Ekstra administration har slugt 1.300 akademikere

»Er der kommet flere penge til universiteterne?« og »hvor bliver pengene af?« Det har været de to centrale spørgsmål i en undersøgelse, der i dag blev offentliggjort på konferencen Follow the Money hos Dansk Magisterforening.

Og der er bemærkelsesværdige tal at hente i undersøgelsen. Svarene til begge spørgsmål bærer ved til det blussende debatbål på universiteterne. For på den ene side har regeringen ret. Der er nemlig blevet tilført flere midler til universiteterne.

På den anden side har regeringens kritikere også ret. For der er ikke kommet flere penge til universitetets kerneydelser, uddannelse og forskning. Tværtimod fylder administration mere i det samlede budget end nogensinde.

Administration sluger 1290 akademikere

Det er professor Sue Wright, DPU, Aarhus Universitet og professor Rebecca Boden, University of Wales Institute Cardiff, der har fulgt pengene fra de føres ud af statskassen til de bliver brugt af universiteterne.

Og de konkluderer, at finansieringen af landets universiteter er steget med omtrent 40 procent mellem 2003 og 2009, hvoraf hovedparten dog er konkurrenceudsatte midler. Universiteternes udgifter er steget med 32 procent – så det er ikke alle universiteterne, der bruger alle deres ekstra midler – og det er de administrative udgifter, der er steget mest.

På landsplan er administrationsudgifterne gået fra at fylde 16,1 procent i 2003 til 18,5 procent i dag. Det, konkluderer de to forfattere, svarer til en proportionel stigning på 553 millioner kroner.

»Det svarer til, at hvis man havde holdt administrationen på samme andel af budgettet som i 2003, kunne man have ansat 1290 britiske akademikere,« som Rebecca Boden formulerer det.

Desuden er centraladministrationen omkring rektor med en stigning i omkostninger på 89 procent næsten fordoblet i perioden.

TAP’er gøres til VIP’er for at camouflere tal

Tendensen gælder for alle landets universiteter, men på nogle universiteter har stigningen i administrative udgifter været større end på andre. Det gælder blandt andet for Aarhus Universitet og DTU. Sidstnævnte med hele 277 procent.

Københavns Universitet har set en stigning i administrative udgifter på 46 procent, men billedet er meget mudret, understreger de to forfattere.

»Der er meget magt i at bestemme, hvem der er VIP eller TAP, og der er en høj grad af fortrolighed om, hvem der er hvad,« siger Rebecca Boden. »Universiteterne er selvfølgelig interesserede i at præsentere administrative udgifter, der er så små som muligt. Jeg har hørt historier fra KU om at man forsøger at omorganisere og gøre TAP’er til VIP’er.«

ser@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.