Humaniora vs Teologi: stordriftsfordele eller ej?

Universitetsavisen bragte 21.december 2011 en artikel af to studerende ved hhv. Religionsvidenskab og Teologi under overskriften ‘Sammenlægnings-synergi i studenternes stordrifts-svinestier’.

De to studerende, Mads Damgaard og Emil G. Saggau, sætter her spørgsmålstegn ved fusioner, stordriftslogik og påståede rationaliseringsgevinster. De gør det ved at sammenligne et stort fakultet, Humaniora, med et lille, Teologi, og mener herigennem at kunne tilbagevise stordriftslogikken: det lille fakultet har flere undervisere pr studerende og et bedre forhold mellem administrativt ansatte og VIP-ansatte. De studerende har derfor bedre vilkår på Teologi.

Ikke hensigten at forsvare en stor administration

Jeg skal ikke her sætte spørgsmålstegn ved de anførte tal; ej heller skal jeg gøre mig til fortaler for, at stort under alle omstændigheder er bedre end småt. Faktisk er jeg enig i, at det ikke altid er rigtigt, og at man i hvert enkelt tilfælde, hvor der overvejes fusioner, bør anlægge en nuanceret betragtning, så både kvantitative og kvalitative parametre lægges til grund.

Jeg er heller ikke ude på at forsvare mit eget fakultets forbrug af administrative ressourcer. Forholdet mellem ansatte inden for det administrative område og inden for forskning/undervisning kan og bør forskubbes i favør af sidstnævnte, og det arbejdes der ihærdigt på.

Mit ærinde er snarere at gør opmærksom på, at de studerende burde have gjort deres analytiske hjemmearbejde bedre. De numeriske størrelser, der opereres med, er nemlig ganske vist korrekte, men de er ikke fuldstændigt sammenlignelige. Det er de ikke primært af to grunde.

De studerende ignorerer afgørende forskelle

Den første er, at Humanioras administration med nødvendighed er relativt mere omfattende end Teologis. Det skyldes, at Teologi på flere områder nyder godt af placeringen i Indre By og den heraf følgende samdrift med Fællesadministrationen. Derfor har Teologi fx ikke en egen driftsafdeling og heller ikke en egen HR- og Personaleafdeling. Det har Humaniora derimod – især førstnævnte er meget omfattende, fordi vi har et meget stort campusområde (Søndre Campus) at tage vare på.

Den anden væsentlige grund er af kvalitativ art: Humaniora har et stort, forskelligartet og nuanceret uddannelseslandskab (ca. 600 studieordninger og ca. 120 BA- og KA-uddannelser). Det gør at kravene til uddannelsesadministrationens størrelse ikke kan sammenlignes med administrationen af den meget enklere uddannelsessammensætning på Teologi.

Skribenterne har således set bort fra to helt afgørende faktorer i deres komparative studie af fakulteterne. Det dokumenterer ikke i sig selv, at de har uret i deres grundlæggende påstande, men det er ikke forkert at sige, at det sætter et afgørende spørgsmålstegn ved dem, og at forfatterne med denne mini-analyse ikke har formået at tilbagevise fusionslogikken.