Egelund ønsker udveksling for alle, men afviser konkrete måltal

Færre danske studerende tager en del af deres uddannelse i udlandet.

Fra før coronapandemien til 2023 er antallet af studerende, der årligt tager på udveksling, faldet med knap 23 procent, viser en undersøgelse fra Tænketanken DEA.

Og hvis man spørger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), er det ikke bare en udvikling, der koster den enkelte studerende erfaringer og fagligt udsyn, men også noget, Danmark som samfund mister på.

Det sagde ministeren, da hun 13. januar deltog i en konference på Christiansborg om udveksling og international uddannelse.

Min egen målsætning for, hvor stor en andel af danske studerende, der skal tage et ophold i udlandet, er 100 procent

Christina Egelund (M), uddannelses- og forskningsminister

»Vi mister jo noget hver gang, man går glip af international erfaring. Ikke bare den enkelte, men samfundet går også glip af en hel masse,« sagde ministeren efter konferencen til Uniavisen.

Her understregede hun også behovet for udlandsophold i en globalt usikker tid, hvor internationale konflikter, polarisering og hård konkurrence fylder mere.

»I den situation er behovet for danskere, der engagerer sig internationalt, mere akut end det har været siden 2. Verdenskrig,« sagde hun.

En ny aftale mellem Storbritannien og EU gør dog udveksling med Storbritannien lettere igen, fordi landet fra 2027 vender tilbage til EU’s støtteprogram Erasmus+.

Ønske om 100 procent

Selv om faldet i studerende, der tager på udveksling, allerede så småt begyndte før pandemien og er blevet forstærket af forhold som Brexit, strammere visumregler og global usikkerhed, mener Christina Egelund, at Danmark bør kunne vende udviklingen.

»Min egen målsætning for, hvor stor en andel af danske studerende, der skal tage et ophold i udlandet, er 100 procent. Det kan jeg jo selvfølgelig ikke bestemme for den enkelte, men jeg synes virkelig, at det er vigtigt, at man gør det, uanset hvilken uddannelse, man så i øvrigt måtte gå på,« siger hun.

Ministeren fremhæver, at internationale erfaringer ikke kun handler om faglige kompetencer. Det handler også om udsyn, dannelse og om at lære at navigere i en anden kultur, et nyt sprog og et andet læringsmiljø.

Erhvervsliv og organisationer vil have nyt mål

Men opfordringer og gode intentioner er ifølge flere uddannelsespolitiske aktører ikke nok til at vende udviklingen.

I et indlæg i november i mediet Uddannelsesmonitor efterlyser Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danes Worldwide og Tænketanken DEA en konkret politisk målsætning for udveksling.

»Uden et mål at styre efter risikerer vi, at udveksling ender som en parentes i uddannelseshistorien. Det vil være et tab for os alle,« skriver de.

Daværende uddannelses- og forskningsminister Morten Østergaard (R) havde i 2013 en ambition om, at halvdelen af de studerende skulle have et udlandsophold inden 2020.

Målet blev aldrig indfriet, men afsenderne i indlægget peger alligevel på værdien af et konkret måltal at stræbe efter.

Tingene bliver jo ikke til virkelighed, fordi det står på et stykke papir. Det kunne vi jo så også se med den målsætning, som blev sat for over ti år siden

Christina Egelund (M), uddannelses- og forskningsminister

Ifølge DEA’s analyse hænger udlandsophold blandt kandidatstuderende sammen med højere løn og lavere ledighed. Men de fremhæver også gevinster, der ikke kan måles i kroner og øre: sprogkompetencer, kulturforståelse og evnen til at begå sig i internationale sammenhænge.

Samtidig peger de på, at udveksling i stigende grad bliver presset af eksempelvis kandidatreformen, som komprimerer uddannelsesforløb, og at der derfor er behov for en klar politisk retning netop nu.

LÆS OGSÅ: Politiske reformer bremser de studerendes lyst til udveksling

En kritik som Kristian C. Lauta, prorektor for uddannelse på Københavns Universitet også har luftet:

»Jeg tror, det er fair at sige, at de mange reformer, der har forsøgt at optimere studieintensiteten og effektiviteten, på hver sin måde griber ind i præcis det her. Om det handler om mindre SU eller kortere studietid, så påvirker det de studerendes risikovillighed og lyst til at tage af sted,« har han tidligere sagt til Uniavisen.

Egelund: Tal på papir flytter ikke noget

Ministeren afviser ikke, at der kan være behov for at tænke mere strategisk om udveksling. Men hun er skeptisk over for politiske procentmål som styringsredskab.

»Tingene bliver jo ikke til virkelighed, fordi det står på et stykke papir. Det kunne vi jo så også se med den målsætning, som blev sat for over ti år siden,« siger hun.

I stedet ønsker hun at fjerne konkrete barrierer, der gør det vanskeligt for studerende at tage af sted.

Hun fremhæver blandt andet arbejdet med at gøre det lettere at ’oversætte’ resultater fra udlandet og få merit og karakterer til at passe ind i det danske system.

»Noget har vi gjort, for eksempel omkring omregningen og overførbarheden af karakterer internationalt,« siger hun.

Fra scenen på Christiansborg nævnte ministeren også, at der kan være problemer i SU-reglerne, som i praksis kan stå i vejen for, at studerende rejser ud – for eksempel hvis en kandidatuddannelse i udlandet tager lidt længere tid end en dansk normeret kandidat.

Det er regler, som ministeriet ifølge Christina Egelund er i gang med at se på med henblik på at gøre dem mere smidige.

Kandidatreform er ikke en undskyldning

Kritikken af, at kandidatreformen og ændringer i SU’en herhjemme gør det sværere at tage på udveksling, anerkender ministeren kun delvist.

»Jeg køber jo det, at hver gang man laver noget om, så skal man gentænke ting. Og det vedrører jo så også spørgsmålet om, hvor nemt det er at rejse internationalt,« siger hun.

Men hun afviser, at kortere kandidatuddannelser i sig selv gør udveksling urealistisk.

»Jeg køber ikke, at det skulle være en barriere for, at man kan tage et ophold i udlandet under sin uddannelse,« siger hun og fortsætter:

»Selvfølgelig kan det lade sig gøre, men stiller det krav til, at man tænker tingene anderledes? Ja, det gør det.«