekt for manden.

Konstrueret køn eller betydningsfuld biologi

Nogle socialkonstruktivister (Judith Butler og hendes disciple) vil nok mene, at forskellighederne mellem mænd og kvinder blot er konstruerede forestillinger, som kommer manden til gode, og at disse står i vejen for at ligestille kønnene på arbejdsmarkedet.

I en sådan tilgang til kønsspørgsmålet, er det en illusion, at kvinder besidder et mere instinktstyret apparat over for et nyfødt barn end manden gør, og det er denne forestilling om et biologisk udgangspunkt, som forhindrer en reel ligestilling mellem mand og kvinde. I dette perspektiv stiller kvindens biologi sig i vejen for hendes muligheder, og det er problematisk, for det biologiske kan vi ikke ændre ved. Dermed fralægger vi os ansvaret og opgiver muligheden for forandring.

Men er det ikke både mere realistisk og konstruktivt at tænke kønnet, som et finstemt samspil mellem natur og kultur?

Og have øje for, hvordan forskelligheden mellem kønnene kan være noget positivt og berigende. Hvorfor skal vi stræbe efter at være ens? Tænk hvor kedeligt det ville være. Er det ikke mere frugtbart, at se det afgørende potentiale forskelligheden har for at skabe noget nyt? Hvert enkelt menneske er unikt, men den overordnede opdeling mellem mand og kvinde er det også.

Vi har brug for en kvindedag for at huske på, at forandring til det bedre ikke handler om at blive ens!

Ligestilling og forskellighed

Ligestillingsbegrebet i sin gamle form har udspillet sin rolle – for øvrigt har det som regel idealiseret det, man kan betragte som mandlige værdier eller egenskaber; kvinder skal blive mere mandige.

At tage udgangspunkt i forskelligheden åbner for muligheden af, at tænke forskellen som noget godt og dynamisk. For forskellen i sig selv indeholder ingen negativ ladning, som den så ofte bliver tillagt i dag.

Forskellen mellem mænd og kvinder er derimod det mest livgivende mennesket har, det er den som driver menneskeheden fremover – og vor tids mest undervurderede filosofiske spørgsmål, som filosoffen Luce Irigaray formulerer det.

Kønsdebatten i Danmark mangler dette filosofiske islæt, og det er nødvendigt, at debattører som vælger at indgå i drøftelserne om kønsproblematikken har evnen til, at løfte argumentationen og refleksionerne væk fra deres personlige problemer og lede debatten hen mod et mere reflekterende og modent plan. Det kunne føre til interessant fremdrift.

Vi har brug for en kvindedag for at gruble over kønsspørgsmålet som ontologisk størrelse og to-køn-heden som eksistentiel livsbetingelse!

Tænk køn ikke kvoter

Måske er det også på tide, at tænke køn frem for at debattere kvoter. Ikke fordi disse er uvigtige, men fordi det store arbejde, kvinder har lagt i at tilkæmpe sig de samme rettigheder og muligheder som manden, har ført os et sted hen, hvor vi nu er klar til også at arbejde med kønsspørgsmålet på et andet og mere eksistentielt plan.

Københavns Universitet som institution ville have godt af også at tænke køn frem for udelukkende at debattere kvoter. For problematikken eksisterer ikke kun i de manglende kvindelige professorer, den ligger dybest i fraværet af en bred og seriøs kønsforskning. Et fokus på betydningen af menneskets to-køn-hed vil kunne bidrage til forståelsen af de forskellige præmisser, der ligger til grund for, hvorfor mænd og kvinder handler og prioriterer anderledes og tænker forskelligt.

Forhåbentlig kan kønsproblematikken blive mere interessant for flere, hvis man angriber emnet med fokus på den positive og dynamiske realitet, den faktisk repræsenterer. Hvis man tænker disse aspekter ind, kan man få opløftende drøftelser om de mange muligheder, der ligger i en anerkendelse af forskellen.

Vi har brug for en kvindedag for at udvide vor forståelse af os selv som kønnede væsener!

Mandedag velkommen!

Det er sket så meget for kvinderne de sidste mange år. De har sørget for en samfundsudvikling, som de selv har drevet og som mændene kun har måttet se til. Men måske er vi nået det punkt, hvor kvinden ikke længere skal sætte dagsorden i en debat, der handler om, at vi er to køn.

Så med udgangspunkt i den inspirerende og livgivende forskel, burde vi etablere en mandedag, hvor vi rejser og behandler spørgsmål om mandens vilkår og situation i dagens Danmark.

Vi har brug for en Mandedag, for at drøfte, hvordan vi udvikler og fornyer manderollen! Det er vigtigt at drøfte hvordan mandens biologiske natur bedst muligt kan være i tagt med både ham selv og med det samfund han lever i.

Vi har brug for en platform hvor vi kan diskutere, hvorledes vi bedst muligt forholder os til, at de to køn er forskellige og udnytte dette bedre, når vi strukturer vores samfund.